| ______________________________________________________________________side
2
3. Slibningen.
Beskrivelse af en Slibemølle.
Maaden, ved en Pibecirkel, at undersøge, om Piben overalt
har samme Tykkelse.
Hvorledes man paa Piben kan betegne, hvor meget der skal afslibes,
for at den overalt kan have samme. Tykkelse, hvis den ikke har det.
4. Beredningen.
Paalodning af Hæfter og Korn.
At skjære Gevind i en Pibe i Almindelighed.
Beskrivelse af en særegen Maskine hertil.
At .skjære Gevind i en Svansedsskrue. Reskrivelse af et Sehnidejern
med tilhørende Vindejern.
Beskrivelse tf ,li Skjæreklup.
5.Trækningen.
Beskrivelse af en Maskine til at trække Piberne
6. Styrkeprøven.
Ladningen.
Prøven.
Besigtningen.
7. Skjæftningen
8. Trækningen.
9. Sammensætningen
I0. justeringen.
______________________________________________________________________side
3
A.Om de forskjellige Maader, hvorpan Bulkene eller Knastene ere
befæstede til Piberne.
Ved Geværerne efter Prøve 1828.
-- - - - 1822.
-- - - - 1808-11.
-- - - - 1794.
de nye Taprifler efter Prøve 1848.
de 200 nye Taprifler efter Prove 1848, forfærdigede 1848 og
49 i Lüttich.
de danske Carabiner og Pistoler efter Prøve 1848.
de hos os brugelige franske Carabiner og Pistoler efter Prøve
1822.
de riflede Musketter efter Prove 1831.
de forandrede Taprifler efter Prøve 1848.
de forhen brugte Underofficeersrifler efter Prøve 1830.
B.Hvorledes Paalodningen af Bulkene eller Knastene til Piberne
skeer.
C. Maade at undersøge, og dernæst at rette Piberne,
om de er kromme.
D. Om Bronsering af Geværpiber.
E. Om Paalodningen af Forstærkningen paa Tapriflens Pibe.
F. Om Udfrai.sningen :d Bulken eller Knasten.
G. Om Udfraisningen af Tapsvandeskruerne.
______________________________________________________________________side
4
H. Om baandsmedede Løb.
a. Baandsmedede Løb med Kjerne.
b. Baandsmedede Løb uden Kjerne.
I.
Om de riflede Piber.
a. Riflingen.
Hvorledes Riffelgange af en bestemt Snoening kunne frembringes.
b Friskningen.
Maade at komme Bly paa Kolben til Pibernes Friskning.
c. Smerglingen.
Tilberedning af Smergelkolben.
Om Trækningen af de riflede Piber.
§ 13. II Laasen.
Foreløbig Oversigt over dens Forarbejdning.
1. Smedningen.
a. Udsmedningen af
Laaseblikket.
Nudden.
Studdelen.
Stangen.
Hanen.
Sikkerhedshagen.
b. Udsmedningen at Fjedrene:
Slagfjederen.
Stangfjederen.
c Udsmedningen af Skruerne:
Almindelige Skruer.
Træskruer.
d. Bestødningen.
e. Dannelsen af Skruehullerne i de enkelte Laasedele.
______________________________________________________________________side
5
f.. Iskjæring af Skruehullerne i Laaseblikket.
g. Fraisningen af Skruerne og Skruehovederne.
h. Indstrøgningen af Skruehovederne.
i. Beskrivelse af en Maskine til at lokke Huller
i Låseblikket
2. Hærdningen.
a. At Fjedrene.
b. Af de øvrige Laasedele. Den blaa Anløbning.
Den graa (wienergraa) Anløbning.
3. Smerglingen.
§14. III. Bajonetten.
1. Udsmedning og Sammensveitsning.
2. Hærdning.
3. Boering.
4. Slibning.
Beskrivelse af en Slibemulle til Bajonettes. 5. Smerglingen.
Om Bajonetskeder.
§ 15. IV. Ladestokken.
1. Udsmedningen. 2. Hærdningen. 3. Slibningen.
Beskrivelse af en Slibemulle. 4. Smerglingen.
§ 16. V. Vidskerne, blive:
1. smedede.
2. filede.
3. gjennemskjaarne.
4. filede.
5. herdede.
______________________________________________________________________side
6
§ 17. VI. Kradserne, blive:
1. smedede.
2. flækkede.
3. eveitsede.
4. Hornene ekraaet og udsmedede.
5. filede.
6. Hornene bukkede.
7. filede.
8. bærdede.
9. afbrændte.
§ 18. VII. Pistonerne, blive:
1. udsmedede.
2. skjaaren Gevind i.
3. boerede.
4. drejede.
5. hærdede.
6. smerglede.
7. blaae anløbne
§ 19. VIII. Garnituren, bliver
1. støbt.
2. afhugget.
3. ombøiet.
4. filet.
§ 20. IX. Skjæftet.
