| Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: VI Side: 614-619 Nummer: 898 |
Privilegium for et Skydeselskab.
Wij Christian den fembte af gudz naade etc. giøre alle witterligt, at wj effter allerunderdanigst ansøgning och begiering allernaadigst hafuer bevilget och tillat, saa och her med, jndtil wj anderledis tilsigendis worder, bevilger och tillader, effterschrefne skiøtterj paa denne maade, som følger, at maa jndrette, nemblig: 1. At mand sig paa de høye fester saa som paasche, pindtze och juledag fra slig skiøtterie entholder. 2. Maa ingen skiøtte sig understaa, udj compagnie forsambling eller paa skydebanen at suerge eller bande eller j anden maade forfengelige eller bespottelige ord j deris mund føre. Dersom nogen der imod giør, bøde huer gang til de fattige, hand sig i saa maade forseer, fire schilling. Men dersom befindis, at nogen saadan lidelig straf ringe agter och sig offte och groffueligen med suergen, banden och andre vnøttige ord lader høre, dend schal effter oldermandens, bisiddernis och skiøttemesternis kiendelse straffis. 3. Jngen maa med hin anden klammerj eller skielderj begynde, enten
paa ære eller gode nafn, ej heller med uquembs ord eller løyenstraffen
hin anden tiltale eller j nogen maader med ord eller gierning huer
andre injuriere. Mens om nogen strid eller irring imellum nogen
af skiøtterne kunde entstaa, da de saadant med beschedenhed
compagniets eldste at andrage, som der udj, saavit ret befindis,
schal skielne och dømme. Huo her jmod giør, gifue,
for huer gang hand sig saaledis forseer, fire skilling. Griber nogen
til waaben, werie, eller helles giør handgierning, straffis
effter oldermandens, bjsiddernis, schiøttemesternis oc nogle
af compagniens jnteresserede, som der til schal wdnefnis, deris
sigelse eller och effter sagens beschaffenhed compagniet forvises,
være sit gevehr forlystig oc woris oc stadens tiltale u-forkrenchit.
-------------------------------------------------------------------------------- 5. Alle skiøtterne schulle schiude udj classer, saa som de afdeelt ere. Schiuder nogen uden hans ordning eller classe, dend samme hafue hans skud forbrut och bøde der foruden 6 Sk. straf. 6. Jngen maa driche tobach, ansticke eller probere nogit krud udj schydstuen, eller som mand bøsserne ladder eller reengiører, ej heller enten jld eller brendendis lunte der hen lade bære, saa lenge anschydes, langt mindre sin bøsse j stuen afschyde, under straf een march dansche, ald u-lyche at forrekomme. 7. Och efftersom druchenskab er en rod til alt ont och formedelst slig (særdeelis wed skiøtteriet) letteligen u-lyche kannd begaaes, j det et druchen mennische wed u-forsigtighed sig selff lige saa snart som en anden schade och u-lyche kand tilføye, da huo som befindes druchen at were eller sig, imidlertiid anschydes, med een drich ofuerlader, dend samme skall af de eldste strax forbydes dend gang med at schyde och dog pligtig were, sin qvotam til gewinsten at udgifue, oc der foruden straffis første gang som dend, der ej hafuer comparerit eller tilstede werit, anden gang dobbelt oc tredie gang compagniet forwises oc ey mere der under at lides. Setter sig nogen der imod, med hannem forholdis, som i den 2den post meldet er. 8. Naar skifuen er ophengt, schal wiseren strax dend der til ordinerede fane paa skifuepælen opstiche, och saa lenge fanen der paa staar, maa ingen til schifuen schyde, under een half rixdlr. straf. 9. En huer, naar hand første gang til schyden paaraabes, scha til schrifueren sine penge, huad ham pro qvota at legge kand tilkomme, betale, saauelsom om hand nogit tilforne kand were schyldig blefuen, och ej før at schyde tilladis. Scheer der ofuer ophold, gifue til straf 12 Sk. och dog betale hans tilsatz, och huis hand ellers schyldig kand were. 10. Slaar nogen bøsse feil, gifue første gang straf
fire schilling, anden gang sex schilling, tredie gang 8te schilling
och hafaer der med forbrut hans skud dend omgang. Naar af nogen
