arkeliet.no home

Tillegg i Kadett bok

av C.S.Tobiesen

Del 1

Tillæg til forrige afhandlinger

Indeholdende hvad Tiid efter anden ved Erforenhed og Experimenter bliver lagt for Dagen til Oplysning og Forbedring i Artilleriet samt ved en eller anden §te i forrige Afhandlinger eragtes fornøden nermere at forklare.-

 
 
§1

Om vaterpasser til Canoner

I Aaret 1769 er Waterpasset bleven proponeret at bruges til større nytte ved Canonernes Stilling til Søes isteden for Kjernelinjen, formedelst sine forkerte hvoraf de fornemste ere at man lettere ved den kan stille en Canon paa sin behørige Elevation end ved at tage Kiernelinjen paa siden af Canonerne, at om Dagen kan et sikkert Skud derved giøres, endog i sterk Røg og Damp, da man alene behøver at faa scimtes Tappe, for at tage Hovedlinien, og endelig om Natten, at Canonen bør stilles ved Vaterpasset derimod ikke ved kjernelinien da hovedlinien kan tages efter fiendens skud. for at undersøge og giøre dette forslag blev en Commicion beordret bestaaende af Flagmanden og samtlige Chefer af de her paa Rehden beliggende Esquadre, hvilken befant den nyttig, til Hans Majestets Tieneste hvorpaa Ordre blev given til at introducere den.-

§2

Om Distancerne med Flodens Canoner i adskillige Elevationer

Aaret 1770, blev med den største Acurateste forelaget Experimenter med alle calibre af flodens Canoner, 3de af hver Caliber der i alle sine Deele var egale, for at erfare Distancerne faaed af kjerneskud, som strække Skud fra 1 til 4 grader Elevation og Kasteskud paa 8 grader samt for at erfare den ladning enhver Caliber strekker længst med, til hvilken Ende et skud blev giort paa hvad Elevation med (ad) forskjellige Ladninger, nemlig 1/2 kule svær krudt, 1/3 dito og et medium derimellom, Ladningene til Canonerne at krudt, blev derpaa efter disse Experimenter Udviisning, fastsat og reguleret til alle Calibre hvilke alene skal bruges, saavel med som uden skarp,- I ligemaade blev Distancerne for Canonerne fastsatte, hvilke ere anført i Conclushionens Tabeller i 5te Afhandling paragraf 199. Nytten af disse i bemelte Tabel anførte Elevationer og Distancer, vil egentlig vise seg i Tilfæle, naar Skibe paa en Rehd skal beskyde et paa land liggende Værk,- Til Siøs derimod naar Skibe slaaes med Skibe, og Distancerne er større end til acurat Vatterpas Skud efter (pargraf173) bør Cannorne ikkun stilles lidet over Vaterpas, indtil 1grad i det høieste, alt som Skibets bævegelse tværs kan udfordre det for at kuglerne ved Canonernes Nedduving i Skudet ikke skal grave sig for dypt i Søen, da et godt Waterpas Skud til Søes altid giør god Effect endskiøndt, den imellom Skibene rører Vandskorpen, og om Distancen endrer 4 eller 5 cabellængder.

Tegn til saadant et Skud er naar Kuglen gjør et langt stryg i vandskorpen med liden Stænk hvorved den ikke taber noget af sin framdrivende Kraft og ikke slager for høit i sine Ricochetter hvorfore den ogsaa paa saadan Distance kan giøre god Virkning paa hvad den treffer i sin hovedlinie som til Søes derved ikke forrykkes. I besynde ** lighed bør saadanne Skud, lægges. Flid paa naar Skibe der ligger paa en Rehd at bloquere skal holde Skjøtpramme eller andre lave Fahrtøyer fra sig, som hales ud i De*fein at nøde dem til at retirere._

