Arkeliet start

WWW Arkeliet

Krigs=Fyrvekeriet 1785
dette er en fornorsket versjon

Transkribert av Trond Johannessen


Boken befinner seg på Flekkefjord museum, den er oppdaget og digitalisert av Wopke Roukema

Krigs=Fyrverkeriet

Til Bruk

For det

Kongelige

Artillerie=corps
København , 1785

 

København , 1785
Trykt hos Frid. Wilh. Thiele

 

Innhold
Om Blykulene Fra Side. 1 til 4
Om Patronene -- 4 til 9
Om Klisteret -- 9 til 10
Om Træ=speilene og hvorledes Kulene settes derpå -- 10 til 20
Om Kardusene -- til 20
Om Haardugs=karduserne og hvorledes de festes til Speilene -- 21 til 32
Om Papirkarduser -- 32 til 36
Om Kruttmålene -- 36 til 38
Om Kardesker -- 38 til 39
Om Druehagl eller Skråsekker til Kanoner -- 39 til 46
Om de egentlige Kardesker -- 46 til 53
Om de fornødne Ting til Fyrverks=satserne -- til 53
Om Salpeterets Luttring -- 53 til 58
Om Salpeterets Brytning -- til 58
Om Svovel -- 58 til 61
Om Kullene -- 61 til 62
Om Melkruttet -- til 62
Om Ludret -- 62 til 63
Om Stopinene -- 63 til 65
Om Bomber og Granater -- 65 til 67
Om Brannrørene -- 67 til 74
Om hvorledes Brannrørene innsettes -- 74 til 75
Om Druer og Kardesker for Haubitser -- 75 til 82
Om Brannkulene -- 82 til 91
Om Lyskuler -- 91 til 94
Om Fenghullsrørene -- 94 til 98
Om Fenghullsstrikkene -- 98 til 100
Om Brennere -- 100 til 106
Om Lysekranser -- 106 til 108
Om Fakler -- 108 til 109
Om Raketter -- 109 til 122
Om Svermere -- 122 til 123
Om koldsmeltet Tøy -- 123 til 124

 

side

Om Blykulene

1

§. 1.
Kulene til Håndgeværene er av Bly, og støpes i Metall eller Jern=forme .

Disse Former består av to Staver, Fig.1. som er samlede med et Gjenge for Enden, eller på det nyere Slags Kuleformer med to Gjenge nedenfor under. I hver av disse Staver er utdreiede halvkuler, således at de danne fullkommene kuleformede Uthulinger når disse Staver legges på hverandre; av denne Årsak må Formen være meget nøye utarbeidet i alle sine Deler .

Enhver Form har 8te eller flere sådane Uthulinger, så at det på engang kan støpes like mange Kuler .

§. 2.

Ved Støpingen må den som holder Formen gi akt på, at intet Bly kommer

 

2

i Gjengene, eller setter seg fast på den innvendige Flate av Formen; hender dette så kan Formene ikke slutte tett nok an, og da få Kulene Støbe=kande eller blir for store, hvorved Arbeidet fordobles, og Bly går til spille, da de for store Kuler, igjen må omstøpes .

Når Formen er støpt full, og blir tatt fra hverandre, så henger alle Kulene sammen rmed en liten Blyplate (som former seg i Støperennen) og de så kallte Støpehalser .

Disse Støpehalser blir klippet av med skarpe Knipetenger, så tett til kulen som mulig .

§. 3.

Det øvrige blir avskåret, de Støperender som kunne være ved Kulene avskrapet og på denne Måte gjøre man Kulen, så meget som mulig, rund .

Hver Kule må nøye gå igjennom Sjablonger, og ingen antas for god, når den i minste Måte støter an på et eller annet Sted .

Når Kulene er ferdige blir de oppveide i Kasser til Hundrede Pund, og Således gjemt og beregnede i Magasinene .

3

§. 4.

Kulene er alltid. to Kaliber mindre, enn Geværene hvori de skulle lades; der hører altså 18 lødige kuler til de 16 lødige Geværer som nå lages .

Men da sådane 18 Lødige Kuler som er beregnet efter nye Vekt, ikke kunne bringes bekvemt inn i Løpet av de Gevær, som er efter samme Vekt 16 lødige, når Kulene sitter i deres patroner; så er antatt, at man vel skal bruke 18 lødige Kuler, til de efter nye Vekt 16 lødige Geværer: men at disse Kuler skulle være gammel Vekt. Derved blir da kulene mindre, og således er de nå brukbare, f. Eks .