hans bøsse hannem j skydhuuset uforuarendis afgaar, miste
sit skud och bøde -------------------------------------------------------------------------------- 11. Naar nogen effter hans numer och ordning at schyde paaraabis och hand ej ferdig er, bøde 2 Sk., och dend, nest effter hannem paa rullen findes, at fremtræde och sin skud fuldføre. Er hand endda ej ferdig, naar dend nest effter hannem hafuer schut, bøde 2 Sk., och saa fremdeelis for saa mange personer paa rad, for hannem schyder, saa mange 2 schilling straf at gifue, huilchen straf hand til schrifueren schall erlegge, førend hand til schyden maa jndladis. 12. Dend, som til schyden paaraabis, schal, naar hand j schydehuuset indkommer, førend hand anlegger, trecke paa dend dertil forordnede kloche, at det lydelig høris kand. Forsømmer hand det, gifue derfor til straff toe schilling. 13. Alle skud, som iche gaar igiennem skifuen, mens kuglen der udj blifuer besiddendis, schal ey af viseren numereris eller for nogen skud agtis. Dissligeste och om nogen kugle først motte gresse j jorden och dog siden slaa op igiennem schiven, da naar saadant loulig kand beuisis, schal samme schud ej for nogen sehud ansees, och endschiønt den af viseren numereris, saa schal skrifueren der hoes alligeuel wed samme numer tegne: (gresset), paa det der om ingen tuistighed schal foraarsagis. 14. Naar nogen schud i schifuen treffer, schal wiseren strax med dend der til forordnede wisestoch stedet j schifven wise, huor kuglen giennem gangit er, och numerere, saa skrifueren det kand see och samme schud antegne. Scheer nogen vnderslef eller forsømmelse endten hoess skrifueren eller viseren, da derfore at straffis effter sagens befinding och compagniets eldstis sigelse. 15. Hvo af skiøtterne, som noget motte j stycher slaa eller schade tilføye paa det, som samptlige compagnie tilhører, det were sig huad det were kand, schall forpligt were uden nogen modsigelse saadant strax paa stedet igien at betale og lade forferdige. Setter sig nogen der imod, hannem schal hans gewehr fratagis oc ey at schyde tillades, førend hand derfore contentement giort hafuer. 16. Skall forordnis en oldermand och tuende bjsiddere, som af de
fleeste stemmer dertil schal wdkaaris, huilche schal vere borgere
boesiddendis her j staden. Oc schulle alle de ordentlige effter
artichlernis(!) forvaldte dette skiøtte compagnie paa meenige
compagnie brødris wegne oc rigtig anteigne til jndtegt och
udgifft, hues soin udj lauget worder indtagit och udgifuet, huor
wed de udj tou aar -------------------------------------------------------------------------------- 17. Oldermanden och bjsidderne sampt schiøtmesterne schal alle schiøtterne, af huad stand oc condition de oc vere maa, som j compagniet erre, beuiise tilbørlig respect oc lydighed och iche imod dennem paa skydbanen eller j deris forsamling med nogen obstinatsche u-høflige ord, gierning eller miner sig lade fornemme eller høre. Huo her imod giør, schal gifue til straf, for huer gang hand sig i saa maade forseer, een half rixdlr. Mens schulle nogen formene, sig af oldermanden, bisidderne eller skiøttemesterne imod artichlerne och behør at vere scheed forkort, stande hannem frit fore, saadant til videre decision for compagniets patron eller schiøtteherre at indstefne. 18. Naar nogen af compagniets interesserede worder tilsagt, til een visse tiid och klocheslag paa skydebanen at møde, da schal de forpligt were, til bestemte tiid dennem præcise at lade finde, under straf 4re schilling; blifuer de 1/4 time vde ofuer tiden, gifuer 8 Sk.; for en half time 1 Mk. och for en time 24 Sk. Er der begynt at schyde, førend hand kommer, maa hand ey tilladis, dend omgang at medschyde, mens hafue foruden foregaaende straff sin skud forbrut. Blifuer nogen vden foregaaende lovlig vndschylding gandsche borte, gifue 1 half rixdlr. oc betale hans qvota af gevinsten ligesaa fuldkommen, som hand medschiøt hafde, uden nogen modsigelse. 