1. Udskjæring af Planken.
2. Udhugning efter Modellen.
3. Tildannelsen.
4. Grov og fijn Filing.
5. Afpudsning med Sandskind
6. Farvningen.
7. Afpudsning med Sandskind
8. Afpudsning med Vox.
9. Polering.
10. Indsmøringen.
Om Udskjæring af Carabin- og Pistolskjæfter.
______________________________________________________________________side7
§ 21. C. Anhang.
I. Beskrivelse af hvorledes Geværets rigtige Forarbejdning
kan undersøges, tilligemed Forklaring over de dertil anvendelige
Instrumenter og Redskaber.
1. Undersøgelse om Løbets indvendige Aabning (Calibret)
er rigtigt.
2. Om Løbet er lige.
3. Maade at bevirke at Viseerlinien kommer til at ligge i samme
verticale Plan som Kjærnelinien.
4. Om Sigtekornets Højde er som det skal være.
5. Om Pibens Jerntykkelse overalt er eens.
6. Om de udvendige Gjennemsnit af Piben ere som de skulle være
paa de forskjellige Steder.
7. Undersøgelse af Pibens Længde.
8. Undersøgelse af Bulken.
9. Undersøgelse af Svandsskruen.
10. Skjæftekornets og Bajonetkornets Eftermaaling.
11. Skjæftets Controllering.
12. Laaseblikkets og de andre Laasedeles Undersøgelse og
Eftermaaling.
13. Maade hvorpaa Slagfjederens Styrke kan maales.
14. Bajonettens Eftersyn.
15. Kradserens Eftermaaling.
16. Ladestokkens Undersøgelse.
17. Om Lassen i det Hele er forarbeidet som (lenskal være,
nemlig at den gaaer godt.
18. Garniturens Eftersyn. 19. Skruernes Eftersyn.
II. Bestenunelser for Styrkeprøverne ved Haandskydevaabnene.
III. Vægterne af de forskjellige Slags Haandskydevaaben.
IV. Om de Feil, der som oftest forekomme ved brugte Geværer.
V. Om Istandsættelsen af brugte Geværer.
______________________________________________________________________
side 8
VI. Om forskjellige storegne Slags Geværer og Laase:
1. Geværer med dobbelt Løb (Doubletter).
2. Geværer med 4 Løb.
3. Lanse med Snellerter.
4. Geværer med bagvedliggende Låse.
5. Geværar med Kjædelaase.
6. Laase med Rouletter.
7. Latroe nied svævende Gang.
8. De saakaldte vandfri Lasse.
9. Lanse med Springkile.
10. Geværer med Bøilelaase.
11. Bagladevaaben, nemlig Carabiner og Pistoler.
VII. Om Jagtgeværer.
Forarbeidning af Doubletter.
Detailleret Beskrivelse af Forarbeidningen af damascerede Løb.
- Enkelte Løb og Doubletter. Hvorledes Jerndelene kunne gives
et smukkere Udseende.
VIII. Om Kul og Cooks, som bruges til Smedning og Sveitsning.
IX. Practiske Kjendetegn paa Fjederstaal og andet Staal, paa bladt
og paa haardt Jern.
X. Om de i 1848 kjøbte engelske Geværer.
XI. Om de vigtigste af de Redskaber, som en Bøssemager betjener
sig af til Geværdelenes Forarbeidning, samt en detailleret
Beskrivelse af disse Værktøier.
______________________________________________________________________
side 9
------------------------------- A. Indledning.--------------------------
§ 1.
De forskjellige i den danske Armee for Tiden brugelige Haandskydevaaben
ere:
------------------------------------ a. For Infanteriet.
I. Til Skarpskydning:
1) Danske Geværer efter Prøven 1822.
2) Franske Geværer efter fransk Prøve 1822.
3) Tapriffler efter Prøven 1848. (Af disse sidste skal, efter
Bestemmelserne, være 200 Stkr. ved hver Bataillon.
4) Geværer efter Preven 1828, hvilke imidlertid kun skulle være
til Brug for Forstærkningen og for Reserven.
II. Til Ezercits:
1) Geværer efter Prøven 1794 (lange).
2) Geværer efter Prøven 1808-11.
Geværerne efter Prøven 1808 og 1811 benævnes sædvanligen
under est Man kan imidlertid kjende dem af 1808 paa, at de have det
forreste Haendbeileblad udarbejdet i Beininger, for at dække
Stedjernet, ligesom paa Geværerne af Prøve 1794, hvorimod
det nævnte Blads Sider, paa Geværet fra 1811, gase ganske
lige.
----------------------------------- b. For Jægerne.
I. Til Skarpskydning:
1) Tapriffler, nye efter Prøven 1848 (200 Stkr.ved hvert
Corps).
2) Franske Geværer efter fransk Prøve 1822
(641 Stkr. ved hvert Corps).
II. Til Eiercits: 1) Infanteriegeværer af Prøven 1794.
2) Geværer af Prøven 1808-11.
|
|