Diameteren til en 18 lødig Kule av nye Vekt, er efter tolvdeling mål

 

Diameteren til en 18 løddig Kugle af nye Vægt, er efter tolvdeeligt maal

Linjer
Scrupler
1/12 del scrupel?
millimeter
III
IV
V
VI
mm
7
8
4
6
16,7814583333333

 

Diameteren til en 18 løddig Kugle af Gammel Vægt, er efter tolvdeeligt maal ikkun

Linjer
Scrupler
1/12 del scrupel?
?
millimeter
III
IV
V
VI
mm
7
5
9
7
16,3134143518519

og sådane 18 lødige Gammelvekts Kuler, går 1950 til 1960 Stykker, på 100 pund Nye Vekt .

§. 5.

Bly smeltes best i Jerngryter, da herved er den minste Avgang

4 Denne Avgang beløper seg 9 til 10 Pund på hundrede Pund

 

4

Denne Afgang beløber sig 9 til 10 Pund på hundrede Pund

Om Patronene

§. 6.

De skarpe Patronene til Håndgevær, lages av hollandsk Skrivepapir, på følgende måte :

1) Man skjærer Arket for Flinte og Karabiner i åtte like Deler, men for Pistoler i tolv .
Fig 3 og Fig 4

2) Vinderen som Patronene formes over, er alltid fire kaliber tynnere enn Kulen, for hvilken Patronene er bestemte; så hører der f. Eks. en 20 Lødig Vinder til en 16 Lødig Kule eller også til de i 4de.§. anførte 18 Lødige Kule efter gammel Vekt, hører en 24 Lødig Vinder

disse Vindere er i begge Ender utdreiede som en halv Kule .

3) Vinderen blir lakt til den lengste Side av den rette Vinkel av Papiret og, Kulen i den Uthulingen som er i

 

5

Enden av Vinderen; hvorpå Papiret vikles fast om Kulen og Vinderen .

4) Tett for Kulen blir det forestående Papir vyrget (?), på den i Laboratoriet sedvanlig Måte, og denne Vyrgning ,

5) festes med Tråd, ved (*med) de tre såkalte Laboratorie Knop

6) det overflødige for Vyrgningen, blir avskåret, og

7) denne Beskjærte Ende sluttelig glattet og avrundet i et Tre som er uthulet som en halv Kule; hvorved man samtidig ser efter at Papirkantene blir trykket tilbake over den bundne Tråd, så at Bindingen dessuten får mere Fasthet .

Ved denne Måte at lage Patroner, må nøye påaktes at Papiret vikles tett om Kulen, så at den, når Patronen er ferdig, ikke vakler i minste Måte; da ellers setter seg omsider noe Krutt mellom Papiret og Kulen, Patronen blir herved tykkere, og kan forårsake at den ikke går ned i Løpet

6

§. 7.

Man har ville bemerke, når Geværløpet ved Fyringen blir skittent, at de på ovenstående Måte lagede Patroner ikke mere ville gå ned , ettersom Papiret der samtidig er viklet med om Kulen, gjør denne for tykk; hvorfor også etterfølgende Måte er kommet i Forslag

1) Papiret, men uten Kule, blir vundet om Vinderen på den §. 6. No.2 og 3 beskrevede Måte, så at litt Papir står fram for Enden av Vinderen, Dette fremstående Papir blir 3 ganger innbukket i Uthulingen av Vinderen, eller også dreiet sammen med Fingeren, trykt inn i hulningen, og således ennå glattet og utrundet med en i Enden rund avdreiet Vinder ,

2) I den således udrundede Ende av Patronen legges Kulen, og klistres den fast til Patronen, med en av Papir uthuggen Stjerne .

Men dette Slags Patron har den Feil, når de ikke bestandig blir holdt meget tørke, eller når de blir ført langveis bort; at Klisteret oppløser seg og giver efter, den påklistret Stjerne faller av, Kulen og Patronen skilles ad ,

   
7

og saaledes kan Soldaten kun alt for let komme til at lade uden Kugle..

§. 8.

Ekserser Patronene skjæres 12 av et Ark Papir, liksom Pistol=patronerne .

Papiret vindes om en tynn omtrent 28 Lødig Vinder, og den fremstående Kant deles 3 ganger inn i Vinderens Uthuling .

§. 9.

Når Patronene for så vidt er ferdige kalles de Patronhylser. Disse blir i Alminnelighet fyllte med fint eller Muskett Krutt, rmed aldeles nøyaktige Kruttmål, på halv Kulestor. Efter en Konglelige Generalitets og Commissariats Collegii Ordre av 30 Mai 1765, skal av et Pund krutt hverken fyldes mer eller mindre, enn :

1.Til Flinte og Karabiner:

  Ladninger av et pund på 498,4 gram ant.   gram grains
a for skarpt Skud 42 Styk 11,9 183
b for Skiveskyting 54 Styk 9.2 142
c for en battallions Eksersis, eller manøvrering 64 Styk 7,8 107
d for Plaffing eller Rekrutt Eksersis 72 Styk 6,9 90

 

8

2.Til Pistoler:

Ladninger av et pund på 498,4 gram     gram grains
for skarpt Skud 85 Styk 5,9 90

Der er altså 5 forskjellige Kruttmål fornødne .

