arkeliet.no home

Ottende Afhandling
Om Krudtets Egenskab og Behandling samt om Laboratorium og Brandere

Noen av stykkene er omskrevet i forhold til originalen uten at noen informasjon er tatt ut. Det vil si at teksten ikke er ordrett av originalen, dette er for at det skal være mer lettfattelig for folk i dag.
Tilbake til Cadet bokens innholdsfortegnelsen
Der det er merket med * er det bokstaver som er vansklige å tyde. Hvis bokstaver står i parantes () så betyr det at det er den teksten som det antas at skal stå der.
 
 
  Almindelig betragtning om Krudt
260 Paa hvad Tid og af hvem Krud er opfundet derom har man ingen Vished. I Almindelighed troer man at Opfinderen var en tysk Munk ved navn Berthold Svartz der **** Tilfælde i Aaret 1329 ved et Tilfælde opdagede samme.- En Engelænder vil bevise i en Skrift om Artilleiet at 50 Aar førhen B Svartz levede, var det en Robert Bacon, der havder en lignende Sammenblanding for Krud, og som blev brugt til Lystfyrverkerier.--
Men det er ogsaa bekjent at man i China havde Krudt lenge før i Europa, hvor det først kom i brug midt i det 14 Seculium
261 Krud er som Krud betraktes en død Materie, og kan derfor behandles paa adskillige Maade, men saa snart ild kommer til Krud opløses det til Damp.-
Krud bestaaer af Salpeter, som den vægtigste deel og af Svovel og Kul som hjelpemiddel til dets Opløsning.-
Det som frembringer Krudtets virkning, naar det er opløst er at Luften i det rum som omgiver Krudtet faaer en elastisk eller udspændende Kraft, hvormed den demer tilbage alt som finder da i at utvide seg.-
Aarsagen til Kraften liger i en Mængde sammenpresset Luft i Salpeteret som ved Ilden opløses og udrulles og dermed utvider sig, og hvormed frembringes den Kraft der forholder seg til Kraften af den udvendige Luft som 4000 til 1.-
262 Om Salpeter
263 Om Svovel
264 Om Trækul til Krudt
265 - 268 Hvorledes Salpeter lutres og trækkes
269 - 270 Hvorledes Krudt forferdiges
271 Paa hvad maade undresøges og prøver Krudt
272 - 273 Om at bevege Krudt og igjen give det Styrke naar det ved fugtighed forlaget nogen Skade samt om dets antændelse
274 - 294 Laboratorium og hvad der paa dette Sted forferdiges
275 brandrør og hvad dertil hører
280 - 282 Om at undersøge Bomber om de ere skarpladte samt om at skarplade den
283 Om haandgranater
284 - 288 Carcasser brandbomber og brandkuler
Foruden bomber kan man af Morterer kaste Carcasser og Exemplenr her vist at de bedste forferdiges saaledes: En stærk dobbelt JernKrydsring er sammennittet med en enkel Ring tversover, foran og forneden var det dobbelte Kryds nittet til 2de JernSkæller, som gik uden om det og tvers igjennom Axis var de forbundet med en Jernstang, som var nittet under paa Skallerne. I den øverste Skal var der fire Brandhuller og 2 Øren ligesom i en bombe. Satzen hvormed Carcassen fyldes bestaaer af 4 dele Talg 1 del beeg 10 dele Korn Krud og 2 dele Salpeter som prepareres saaledis: Beeg og Talg smeltes i en kjedel, som derefter tages af Ilden og medens det ennu er varmt tilsættes under bestandig Omrøreren det sammenblandede Salpeter og krud, Man vedbliver at omrøre det saalænge indtil det som en dei lader sig ælte mellom Hænderne Derpaa pakkes det i Carcassen hvis ribber er tæt omgiven med en Sæk af tyndt Dug.- Paa bunden nædtrykkes 2 à 3 smaae Granater med brandrørene nedefter og mod til Stangen af Axes Indemellom Skallerne lægges Mordslag, som er korte Pistolpiber spidse til den ene Ende og ladet med Krud og kugle de lægges i Kryds , den ene over den anden saaledis at de til sider, og en efter den andre kan brende af og slaae for sig.- Naar karcassen er fuhld**** (pagget) med satzen da, da stikkes ***** langs Træepinde som er oversmurte med Talg i brandhullene Naar satzen ike fuldkommen ere kold og haard aftages sækken og carcassen **haver facon efter sine ribber med en dertil indrettet Kniv,
