Arkeliet start

WWW Arkeliet

Dansk Norske håndvåpen

av Trond Johannessen


Kilde: Georg Wilhelm Von Bergens Våpenbog/Tøjhusmuseets skrifter 10

No. 12.
Dansk infanterimusket M/1785

Klikk for større
Planchens tekst:
Maalestok af en Alen.
a Jnfanterie Gevær med brunbeytzede skiefte af bøgetræ, Messing Beslag
og Cyllinder Ladestok, 16ten løddig Kaliber.
b Løbet med ladestoksfier.
c Ladestokken med Kradser.
d Baiunettet fra 4 forskellige sider.
e Baiunets Skeden.
f Laasen fra den indvendige Side.
g Boylen med Aftrekker, blek og Skruer.
h Aftrekkerblek fra den flade Side.
i Den forreste Rembøjle.
k Den bageste ditto.

Vedføjet tekst:
Efter en kongelig approberet prøve af 9. september 1785 leveret i årene 1786: 3200 stk., 1787: 3500 stk., 1788: 1500 stk., 1789: 1200 stk. På dette er ingen bajonetfjeder som på No. 1 og 3, men i dens sted [er] bajonetten befæstiget med en ring. Ladestokken støder imod aftrækkerblikket i stedet for [som] på No. 3 imod bøjlefoden. Skæftet er bejdset brunt i stedet for [som på] No. 3 sort.
Man kunne have ventet, at det tidligere omtalte dragongevær havde bestemt infanterigeværets form (tekst til No. 10). Det blev dog nok omvendt. Det oprindelige dragongevær blev nemlig forsmået, medens et infanterigevær antoges den 9. juni 1785, dog at bajonetten skulle forblive som ved en tidligere prøve (dragongeværet?) Der fandt en meningsudveksling sted mellem kollegium og fabrik om prisen, men geværet approberedes den 9. sept. på Kronborg Geværfabriks vilkår (Gen. og Com. Col.s correspondanceprot. 1785 nr. 754 (9, juni) og nr. 353 (17. sept.) RA.). Dette nye gevær var tegnet af den kendte general H. W. von Huth (Ekstrakt af ordrer ... 1785 nr. 119 (17. maj) H.A.).
Von Bergen beskrev den 26. jan. 1 795 geværerne som »forfærdiget med et tykkere aftrækkerblik og derpå anbragt stødjern ... «. Den 27. dec. 1800 pointerede han, at geværet var uden kindfløj.
Tojhusmuseets gevær nr. B 1737 er ganske som tegningen.

Geværets data: Vægt - 5,45 kg, totallængde - 143,5 cm, pibelængde - 104,2 cm. Bajonettens længde - 51,5 cm, dens vægt - 0,53 kg. Kalibret 17,7 mm i mundingen

 

 

No. 19.
Dansk infanterimusket M/1791

Planchens tekst:
Maalestok af en Alen.
a 16ten, lødig infanterie Gevær med brunt beytset Skiefte af birketræ, Messing Beslag og Cyllinder Ladestok.
b Løbet med Ladestoksfier.
c Ladestok med Kradser.
d Baiunettet fra fire forskiellige sider.
e Laasen fra den indvendige side.
f Boylen med Aftrekkerblik, aftrekker og Skruer.
g Boylen fra den flade side.
h Aftrekkerblikket fra den flade side.
i forreste Rembøjle.
k bageste ditto.
l Baiunetsskeden.

Vedføjet tekst:
Efter en kongelig approberet prøve af 4. juni 1791 leveret i årene 1792: 600 stk., 1793: 600 stk., 1794: 630(1 stk., 1795: 3400 stk. Forskellen mellem dette og de foregående sorter består i bajonettens større længde. Dette har ligesom No. 12 og 13 ingen bajonetfjeder.
I 1791 opstod der interesse for en længere bajonet end de hidtil anvendte Den 5. febr. spurgte Kollegiet Geværfabrikken om prisen på en sådan ba jonet. Men der forhandledes samtidig om geværprisen. Kollegiet oplyst Glen 30. april 1791, at et infanterigevær kun kostede 7 rdl. og 48 sk. indti 1774, men siden var det steget til 8 rdl. og 86 sk. på grund af adskillig ændringer. Den nu krævede pris på 9 rdl. og 22 sk. kunne man dog dårlig antage. Der krævedes derfor et nyt prøvegevær og en ny pris. Resultate blev, at Kollegiet den 4. juni tilstillede Det kongelige Artillerikorps c »fuldstændigt infanterigevær med cylindrisk ladestok og lang bajonet<, der var blevet approberet som prøvegevær for den fremtidige produktfor. Man tilbød Geværfabrikken 9 rdl. pr. stk. (Gen. og Coin. Col.s correspon danceprot. 1791 nr. 136.4 (30. april) og nr. 1887 (4. juni) RA. Ekstrakt a ordrer ... 1 791 nr. 284 (4. juni) H.A.).
Von Bergen beskrev den 27. dec. 180(1 geværet som følger: »16-lødig infanterigeværer, sværere [end M/l 794 (No. 20)], ligeledes med gule skæf ter af birk og bøg med [kind] fløj, lang bajonet med ring og cylinder stålladestokke med kradsere«.
Tojhusmuseets musket nr. B 1753 har på kolben indslået Prøvekammer nr. 33.