§. 10.

Når patronene er fyllt tilbehørlig, blir det øvrige Papir to ganger bøyd om ned ad Patronen .

10 eller 20 sådane Patroner blir sammenpakkede, så at kulene av ene halve Part ligger ved den ene, og den annen Ende. Denne liten Pakken blir rullet inn i et sterkt Stykke Papir hvorav Endene stå fram. Endene blir innbukkede, og hele Pakken Kryssveis ombundet med Tråd .

Papiret som blir brukt ved denne Innpakningen må være stort nok, for behørig at bedekke Patronene, men ei heller større, på det det ikke skulle oppta overflødig Plass .

Man bruker til dette sedvanligvis av det rødbrune Pakkepapir, og skjærer
6 Stykker av et Ark, for20 Patroner
med 9 Stykker av et Ark, for 10 Patroner .

Ekserser Patronene blir pakket tyve og tyve sammen. og kun ombundne med Bast, uten Omslag .

9

§.11.


For ennå at være sikkrere, at intet Krutt skal trenge inn imellom Papir og Kule, vyrger man vel også Patronene noe bak Kulen, og legger 3 Laboratorie Knop av tråd om denne Vyrgningen .

Noen har ment, at man ikke behøver at binde Papiret for kulen (§ 6 No.5), men dette gjelder i det høyeste kun når Patronene skulle brukes straks og på Steden; derimot er det ikke rådelig når de skulle transporteres .

Om Klisteret

Om Klisteret

§. 12.

Klistret der ved alle Laboratorie Arbeidet er så umistelig, blir tillaget på følgende Måte :

I en og en halv Pot Vann oppløser man 8 Lod Lim ved koking, og i en halv Pot kalt Vann, 2 Pund hvit Stivelse ved Omrøring. Når Limvannet koker vel, blir det løftet av Ilden, og den oppløste Stivelse langsomt heldes i, hvorved bestandig må vel blandes om, på det at Stivelsen ikke skal klumpe seg. Denne Blanding setter man atter opp ved Ilden, og giver den under bestandig Omrøring enda et Oppkok .

 

10

Skulle klistrer Saker kunne motstå Ilden, eller vil man forebygge, at Jernet i Fontenesatsene ikke skal brenne igjennom Hylsene; så kommer man, efter at Stivelsen er tømt i Limvannet, noe Allun i denne Blanding, og efter at det er kokt nok, og igjen taes fra Ilden, ennå fint siktet og i Vann vel renset Porselensleire, likeledes under en flittig omrøring .

Man iakttager da herved, følgende Forhold .

Stivelse 2 Pund
Lim 4 Lod
Allun 14 Lod
Leire 1 Pund

bruker man hvetemeel i Steden for Stivelse, så må det i Forveien vel bløtes, og således koke så lenge, inntil det mister Meel=lugten. Endelig driver man sådan Klister igjennom en Hårsikt, på det de Klumper som den alltid har kunne blir fordelte .

Om Tre-Speilene

og hvorledes Kulene festes derpå.

§. 13.

For alle 12 # dige, 6 dige, 3 # dige, og En Pundige Kanoner, som føres i Felten,

11

og som er bestemte til Gesvindtskytende, snøres Kulene på Speile, hvorved omsider festes Kruttposen med Ladningen .

§. 13.

Dette Speil gjør man av Alm= Bierke=lind eller Eiketre, for det meste er de av Almtrær .

Det er unyttig, at koke de små Blokker hvorav sådane Speile skulle dreies, førenn de forarbeides; da de nyeste Forsøk har bevist, at sådane Speil snarere få Rifter enn andre .

følgende Tabell inneholder Målene til alle Deler av Speilene, i Danske Fotmål .

 

 

12
Speilet Deler af
Kuglens
Diameter
Efter nye Vekt tolvdeling Mål
Efter gammel Vekt tolvdeling Mål
12# 6# 3# 1# 12# 6# 3# 1#
T.L.Sc T.L.Sc T.L.Sc T.L.Sc T.L.Sc T.L.Sc T.L.Sc T.L.Sc
Kulens Diameter 1 kal. 4,5,8 3,6,7 2,9,10 1,11,5 4,4,6 3,5,8 2,9,1 1,10,1
Diameter oven til ved Uthulingen   4,3,6 3,4,10 2,8,5 1,10,5 4,2,2 3,3,11 2,7,7 1,10,0
Diameter av Uthulingen   4,2,4 3,4,0 2,7,9 1,9,11 4,1,0 3,3,0 2,6,11 1,9,0
Diameter nedenfor under ved Flaten   4,1,2 3,3,1 2,7,0 1,9,5 4,0,0 3,2,4 2,6,3 1,9,0
Speilets hele Høyde   3,4,3 2,8,0 2,1,4 1,5,7 3,3,3 2,7,3 2,0,9 1,5,3
Uthulingens hele Dybde   1,8,1 1,3,10 1,0,0 0,8,9 1,7,7 1,3,7 1,0,4 0,8,0
Innsnittets Avstand fra den underste Kant, samtidig med dens Bredde   0,4,6 0,3,8 0,2,10 0,1,11 0,4,4 0,3,5 0,2,9 0,1,0
Innsnittets Dybde   0,3,4 0,2,8 0,2,2 0,1,5 0,3,3 0,2,7 0,2,1 0,1,4