19. Er nogen forreist, siug eller j andre maader loulig forfald kand hafue, de samme hafuer det betimelig hoes compagniets eldste til approbation at anmelde. Befindis vndschyldingen gyldig, da for udeblifuelsis straff frj at were. 20. Naar tilsigis med glatte bøsser at schyde, schal sig ingen vnderstaa, med reffelte eller haarreffelte bøsser at fremkomme til schifuen at schyde. Betreffis nogen, som der imod handler, hafue iche alleniste forbrut hans schud och gevinst, om hand noget wundet hafuer, saauelsom bøsen, men end och en half rdl. til straff och compagniet foruises. Alleeniste naar med reffelte bøser tilsigis at schyde, stande en huer frit fore at bruge hvad gewehr, hannem løster, glat eller reflet. 21. Maa ey heller 2de personer schyde af en bøsse, mens
en huer schal hafue sin egen bøsse, som hand strax hoss oldermanden
-------------------------------------------------------------------------------- 22. Ey heller maa tilstedis, een for een anden at schyde, mens en huer sig udj egen person schall jndstille, under straff som dend 18 articul omformelder. Hafuer nogen loulig forfald, saa hand udj egen person ey kand møde, hafuer hand det betimelig effter den 19 articuls formelding at angifue. Dog schal hand sit gewehr samt hans qvota til gewinsten fremsende och en af dend classe, hand vnder hører, ombede, for hannem at schiude, som saaledis maa tillades, mens ej nogen uden classen, langt mindre uden compagniet at tilstedis. Alleeniste om nogen af compagniet, som sin tilsatz betalt hafuer oc sine schud, samt huad derfore windis kand, til compagniet vil forære, da maa compagniets eldste der til af compagniet vdvelge oc ordinere for samme person at schyde, huo dennem lyster, compagniet tilbeste, som uden modsigelse schall passere. 23. Jngen maa sig paa skydbanen ved oldermandens eller schrifuerens bord lade finde uden de, som der til kaldet worder, vnder straff tou schilling. Ey heller maa nogen, som vden for compagniet er, were sig oc huo det vil, sig i skydstuen eller wed de borde, som schiøtternis gewehr rotwiis ligger, lade finde, saa lenge omschydes och gewinsterne uddeelt ere, under otte schilling straff eller høyere, om aarsag dertill gifuis. 24. Jngen schall vnderstaa sig at gaa til schifuen uden dend person, som der til blifuer commenderet at wiise. Men dersom saa scheede, at nogen formeente, dend forordnede schifuetegner iche ret wissde och der paa kunde hafue tuifl, da schall hannem af oldermanden eller bjsidderne beuilgis een af skøtterne til sig, som med hannem kand udgaa och forfare, om samme schud er rigtig. Mens dersom befindis, at wiseren hafuer wiist ret, da schal dend tuiflendis derfore bøde 8te schilling; hafuer wiseren v-ret, bøde 8te schiling. 25. Naar skøtterne hafue afskut, schal uduises 4re aff skøtterne
och ingen anden, som kand afpasse skudene med en passer, saa at
en huer scheer lige ret, och dersom nogen iche med deris kiendelse
vil lade sig nøye, da schal oldermanden, bjsidderne eller
skøtmesterne med nogen af skøtterne der udinden endeligen
kiende oc der med en huer lade sig nøye. -------------------------------------------------------------------------------- 27. Om det sig saa tildrog, at den eene wille anklage den anden, oc samme klagemaal iche lovlig kunde beuises, da schall anklageren bøde derfore 8 Sk. 28. Til dette skøtterj schall antagis oc lønnis en skrifuer oc en anden person, som kand ware paa skifuen oc wduise skudene. 29. Blifuer forskrefne skrifuer eller wiiser borte uden oldermandens eller skøttemesternis forlof oc iche kommer til ret bestemte tiid, huer sin bestilling at forrette, som det sig bør, da oldermanden och skøttemesterne derpaa at kiende. 30. Huo som dette compagnie werdig oc begierendis er, schal gifue til jndgangspenge j lauget 4 rdl., til schrifueren 1 Mk. och til de fattige 8 Sk. Och hafuer de samme sig hoes oldermanden at angifue oc sig der lade jndschrifue. Huoreffter de vedkommende etc. Gifuet etc. Hafniæ d. 17 julij anno 1673. Sæl. Reg. XXIX. 153-57. |