Geværets data: Vægt - 5,14 kg, totallængde - 142,2 cm, pibelængde - 103, cin. Bajonettens længde - 71.3 cm, dens vægt - 0,54 kg. Kalibret - 17,8 mr i mundingen.

 

No. 20.
Dansk infanterimusket M/1794

Planchens tekst:
Maalestok af en Alen.
a 16ten lødig Jnfanterie Gevær med brunt beytzet Skiefte af bøge Træ, og Messing Beslag.
b Løbet med Ladestoksfier.
c Ladestokken med Kradser.
d Baiunettet fra 4 forskillige Sider.
e Laasen fra den indvendige Side.
f Boylen med Aftrekker, Aftrekkerblek og Skruer.
g Aftrekkerblikket fra den flade Side.
h Skyvere (skydere) som holde Løbet i Skieftet.
i Forreste Rembøjle.
k bageste ditto.
l Svansskruen.
m Baiunetsskeden.

Vedføjet tekst:
Efter en kongelig approberet prøve af 13. juli (skal være juni) 1794 leveret i årene1796: ? ? ? På dette er alle enkelte dele tyndere og lettere end på de foregående sorter. Låsen er forsynet med en skærm på panden. Fænghullet er indrettet [således], at krudtet af sig selv løber ud på panden, hvortil svansskruen, foruden de sædvanlige skruegænger, har en cylinder tap med en udhulning på siden, hvorigennem fængkrudtet løber ud. Bajonetfjederen sidder i bajonetten i stedet for på No. 1 og 3, på løbet. Løbet holdes fast i skæftet ved skiver i stedet for stifter. Kappen er tykkere i buk
ningen. Ladestokken støder ikke, som på [de] foregående sorter, enten imod bøjleforenden eller aftrækkerblikket, men imod et i skæftet, under bøjlen indsat stød-jern.

Denne musket er et resultat af rustmester Kyhls indsats. Der trængte til en fornyelse indenfor fodfolksbevæbningen i 1790-erne. Rustmesteren konstruerede derfor et bedre lukke til den lange bajonet, »idet han udskiftede ringen (charnière'n) med en fjeder på bajonetdøllen. Desuden moderniserede han geværet i overensstemmelse med udlandets erfaringer. Resultatet er meget godt opsummeret i von Bergens beskrivelse. Se videre herom i Tøjhusmuseets skrifter 9: Rustmester Christian Wilcken Kyhl, Kbh. 1975, s. 30-37. Kollegiet var meget lidt tilfreds med Geværfabrikkens priskrav på 10 rdl. 32 sk. og forlangte den 17. juni et afslag. Fabrikken fik dog sin vilje den 26. juli (Gen. og Com. Col.s correspondanceprot. 1 794 nr. 1416 (17. juni; heri nævnt approbationsdatoen) og nr. 251 (26. juli) RA.). De første 700 musketter M/l 794 tilgik Kbh.s Arsenal ifølge indgangsordre den 14. jan. 1797 (Ekstrakt af ordrer ... 1797 nr. 9. H.A.).
Tojhusmuseets musket nr. B 1769 har indslået Prøvekammerets nr. 35. Kollegiets segl er bevaret på kolben. På våbnene er aldrig skåret en spiral bag kindfløjen som vist på tegningen!

Geværets data: Vægt --4,31 kg, totallængde - 144,0 cm, pibelængde - 105,0 cm. Bajonettens længde - 71,1 cm, dens vægt - 0,53 kg. Kalibret - 17,7 min i mundingen.