|
Almindelig betragtning om Krudt |
260 |
Paa hvad Tid og af hvem Krud er opfundet derom har man
ingen Vished. I Almindelighed troer man at Opfinderen var en tysk
Munk ved navn Berthold Svartz der **** Tilfælde i Aaret 1329
ved et Tilfælde opdagede samme.- En Engelænder vil bevise
i en Skrift om Artilleiet at 50 Aar førhen B Svartz levede,
var det en Robert Bacon, der havder en lignende Sammenblanding for
Krud, og som blev brugt til Lystfyrverkerier.--
Men det er ogsaa bekjent at man i China havde Krudt lenge før
i Europa, hvor det først kom i brug midt i det 14 Seculium |
261 |
Krud er som Krud betraktes en død Materie, og kan derfor
behandles paa adskillige Maade, men saa snart ild kommer til Krud
opløses det til Damp.-
Krud bestaaer af Salpeter, som den vægtigste deel og af Svovel
og Kul som hjelpemiddel til dets Opløsning.-
Det som frembringer Krudtets virkning, naar det er opløst er
at Luften i det rum som omgiver Krudtet faaer en elastisk eller udspændende
Kraft, hvormed den demer tilbage alt som finder da i at utvide seg.-
Aarsagen til Kraften liger i en Mængde sammenpresset Luft i
Salpeteret som ved Ilden opløses og udrulles og dermed utvider
sig, og hvormed frembringes den Kraft der forholder seg til Kraften
af den udvendige Luft som 4000 til 1.- |
262 |
Om Salpeter |
263 |
Om Svovel |
264 |
Om Trækul til Krudt |
265 - 268 |
Hvorledes Salpeter lutres og trækkes |
269 - 270 |
Hvorledes Krudt forferdiges |
271 |
Paa hvad maade undresøges og prøver Krudt |
272 - 273 |
Om at bevege Krudt og igjen give det Styrke naar det
ved fugtighed forlaget nogen Skade samt om dets antændelse |
274 - 294 |
Laboratorium og hvad der paa dette Sted forferdiges |
275 |
brandrør og hvad dertil hører |
280 - 282 |
Om at undersøge Bomber om de ere skarpladte
samt om at skarplade den |
283 |
Om haandgranater |
284 - 288 |
Carcasser brandbomber og brandkuler
Foruden bomber kan man af Morterer kaste Carcasser og Exemplenr her
vist at de bedste forferdiges saaledes: En stærk dobbelt JernKrydsring
er sammennittet med en enkel Ring tversover, foran og forneden var
det dobbelte Kryds nittet til 2de JernSkæller, som gik uden
om det og tvers igjennom Axis var de forbundet med en Jernstang, som
var nittet under paa Skallerne. I den øverste Skal var der
fire Brandhuller og 2 Øren ligesom i en bombe. Satzen hvormed
Carcassen fyldes bestaaer af 4 dele Talg 1 del beeg 10 dele Korn Krud
og 2 dele Salpeter som prepareres saaledis: Beeg og Talg smeltes i
en kjedel, som derefter tages af Ilden og medens det ennu er varmt
tilsættes under bestandig Omrøreren det sammenblandede
Salpeter og krud, Man vedbliver at omrøre det saalænge
indtil det som en dei lader sig ælte mellom Hænderne Derpaa
pakkes det i Carcassen hvis ribber er tæt omgiven med en Sæk
af tyndt Dug.- Paa bunden nædtrykkes 2 à 3 smaae Granater
med brandrørene nedefter og mod til Stangen af Axes Indemellom
Skallerne lægges Mordslag, som er korte Pistolpiber spidse til
den ene Ende og ladet med Krud og kugle de lægges i Kryds ,
den ene over den anden saaledis at de til sider, og en efter den andre
kan brende af og slaae for sig.- Naar karcassen er fuhld**** (pagget)
med satzen da, da stikkes ***** langs Træepinde som er oversmurte
med Talg i brandhullene Naar satzen ike fuldkommen ere kold og haard
aftages sækken og carcassen **haver facon efter sine ribber
med en dertil indrettet Kniv,
Derpaa omsyes Sækken igjen og bevikles paa det stærkeste
med Linegods mellom skalerne, derefter udtages pindene av brandhullerne
og i deres sted inddrives brandrørsats indtil Hullet er saa
fuldt at der kuns kan igjen en Skuffe fuld mere, og vedbliver at behandles
*** agtig som naar man driver og **dfy**s brandrør, hvorefter
Hullerne bedekkes med Papiir hvorover tyndt Dug, som kidtes og endvidere
lægges Carcassen overalt udenpaa da den saa er færdig.-
Naar Carcassen skal Kastes af Morteren er Omgangen dermed alde |
289 - 292 |
Lysekuler Raqetter, *blind* fyr og licth* lansere |
293 |
Papiirs Fængrør som bruges istædenfor
fængkrud, forfærdiges paa efterfølgende Maade,
Den øverste delen av fængrøret kaldes koppen og
gjøres af 3Lag karduspapir som sammenklistres og dannes med
et dertil indrettet Huggejern. Stilken til røret af skrivepapir
ses sammenrullet over en Træepinde som har den fornødne
Tykkelse og derefter fast klenes stilken i koppen. Med en tyndPind
udstappes (indstappes) satzen, som er Melkrud fugtet med fransk brændevin,
der siden efter gjennombores i midten med en Messingnaal. Derefter
lægges Luder
i koppen for bedre at kunde fatte Luntens Glød, og fastblives
med tykterpentin til koppen. Derovenpaa kommer Melkrud, hvorefter
Røret tillukkes med Papiir, som siden efter omvikler stilken.
Et velgjort Fængrør maae raskt slaae igjennom ax og antænde
Ladningen paa 2 Alen eller mere. Papiret til Fængrør
maa være alluneret for ikke at holde Ild- |
294 |
Om preparerede Papiirs karduser
Preparerede Papiirs karduser prepareres og forfærdiges paa følgende
maade Tynt enkelt Karduspapir dyppes nogle ganger i en stærbafkogning
af Allun og naar Papiret er tørt limes det som sædvanligt
over en kardusdolk Bunden lægges bag og trees over hverandre
og tilklappes vel, Disse karduser giver da Fordel at de ikke beholder
Ild naar Skud er gjort en kan derfor uden fare igjen lade strax efter
viskningen uden at behøve efter hvert Skud at udtage den tilbageblivne
bund, dels fordi Papiret ingen Ild beholder, dels og fordi at Papirbunden
er tynd. dog vilde en med Uldgarn tilsyet Haardugsbund give den mere
Fulkommenhed |
295 - 296 |
Brandere hvad som hører dertil bruges samt
hvad fades de andrettes med tilhørende Tegning
Brandere er Skip som indrettes til på det farligste at kunne sættes i brand
For igjen at antænde et fiendligt Skib, som det lægger sig ombord.-
For at hugge sig fast i det fiendtlige Skib medens det antænder samme
har branderen sine Raanokker besatte med Hager og store kroge der setter
seg i wanter og Takkelage af det fiendtlige Skib.-
I eldre Tider havde en Flaade som gik ud for at slaaes med en anden altid
brandere med for at anbringe den med it eller andet betydeligt skib
i den fiendlige Flaade. I de nyere Tider bruges de sjelden eller aldrig
i det
|