Derpaa omsyes Sækken igjen og bevikles paa det stærkeste med Linegods mellom skalerne, derefter udtages pindene av brandhullerne og i deres sted inddrives brandrørsats indtil Hullet er saa fuldt at der kuns kan igjen en Skuffe fuld mere, og vedbliver at behandles *** agtig som naar man driver og **dfy**s brandrør, hvorefter Hullerne bedekkes med Papiir hvorover tyndt Dug, som kidtes og endvidere lægges Carcassen overalt udenpaa da den saa er færdig.-
Naar Carcassen skal Kastes af Morteren er Omgangen dermed alde
289 - 292 Lysekuler Raqetter, *blind* fyr og licth* lansere
293 Papiirs Fængrør som bruges istædenfor fængkrud, forfærdiges paa efterfølgende Maade, Den øverste delen av fængrøret kaldes koppen og gjøres af 3Lag karduspapir som sammenklistres og dannes med et dertil indrettet Huggejern. Stilken til røret af skrivepapir ses sammenrullet over en Træepinde som har den fornødne Tykkelse og derefter fast klenes stilken i koppen. Med en tyndPind udstappes (indstappes) satzen, som er Melkrud fugtet med fransk brændevin, der siden efter gjennombores i midten med en Messingnaal. Derefter lægges Luder i koppen for bedre at kunde fatte Luntens Glød, og fastblives med tykterpentin til koppen. Derovenpaa kommer Melkrud, hvorefter Røret tillukkes med Papiir, som siden efter omvikler stilken. Et velgjort Fængrør maae raskt slaae igjennom ax og antænde Ladningen paa 2 Alen eller mere. Papiret til Fængrør maa være alluneret for ikke at holde Ild-
294 Om preparerede Papiirs karduser
Preparerede Papiirs karduser prepareres og forfærdiges paa følgende maade Tynt enkelt Karduspapir dyppes nogle ganger i en stærbafkogning af Allun og naar Papiret er tørt limes det som sædvanligt over en kardusdolk Bunden lægges bag og trees over hverandre og tilklappes vel, Disse karduser giver da Fordel at de ikke beholder Ild naar Skud er gjort en kan derfor uden fare igjen lade strax efter viskningen uden at behøve efter hvert Skud at udtage den tilbageblivne bund, dels fordi Papiret ingen Ild beholder, dels og fordi at Papirbunden er tynd. dog vilde en med Uldgarn tilsyet Haardugsbund give den mere Fulkommenhed
295 - 296

Brandere hvad som hører dertil bruges samt hvad fades de andrettes med tilhørende Tegning

Brandere er Skip som indrettes til på det farligste at kunne sættes i brand
For igjen at antænde et fiendligt Skib, som det lægger sig ombord.-
For at hugge sig fast i det fiendtlige Skib medens det antænder samme
har branderen  sine Raanokker  besatte med  Hager og store kroge der setter
seg i wanter og Takkelage af det fiendtlige Skib.-
I eldre Tider havde en Flaade  som gik ud for at slaaes med en anden altid
brandere med for at anbringe den med it eller andet betydeligt skib
i den fiendlige Flaade. I de nyere Tider bruges de sjelden eller aldrig
i det

 

 

 

 

Vedlikeholdes av [Trond Johannessen] om kopiering fra arkeliet.no