I Aaret 1771, ere de 4re #dige Metal svingeHaubitzer bleven introducerede hvilke ikke alene paa en Distance af 2000 Skrit kan ret sende sit Skraa af 2a3# smaae Cartesque kugler, men tillige kaster dertil indrettede 3#die Granater, en distance af 2000 skrit paa 15 graders Elevation samt naar udfordres skyde kugler af 4#s Wægt hvilke paa 200 Skrits Distance, har sat sig 6 1/2 Tomme dypt ind i en Mærse Tømmer. Omgangen dermed er meget Let og hurtig og de lades med haardugs Carduser samt affyres med fængrør af tynde Rør

§3

Om Canonernes høide i portene

Anno 1769 blev en Comission beordret bestaaende af den paa Rehden beliggende Esquadre Chef, og samtlige Chefer af Skibene for i deres Overværelse at undersøge Canonernes tilbørlige Høide i Portene til hvilken Ende at 70 Canon Skib blev krænge, og deromborde skudt adskillige Skud fra underste Batterie saavel som i Læe som til Louvard og blev reguleret at Canonerne paa underste Batterie bør staae 1 Tomme lavere end midt i Porten, og de af øverste Batterie midt i Porten (vide §121)._

Samme Tid blev BaxeBaangen* som settes for i Raperten examineret og befunden at anbringe fordeele til meget lettere at baxe Raperten, blev ogsaa giorte adskillige Observationer som tildeels gav Andledning til en nye Exercitie, Aaret efter til Canonerne blev introduceret._

 

§4

Om Prøver med Brandrør satz, Brand satz og Carcasser

I Aaret 1770 er ved Prøver giort Sammenligning ******* Danske, Franske og Engelske satzer til Brandrør iligemaade i Aaret 1771 imellom adskillige Slags saavel Fremmede som indenlandske satzer til BrandKugler, hvorved saavel den gamle Danske Brandrør Satz hvis Melance er beskrevet § 283 som den Danske Brannsatz hvorom i §292, har bekommet Preference Ligesom de og ved alle *********** naar der ved bleven Tæstet har viist sig at være som de burde._

I Aret 1771 er bleven giort en Sammenlignings Prøve imellom langagtige Engelske Carcasser af Jern, Imod Do af jern efter Dansk Tegning, samt runde Carcasser af Blye saadanne som bruges til lands hvorved den Danske hvis Tegning Omgang og Effort er beskrævet i §292-293 **her bekommet fuldkommen fortrin til at bruges paa Lang Distance **** *** blev ogsaa giort nogle Prøve Viist med Brandbomber, hvorom i samme § er mentioneret._

§5

Om adskillige Morteer Prøver

I Frankrig har søe Morterer forhved indtil nu paa nogen Tid maattet udstaae foruden deres Prøve (Vist*?) med fuld ladning, den Prøve at en Bombe skulde `crepere i Kjedselen til hvilken Een.....

§6

Om forholdet af Kuglenes Intrængende af alle Calibre Canoner

 

§7

Om forskjellen af en Kugles Wirkning i begyndelsen naar skydes med en Canon og naar Canonen ved flere Skud har begynt at blive varm

 

§8

Om preparerede carduser

 