 

Speildim_metrisk
Speilet Deele af
Kuglens
Diameter
Efter nye Vægt tolvdeeligt Maal Efter gammel Vægt tolvdeeligt Maal
12# 6# 3# 1# 12# 6# 3# 1#
               
cm cm cm cm cm cm cm cm
Kulens Diameter 1 kal. 11,67 9,26 7,36 5,09 11,42 9,06 7,2 4,8
Diameter oven til ved Uthulingen   11,2 8,88 7,05 4,88 10,91 8,68 6,87 4,79
Diameter av Uthulingen   10,95 8,7 6,91 4,77 10,66 8,48 6,72 4,57
Diameter nedenfor under ved Flaten   10,69 8,5 6,74 4,66 10,44 8,34 6,58 4,57
Speilets hele Høyde   8,75 6,96 5,51 3,82 8,54 6,8 5,38 3,75
Uthulingens hele Dybde   4,37 3,44 2,61 1,9 4,26 3,39 2,68 1,74
Innsnittets Avstand fra den underste Kant, samtidig med dens Bredde   0,98 0,8 0,62 0,42 0,94 0,74 0,6 0,22
Innsnittets Dybde   0,73 0,58 0,47 0,31 0,71 0,56 0,45 0,29
13 Den .................
20

seg alt for meget på den ytterste Kant av Speilet .

§. 18.

Endelig fores også Kulen; med tykkere eller tynnere ullent Tøy, ettersom den har mer eller mindre Spillerom i sin Kanon. Man skjærer nemlig av Svanebei, vadmel eller Olmerdug 4 små Stykker av sådan Figur, at de passe over Kulen imellom Tråden; og må denne Foring Klebes fast med Terpentinlim (§ 15), fra det Sted hvor Tråden grysser seg, til midt ned på Speilet

Om Kardusene

§. 19.

Hvor det ikke går an at la Stykket med Ladeskuffen, der betjener man seg av Karduser. Disse er ullene Poser eller papir Hylser, hvori man har kommet den for Kulen fornødne Ladning, og hvilken kalles skarpe Karduser, når de er festede til kuler der er (§ 13=18) snørt til Speilet .

21

Om Hårduks-Kardusene og hvorledes de festes til Speilene

§. 20.

Til skarpe Karduser for 12 Pundige, 6, 3 og en pundige Kanoner, som føres med i Felten og brukes til gesvindeskytende, så vel som også for de 36 og 20 pundige Haubitser, tar man sedvanligvis hvit Hårduk .

Man velger så tynt Tøy, på det at Ilden fra Fenghullet des lettere kan slå igjennom, også på det at Kardusen des lettere kan fortæres av Ilden, og med Skuddet føres ut av Kanonen; da i så Fall har man ikke nødig at viske efter hvert Skudd, hvilket derimot må skje, når Kardusene gjøres av tykkere Tøy eller av Papir, som ikke så lett kan brenne opp .

Følgelig ville det ikke være rådelig, når man for at gi Kardusene mer Varighet, voksede Tøyet, eller overstrøket det med Fiskelim .

Man har trodd at bevare dette Tøy for det igjennom en Malurt eller Kolokvint (citrullus Colocynthis) Løsning, Men man har funnet at sådan gjennomtrengte Hårduk, når den har lakt noe ,

22

bliver lige saa hastig stukket af Orm, som al anden.

Men dog kunde endnu forsøges, om det ikke hialp, at trække Haardug igiennem Blyesukker, opløst i Vand

§. 20.

Saadanne Karduser forferdiges da paa efterfølgende Maade:

1) For at bestemme Længden og Breden af den Haardug, hvoraf Posen skal skiæres, har man et firkantet PapirMynster for hvert kaliber, som kaldes Pressen.
Den eene Side af dette Mynster maales af, efter Speilets underste Omkreds, saa at den bliver ligesaa lang som denne Omkreds; thi Posen maae netop kunne trækkes over Speilet.

