Bøssemaker resurser

Arkeliet.net

 

Fabricationen av Budde Lund

tilbake til Inholdsfortegnelse
 
 
side 17- 21
______________________________________________________________________ side17
B. Fabricationen.
§ 11.
Ved Geværforarbeidningen begynder Løbsmeden, Laasesmeden, Bajonetsmeden og Ladestoksmeden deres Arbeide paa samme Tid som Støbningen af Garnituren foretages.
§ 12.
1. Løbet eller Piben.
Foreløbige Bemærkninger med Hensyn til Forarbeidningen heraf.
De 2de vigtigste Værktøier ved Geværpibers Smedning ere: Hammer og Ambolt.

1. Hammeren, herved mærkes:
Gestellet, hvori Hammerskaftet (Vandhammeren) hviler. Hammerskaftet, er af seigt Træ, hos os som oftest af Egetræ, dog bruges ogsaa Bøg, og undertiden Hvidtjørn. Hammeren, er af Smedejern, ved denne mærkes Banen og Pennen.
Banen kaldes den fiirkantede, lidt udadbøiede Flade,hvorimod den afrundede Kant, paa den modsatte Ende af Banen, kaldes Pennen.Baade Banen og Pennen ere belagte med Staal, Pennen er ved smaae Haandhammere sædvanligen tvers for Skaftet, og derimod ved de større, som føres med 2 Hænder, snart i samme Retning som Skaftet (Forhamre) og snart tvers for samme (Sidehamre).
2. Ambolten er enten af smeddet eller støbt Jern, og paa Banen, ved den soreddede Ambolt, belagt med et tykt Lag Staal, der er hærdet og af,lebet.
Forneden staaer almindeligviis Ambolten i en i Jorden nedgravet stærk Klods af Egetræ (Amboltstokken). Dog støttes Ambolten forneden paa, flere heelt forskjellige Maader, alt eftersom Stedet, hverpaa den er placeret, kan taale mere eller mindre Rysten.
______________________________________________________________________ side18

Essen kaldes Stedet, hvor Ilden er, som anvendes til Smedningen.
For at „samle" Varmen bedre, overstænkes Kullene under Smedningen jevnligen Vi med Vand, idet derved bevirkes, at der sætter sig en Skorpe om Kullene. Hertil bruges en Kost, der benævnes ,,Essekosten". Den er en Slags Svaber med Jernskaft, og staaer i ,,Essetruget", hvori er Vand.
Ved Pibernes egentlige Udsmedning og Ombøining under Vandhammer eller under Haandhammer anvendes 3 Mand.
Den ene, Smeden, smeder og har Overtilsyn med Ilden.
Den anden passer Ilden og gjør Hitz, d. v. s. passer at Jernet har den rette Varmegrad.
Den tredie (Dornstikkeren) passer Hammeren, nemlig naar den skal gaae og naar den skal stoppes, han sætter Dornen i Løbet og slaaer den ud. Men Piben bliver bagefter, inden den afleveres fra Løbsmeden, noiagtigen efterseet, og alle Uregelmæssigheder med Hensyn til Længde og Tykkelse blive regulerede med Haandhammer, hvorved anvendes 2 Mand, I Smed og 1 Forslager (Zuschlager).
Den første, Smeden, smeder og passer Ilden.
Den anden, Forslageren (Zuschlager), slaaer til, naar det er fornødent, og passer Blæsebælgen.
Naar der ved Smedningen er flere Zuschlagere, da regjerer Smeden alene Jernstykket, samt fører nied højre Haand en let Hammer, for med den at give Signaler paa Stykket eller paa Ambolten, hvad Zuschlagerne skulle gjøre, navnligen paa hvilket Sted, de skulle slaae.
Ved Sveitsning forstaaes at forene 2 Stykker Jern, eller og et Stykke Jern og et Stykke Staal til et eneste Stykke. Naturligviis er haardt Jern vanskeligere at sveitse end blødt, og Staal igjen vanskeligere at sveitse end Jern. Sveitsningen skeer ved at bestrøe de i Ilden liggende Stykker Jern eller Staal med Sand, (nogle Steder bruges stødt Glas eller flint Leer); hvorved der paa Overfladen fremkommer en Slakke, og dernæst skeer Foreningen af Stykkerne ved at hamre stærkt paa dem. Fremdeles beroer Jernets eller Staalets Sammensveitsningsevne paa adskillige andre Egenskaber, som det medbringer fra Gruberne af, hvor det udvirkes.
Forstaaling er at belægge et Stykke Jern med Staal.
______________________________________________________________________ side19