§9

Om fengrør til Canoner og Mortere

Efter at have giort sigte skud forsøg med Blik Fengrør af adskillige mængder, med nogle enkelte Canoner paa Land, blev i Aaret 1773 proponeret, at en Prøve med korte Blikfængrør at bruge ved Canoners Affyring, isteden for fengkrud maatte foretages paa nogle skibe, for at erfare om Udfaldet man kunde have sig rette svare til de fordele, bestaaende deri at ingen Ild ville sette sig under Dækket, mindre Røg bliver paa Batterierne, og Omgangen dermed bliver lættere og hurtigere end ved fængkrud foruden det at Omkostningerne af Skuddene blev mindre, intet løskrud behandlet paa Batterierne, med videre, hvilket ogsaa blev befaldt og i Marty beordret at skee paa de 4re Orlogskibe af Excadren som allerede ere udlagde paa Rehden. Prøven gikk derpaa forsig med bemeldte 4re Orlogskibe, ved Canonernes Afblæsning, hvor Batterierne paa den ene Side oven og neden bleve affyrede med fængkrud og paa den anden side med fængrør, for at erfare forskjellen af Røgen, samt hvorledes Fængrørene ville skille sig i Henseende til Lunten og Affyringen. Her ved stod de fulkommen Prøven da de paa hvert Skib med en Lunte bleve affyrede og Røgen var ulige mindre paa den Side hvor Fængrørene blev brugt end paa den andre.
Dernæst blev med den foretaget videre Prøve paa et af de bemeldte Orlogskibe, ved at skyde med Skarp til hvilken Ende 2de 24#ge Canoner af undreste Batterie bleve affyrede den ene med Fængrør, og den andre med fængkrud hvorved blev skudt med Skarp i en Tid af 30 Minutter eller 1/2 Time, i Hvilken Tid 11 skud blev giort af den Canonen med Fængrør og ikkund 7 Skud af den anden Canon, begge uden at forhaste sig, og med Orden Som bør iagtages under Action, Wed denne Prøve vistes ingen Utiidighed ved Fængrørene, derimod en overmaade Munterhed hos Mandskabet ved det de ikke havde leylighed at ***gere seg, ved det Ophold Fængkruds Paatagningen giver, Foruden at der tvende ganger satte sig Ild under Naddrev i Dækket og Porttalien af Fængkrudet, hvilket matte svales med Vand, hvorved Fængkrudt til efterfølgendeSkud underkastedes at kunde fugtes ved Vandets Neddrypping Disse Skud Skeede af begge Canonerne med preparerede Carduser, hvis tilbagebleven bund ved hver 3de Skud alene blev udtagen, Efter disse Prøvers Udfald blev derpaa giort Ordre at introducere den ved floden og til den Ende anskaffet Bandaleerer med Rør Tasker til til 20 Skud hver,-
Undersaaende Tegning viser Rørenes fulde Størrelse hvilke ere dreven med anfugtet Meelkrud hvor igiennon et hul med en Messing Traad er trukken som er det der foraarsager at de kan slaae Ilden ned med Force over 1/2 alens Distance. Over i Koggen kommes Meelkrud, som overbindes med en Brikke af tynt Pap, og derover Papir, hvilket naar brikken er afbidt, dreins ned ad Røret for ikke at fænge Ild, Ved denne Prøve af blye Carduser at bruge ved Morteerer, hvorom i Tillæget paragraf 5 er mentioneret blev forsøgt med disse korte fængrør, hvilke igjennom den tykke Metal fant Blye Cardusen og der inden for en Papirs Cardus, kand antænde Krudet Hvilket saa meget mere giordes fornøden ved brug af Blye Carduser, som samme udfordrer en stor Mængde Fængkrudt og nogen Tid altsaa befines at disse Fængrør med fordeel tillige kan bruges ved Morterers Ladning. Ved Fængrørenes brug maae observeres at Carduserne for i ***** bliver vel opborret.

§10

Om udsøgte flintestenes Særdeleshed ved HaandGevehret

Blev herpaa i Aaret 1773 giort Prøvee med moden og umoden Flintesteene ved at skyde adskillige Salver af Tøyhusets flinter da flinterne først bleve forsynte med umodne stene hvormed de efter 3de og 4de Salve slog Klik, saa frisk Kant maatte slaaes paa Steenerne, dernæst bleve de forsette med modne flintestene hvormed 20 salver bleve giort* i en suite uden at aftørre laasen, og uden at slaae friskt Kandt paa Stenene. merkerne af en umoden Steen ere at de er plettede, derimod ere de modne og gode flintestene af en reen og lige Coleur.

§11

Om hvad der maae iagttages med Tallierne naar skydes Skarp med lige Batterier

 

   
   
   
   
   
   
   
   

 

 

 

 

Vedlikeholdes av [Trond Johannessen] om kopiering fra arkeliet.no