Den anden Side af Mynsteret bestemmes af Kardusens Længde, hvilken atter retter sig efter Krudtladningen som skal deri. Efter dette Mynster skiær man da de Stykker Haardug, af hvilke man vil forferdige Karduserne, dog saaledes, at Haardugen staaer en halv eller heel Tomme (altsom Kaliberet er større eller mindre) ved hver Side frem

23

over, hvilket omsider ved Syingen tjener til Sømmerom .

Til den efter ladningen bestemte Lengde, må ennå oven og nedenfor legge til et halvt Kaliber til, for at binde Kardusen fast , og for at snøre den .

Følgende Tabell, viser Hårdukens Bredde såvel som dens Lengde, når Kruttladningen utgjør en tredjedel av Kulens Vekt

24

For Kalibrene av

Til Kanonene
Til Haubitser
12# 6# 3# 1# 20# 1#
F. T. L T.L.Sc T. L T. L. T. L. T. L.
Papiret av Pressen er Bred 1,0,9 10,2,8 8,1 5,7 9,0 10,0
Sømmerommet av Hårduken er på begge Sider 0,2,0 1,4,0 1,4 1,0 1,4 1,4
Hele Bredden altså Posens Vidde med Sømmerommet 1,2,9 11,6,8 9,5 6,7 10,4 11,4
Høyden av Kruttladningen for hvert Pund Krutt, omtrent 0,2,0 3,1,0 4,11 for 1 lod,


Høyden til Fullt Kammer eller

T. L, Sc
0,4,2
For Tilsnøringen og Påbindingen ved hver Ende, omtrent en halv Kaliber er i kaliber. 0,4,4 3,6,0 2,9 T. L, 2P Krutt 2P. 24 Lod Krutt
2,0
Og Posens Høyde for en tredje Kulestor Krutt 0,8,0 6,2,0 4,11 for 12 lod dertil må Hårduken være bred
4,2
Altså Posens Hele Lengde eller Hårdukens Bredde 0,12,4 9,8,0 7,8 6,2
Av Hårdukens Bredde fåes sådane Lengder 0,1,0 0,2,0 0,2 2,0 T. L. T. L.
Altså Hele Bredden av Hårduken som anskaffes 0,12,4 19,4,0 15,4,0 12,4,0 12,4,0 15,4,0
25

Et Stykke Hårduk holder omtrent 100 til 104 Alen .

Følgende Ladninger er anordnede for den danske Artilleri Brigade, i Medhold av de nyligen av Hans Eksellense Hr General v. Huth utførte Prøver, så vel for Kulene som for den nye Kardesk Svart nemlig :

for 12 Pundige Kuler 4# altså 1/3 Kule stor
for 6 Pundige Kuler 2, 1/2# altså 5/12 Kule stor
for 3 Pundige Kuler 1, 1/2# altså 1/2 Kule stor
for 1 Pundige Kuler som før 12 Lod      
for 12 Pd. Kardesker, 4# altså 1/3 Kule stor
for 6 Pd. Kardesker, 3# altså 1/2 Kule stor
for 3 Pd. Kardesker, 1, 1/2# altså 1/2 Kule stor
for 1 Pd. Kardesker, 14 Lod      

Hele Høyden kan følgelig beregnes efter disse fastsatte Ladninger, og den foregående Tabell. Men Hårdukens Bredde må velges efter Bredden eller Posens omkrets, og bruker man da følgende Sprer på Hårdukene

for 12 Pundige Kuler og Kardesker 12,1/3 Tomme
for 6 Pundige Kardesker 12,1/3 Tomme
for 6 Pundige Kuler 11 Tomme
for 3 Pundige Kuler og Kardesker 11 Tomme
for 1 Pundige Kuler (2 af Breden) 12,1/3 Tomme
for 1 Pundige Kardesker, (2 af Breden) 15,1/4 Tomme

 

26

For de 3 pundige, 16 Kaliber lange Regiments kanoner, blir Ladningen en tredjedel av Kulens Vekt, eller et pund

2)Man skjærer av Hårduken et Stykke så bredt som Posens Omkrets, legger Papirmønsteret (Pressen) derpå, så at Hårduken ligger så glatt som mulig, bøyer de Kanter som man har ladet være til sømmerom om Pressen, og presser dem med passe varmt Pressjern så at foldene blir stående ,

3) Derpå sammenlegger man dette Stykket Hårduk, så at Sømmerommene ligger ut og mot hverandre, og syr det sammen med fint ullent Giørn, med den såkalte Overkasting .

4) Nå vendes det innvendige av Posen ut ad, og trekkes dens ene Ende, så bredt som den halve Kaliber av Kulen, over den underste delen av Speilet, hvorpå Kulen allerede er festet. Denne Ende bindes nå fast med fint Bindetråd rmed de 3 så kallte Laboratorie Knop, hvorpå man bestryker såvel Bindslet, som den Hårduk der ligger om speilet med tynn Lim, og gnir Hårduken fast med våte Hender .