Ved Sænkere forstaaes i Almindelighed fordybede Former, der
have Dannelse, som Gjenstanden skal have, der er under Arheide, og
hvori Jernet derfor slaaes ned.
Der gives 2 Slags Sænkere, nemlig:
enkelte, hvilke kun bestaae af een Deel. Og dobbelte, der baade have en Underdeel og en Overdeel (Undersænk og Oversænk).
Sænkerne ere af Smedejern, og belagte med Staal i Fordybningerne.
Til Geværpiber anvendes godt, temmelig blødt Jern, som man, til for ikke lang Tid siden, har faaet fra Næs jernværk i Norge, men som man i den sidste Tid derimod tager fra Laurvig Jernværk. ligegeledes i Norge, og udarbejdes Piben af en Jernplade, der er circa 4 Tommer bred, 3 à 4 Linier tyk, samt har en Længde, der bestemmes derved, at Vægten af .Jernpladen bliver omtrent 10 Pd. I Almindelighed er Pladen 3 Fod lang. Jernet maa i Bruddet være meget egalt, d. v. s. at det ved Overhugning ikke maa vise sig snart meget tætkornet og flint, snart mere storkornet og grovere. Det første Slags er sædvanligen meget haardt, og springer derfor letteligen, det sidste derimod lader sig bedre behandle og er seigere.
i. Smedningen.
Smedningen af Løbene kan skee paa 2 Maader: a. Under Haandhammer. b. Under Vandhammer.
a.
Den afhuggede Jernplade gjores rødvarm og udstrækkes under Vandhammeren til den næsten har en Geværpibes Længde og lidt mere end Væggenes almindelige Tykkelse. Derefter gjøres Jernpladen paany rødvarm fra Midten og ombøies med Haandhammer af 2 Mand, over en Dorn. Den videre egentlige Lukning af det saaledes udsmedede og ombøiede Ror skeer over Ambolten med Haandkraft, indtil begge Sider komme over hinanden, idet en lang conisk Jerndorn stikkes ind i Roret, hvilket fra Midten gjores sveitsvarmt. Dornen bliver. efter hver Hede (Hitz), naar Sveitsningen er foretaget, drevet ud.
Paa Ambolten - hvor Samrnensveitsningen skeer under 2de Hammere. en Forslager og en Lobsmed - er Udhulinger, hvori Piben
______________________________________________________________________ side20

kan lægges. For at ikke smaae Stykker Kul skulle under Forarbejdningen komme ind i Piben, og derved muligen foraarsage Huller i Jernet, har Smeden en Deel smaae, tørrede Leerkugler, liggende paa Essen, der ikke ere større, end at de med Lethed kunne passere Løbet. Disse Kugler anvender han, ved at puste dem gjennem Piben, naar Sveitsningen foretages paa Midten, til at drive slige smaae Kul ud med.
b.
Skal Smedningen skee under Vandhammer, da tages sædvanligen noget kortere, men tykkere Jernplader, og gjores disse, saaledes som ovenfor er sagt, fra Midten rødhede, og udhamres Pladerne under Vandhammer til de have den behørige Længde, hvornæst Ombøiningen og Sammensveitsningen skeer med Vandhammer over coniske Dorne, saaledes som under a er anført, indtil Pladen har faaet Dannelse af et Geværrør.
Hvert Rør kommer nogle og tyve Gange under Hammeren, inden det bliver færdigt, efterdi kun 2 à 3" kunne sveitses ad Gangen.
Ved Forarbeidning med Haandhammer komme Kanterne af Skinnen 4" over hinanden, hvorimod Kanterne, ved Sveitsning under Vandhammer, netop komme til at støde mod hinanden.