27

5) Når man har Tid dertil, så oppveies Kruttladningen nøye, men ellers blir den avmålt med nøyaktig Kruttmål. Kruttet rystes ikke i Målene, men inntømmes kun løselig, og avstykes derpå med et glatt Strygholt. Når Kruttet er i Posen, så sammenbankes det med flat Hånd så fast som mulig; og omsider

6) Lukkes Kardusen på følgende Måte: Den øverste Kant av Posen ombøyer man omtrent 1/3 Tomme innad. Skulle Posen være lengre, enn det behøves til denne innbukking, så klipper man det overflødige bort. Innbukkingen trekkes derpå igjennom med en ullent Tråd (snurpes), så at like lange Sting synes vekselvis ut og inn ad. derpå trekker man umiddelbar med denne Tråd Kardusen oven til tilsammen, hvorved den oven om får en kuleaktig forhøyelse. Foldene, som dannes av Sammentrekkingen, syr man ennå en gang igjennom med samme Giørn. Dette Arbeide må gjøres så nett på det knappeste, på det at Foldingen ikke

28

blir for tykk, og over alt på dette Sted ikke kommer for meget Hårduk, da ellers kan denne Del av Kardusen ikke så lett fortæres av Ilden, ja føres vel også ikke en gang med ut av Kanonen, men trykkes meget mere tilbake mot Bunden, hvor en sådan Klump kan ligger og gløde, og tenne Kardusen for følgende Skudd, når den innsettes .

En annen måte at slutte Kardusen, er at det oventil fremstående Tøy avskjæres i to halve Sirkler, bukkes smalt inn, og således syes sammen .

Ved dette Arbeide må vel voktes, at intet Krutt spilles ut av Kardusen, såvelsom og at Tøyet ikke river ut, hvilket lett kan skje, da det runde Skår går tvers over Trådene, Man tørr altså heller ikke trekke Tøyet stramt an over Kruttet .

Vil man derfor slutte Kardusen på denne Måte, så gjør man vel i, at foreta det førenn Kardusen fyldes. Man syr da først Posen på forestående måte sammen efter Lengden, derpå også disse runde utskjæring, og når således Posen er Vrengt om og fyllt med Krutt, så setter man Speilet med Kulen på Kruttet, binder og limer Posen til, liksom tidligere .

29

Anmerkning.

a) Posene til Kardeskladningene, lages på samme måte som til Kuleladningene, unntagen de for tolvpundige Kardesker. Disse er for store og den fyllte Kruttpose vil de letterlig rive av, den blir altså ikke festet, men Kardesk og Kardus er hver for seg. Når man altså i dette Tilfelle har sydd Kardusen på Langs, så snøres den først efter foreskrivende Måte (No 6) på den ende Ende, og fyllt, også på den annen Ende .

b) På Samme Måte bærer man seg ad med Ekserserkardusene, og disse få 1/2, 3/4 eller et Pund Krutt til Ladning .

c) På Samme Måte gjør man det også med Haubits= Kardusene, kun med den Forskjell, at disse enten slett ikke fyldes i Forråd, eller også, om det dog skulle skje, at de for oven kun tilbindes med en Bindetråd; da når de skulle brukes, er man for det meste nødsaget til, snart at gi

30

em svakere, og snart sterkere Ladning .

§.22.

Skulle der lages Karduser, og der mangler Tid, Bekvemmelighet, Verktøy e.d.l. så bærer man seg omtrent ad på følgende Måte. Man syr og snører Posen, således som det er vist i forrige §, kaster Kulen inn uten at vrenge Posen, og skyver en ring av Tråd over Posen inntil midt på Kulen, eller man sammenbinder umiddelbar Posen over Kulen. Derpå forringer man den øvrige Del av Posen tilbake over Kulen, og gjennomsyr med ullent Giørn den nå dobbelte Hårduk, noe over halvparten av kulen ad den tomme Pose til ; for at forebygge, at intet Krutt trenger imellom Kardusen og Kulen og derved forstørrer Kulens Tykkelse. Omsider fyldes og lukkes Kardusen efter ( § . 21, No .6.)

31

Tabelle
Over dette Slags Karduser

For Kaliber af
12# 6# 3# 1#
F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L
Papiret til Pressen er bredt 1,1,4 0,10,9 0,8,6 0,6,0
Lengden av Posen eller Bredden av Hårduken,
efter den for Artilleri Brigaden bestemte Ladning
1,7,4 1,7,4 1,3,4 1,7,4
Til Regiments = Artilleriet 1,7,4 1,7,4 0,12,4 2 av bredden

§.23.

I steden for at fore Kulen (§.18), kan man også på følgende Måte overtrække den Heelt, Man syr en Sekk av Dvelt eller Seildug ,

32

så lang som Speilet med Kulen i er høi, og sa vid at den nettopp går over Kulen. Den ene Ende av Sækken tilskjæres efter en halv Sirkel, og syes sammen. Derpå Vrenger man Sækken om, og trekker (trekker)*? den over Kulen og Speilet; når men nå trekker Kruttposen pa foreskrivende Måte over Speilet. så lar man den gå over den underste Ende av denne Sekk, da man omsider binder og limer begge på engang fast i Skuren, efter §21 No.4, og derpå bærer seg ad således som det er vist §21 No.6. Denne Sekk har foruten Foeringen ennå en annen betydelig Fordel. Ved Transporterer kan nemlig en skarp Kardus gå i stykker i Faget av Ammunisjons Kassen, og Kulen gnir seg da på det derved sølte Krutt, hvorav kan følge stor Farlighet, om enn Bunden av Kassen er belagt med Filt, Men ved en sådan Sekk forebygges dette .

Om Papirkarduser

§.24.

Til almindelig Bruk gjør man Papirkarduser for det store Kaliber; vel også for det mindre, når man ikke vil skyte Gesvindt, men har Tid nok for at viske omhyggelig .

33

Sådane Karduser gjøres av hvidt Karduspapir, på følgende Måte ;

1) Man har av godt tørt Tre som ikke svinder eller revner, en Kolv som er noe mindre enn Kulens Diameter. Ved den ene Ende har den et Håndgrep av 4 til 5 Tommer, men på den annen er den flat eller avrundet, ettersom Bunden av kanonen hvortil Kardusene bestemmes, er beskaffen .

2) Papiret tilskjæres efter Mønstere (Patroner) såvel for Hylsen selv som for dens bund, Det siste Mønster er rundt og innskåret en til halvanden Tomme, trindomkring kanten

3) Træekolven bestrykes med Kritt på det at Kardusene godt kunne trekkes av, om endog ved Arbeidet noe Klister skulle sette seg på Kolben .

4) Man legger det tilskårne Papir glatt om Kolben, hvorved den ene kant da slår 2 Tomme, ved stort og 1 Tomme ved smaat Kaliber, over den annen med dette så kallte Overslag klitrer man da Hylsen sammen .

5) Derpå skyver man hylsen sammen litt opp ad kolben, og bestryker den øverste kant

34

2 Tommer bredt med Klister; det samme gjør man også med bund=Stykket, i det man, likeledes med Klister, bestryker dets indskurede Kant .

6) Nå legger man Bunnstykket på den afrundede Ende av kolben, stryker innskjæringen ned over den sylindriske Hylse, og forbinder begge Deler med hverandre, i det man trykker an og stryker efter, Derpå trekker man Hylsen av, og setter den bort at tørkes .

7) Når Hylsen er fullkommen tørr, så fyldes den tilbørligt med Krutt, og bindes til med Tråd .

Skulle slige Karduser gjøres i Hast, så at man ikke fikk Tid at la Klistret tørkes; så klistrer man dem heller ikke, men syr, så vel Overslaget som bunden, med Tråd .

Disse Papirs Karduser fyller man ikke gjerne med deres Krudtladninger, førenn de nettopp skulle brukes, da alt papire letterlig blir fuktig. og altså slige Karduser ei allene ikke holder kruttet tilbehørig tørt .

35

Tabell

over dette Slags Karduser

For Kaliber av =

48# 36# 24# 18# 12# 8# 6# 4# 3# 2# 1#
F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L
Diameter av Trekolbe 0,6,9 0,6,1 0,5,4 0,4,10 0,4,2 0,3,7 0,3,3 0,2,10 0,2,7 0,2,2 0,1,9
Dens lengde Avrundingen iberegnet 2,2,0 2,0,0 1,10,0 1,7,0 1,6,0 1,5,0 1,3,0 1,1,0 1,0,0 0,11,0 0,9,0
Høyde av den fyllte Karduse for omtrent et # Krutt 0,0,10 0,1,0 0,1,4 0,1,6 0,2,2 0,3,0 0,3,6 0,4,8 0,5,8 0,7,6 =
Høyde ved halv Kulestor Kruttladning 1,8,0 1,6,0 1,4,0 1,2,0 1,1,0 1,0,0 0,10,6 0,9,4 0,8,6 0,7,6 0,6,0
Papir til Bindingen for oven 0,5,0 0,5,0 0,5,0 0,4,0 0,4,0 0,4,0 0,3,6 0,2,8 0,2,6 0,2,6 0,2,0
Altså hele Patronens Lengde for 1/2 Kulestor Krutt 2,1,0 1,11,0 1,9,0 1,6,0 1,5,0 1,4,0 1,2,0 1,0,0 0,11,0 0,10,0 0,8,0
Og Patronens Bred overslaget med iberegnet 1,11,0 1,9,0 1,7,0 1,5,0 1,3,0 1,1,0 1,0,0 0,10,0 0,9,0 0,8,0 0,6,6
36

OM Kruttmålene.