Hammermøllen, eller som den sædvanligen simpelthen kaldes, Hammeren, og som anvendes til Pibernes Smedning, seer ud som Fig. 35.
Den bestaaer af en svær Axe A, der dreier sig rundt, formedelst et Overfalds Vandkjul, om Jerntapperne c i begge Ender. Axen er belagt omkring sin Peripheri med tykke Træringe eller Træbelægninger, hvori Tænderne m, m, ere fastgjorte. Disse Tænder trykke, naar hele Axen drejes rundt, Enden h af Hammerskaftet H nedefter, indtil det slipper af Tanden, og derved bevirkes da Smedningen under Vandhammer, som det hedder, idet Hammeren H' falder ned paa Ambolten B, hvorpaa Piben, der skal smedes, lægges.
Det beroer paa Afstanden mellem Tænderne, Haiden hvorfra Hammeren falder, samt den Vandkraft, der anvendes til at dreie Axen rundt, om Slagene af Hammeren følge med kortere eller længere Mellemrum paa hinanden. Paa Enden af Hammerens Skaft sidder en saakaldet Pralring (eller Hammersvands), der ved at støde mod Prelklodsen b hindrer Hammeren i at gase for heit i Vejret.
______________________________________________________________________ side 21

Hammerne, hvis Skafte i et Gestell bevæge sig om en Tap, ere 2 Slags, nemlig:
Løbhammere, der fra Enden see ud som L, Fig. 36, og
Strækhammere, hvis Profil er som S, Fig. 36.
I Løbhammeren er Udhulinger efter Længden, hvilke passe til Piben.
Paa Løbambolten er ligeledes cylindriske Udhulinger, hvori Røret kan lægges, saaledes at det omsluttes af Ambolten og af Hammeren.
Lobambolten seer fra oven ud som Fig. 37.
Ved Strækhammeren sidde Tænderne længere fra hinanden end ved Løbhammeren; hiin er ogsaa større end denne.
Strækhammeren veier 12 Lpd. - den gjør 2 à 3 Slag i Secunden eller 160 i Minutten ved Jernets Strækning, - siden efter, ved Omboiningen over Dornen, slaaer den . langsommere, d. e. i 2 Secunder gjør den 1 Slag, eller 32 Slag i Min. Den har 8 Kamme.
Løbhammeren veier 38 Pd., dens Axe har 20 Kamme. For hver Hitz, der omtrent varer 6 å 8 Secunder, gjør den circa 40 Slag.


Carabinløbene blive smedede ganske som de sædvanlige Geværløb, kun at der ikke tages saa meget Jern til dem som til de almindelige Løb.
Pistolløbene udsmedes derimod 2 ad Gangen, d. v. s. af circa 7 Pd. Jern udsmedes paa almindelig Maade en Pibe, som tildannes lidt ottekantet i begge Ender, eftersom hver af disse skulle være Kammerende. Derefter bliver denne Pibe boret og sleben, samt derpaa overskaaren kold i Midten med en Bueflil (Bogenfeil). Løvrigt er Forar beidningen som ved en Geværpibe.

2. Boeringen.
Skeer i Boeremøllen, idet horizontalt liggende Boer, - det vil sige lange, runde Jernstænger, paa hvis firkantede Ende noget Staal er paasveitset - først mindre og dernæst større, drejes ved Vandkraft rundt, medens Røret eller Piben bevæges horizontalt frem mod Boeret, indtil det er boeret saa meget ud, at det næsten har det reglementerede Caliber.
Boeringen skeer først ved den saakaldte Grovboering, hvorved alle 4 Kanter af Boeret virke paa Pibens Sider, og dernæst ved Fiinboeringen, hvorved kun Boerets 2 Kanter virke, medens de tvende andres Virkning hæves, formedelst indstukne Træpinde. Figur 39 IV og 39 V

 
 
 
 

 

 

 

 

Vedlikeholdes av [Trond Johannessen] © om kopiering fra arkeliet.net