§. 25.

Kruttmålene, som man bruker i Laboratorio i Steden for Vegt, når der fyldes Karduser, er cylindriskem for det meste således, at Duameteren og Høyden er like. De lages av Kobber, Blikk eller Tre; men dette siste må være meget fast, og vel uttørket .

Beregningen og Konstruktionen av disse Kruttmål, blir afhandlet ved Artilleri Forelesningene i Læren om Målestokken. Men vil man la gjøre Mål, hvis Diameter og Høyde er ulike (og som kalles uregelmessig Mål) ; så søker man først det regelmessig Måls Diameter, Kuberer den, og dividerer den med det Uregelmessig Måls givende Høyde, hvorved man finner Quadraten av dette Måls Diameter; endelig extraherer man Quadrat Roten for at finne Diameteren selv .

Bevis

Når Basis av det regelmessig Mål er = m
dets diameter og Høyde = a
så er den regelmessig Sylinder = am
Når enn videre Basis av det uregelmessig Mål er = y
37
dets givende Høyde = b
så er dets Innhold = by
Nå skal efter Forlangende am være = by

og man skal finne Diameteren x av Basis y Som bekjent forholder seg

m:y = a2:x2 ( Grundfladen som Circul, til Quadratet af dens Diameter)
------------
følgelig mx2 = a"y
altsaa mx2/a2 = y

Nu er ma = by (p.Hypoth))
y = mx2/a2
---------------------
altsaa ma = bmx2/a2
------------------------- :m
a = bx2/a2
------------------------- a2
a3 = bx2
--------------------------:b
a3/b = x2
------------------------- V
V a3/b = x

Følgende 10 regelmessig Kruttmål Kaller man et Sæt; de er her beregnet i tolvdeling

38

Dansk Fotmål, etter Diameteren av et Pund Sylinder Krutt.

For Vægten af Diameter og Høyden av Cylindren
T.L.Sc.Qu
2 Pund 4,2,8,5
1 Pund 3,4,2,11
24 Lod 3,0,6,9
16 Lod 2,7,11,3
12 Lod 2,5,0,2
8 Lod 2,1,4,2
4 Lod 1,8,1,5
2 Lod 1,3,11,7
1 Lod 1,10,8,1
1/2 Lod 0,10,0,8

************************************************ oversettelse stop ****************************************

Om Kartætsker

§. 26.

Et Kartætskeskud er, naar der paa een Gang skydes fleere Kugler ud af et Stykke, paa Fodfolk eller Rytterie, som staaer blot, i frie Mark.

Egentlig gives der to forskiellige Slags Kartætsker

39

Hidintil er blot til det eene Slags brugt jern Kugler, der ere større eller mindre, alt efter Kaliberet af Stykket hvortil Kartætsken er bestemt. Disse Kugler kaldes overhovedet Rundtskraa. Et antal Rundtskraa i en Pose befæstet paa et Speil, hedder Druehagl, eller Skraasæk. og var i Førstningen blot bestemt for det større Skyt. Derimod bestemtes de egentlige saa kaldede Kardetskbøsser for Felt og Regimentsstykkerne; de bestaae af et Antal blye=Muskett=Kugler lagde i en Blik eller Træebøsse.

Naar lige saadane Bøsser ere fulste med Skraa, nemlig med hugget Jern, gamle Søm og desligeste; saa kaldes de Skraadaaser, Men disse ere afskaffede blandt alle sædelige Folkeslag, da de ikke blot dræber og quæster, men tillige flaaer meget smertefulde Saar.

Om Druehagl eller Skraasække til Kanoner

§. 27

Til Druehagl er et Speil fornødent, hvorpaa perpendikulair er fæstet en tynd Stav.

40  
 

Tabelle
over en Drues Deele, og dens Tilbehør

For Kaliber af

Deele af Kalibret 24# 18# 12# 8# 6# 4# 3#
F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L F. T. L
Diameter af Kuglen, eller Druens Bundflade                
Diameter af Speilets øverste Plade                
Spindlens Diameter                
Spindlens Længde over Speilet                
Heele Speilets Høide                
Fra Bundfladen til Skuren                
Skurens Brede og Dybde                
Seildugens Brede med Sømmerum                
Dens Længde                
Snorens Længde                
Dens Tykkelse                
SkraaKuglernes Tyngde efter gammel Vægt                
Deres Antal 5 i eet Lag                
Deres Antal 8 i eet Lag                
Heele Druens Vægt                
   
   
   
   
   
   
62

Om Kullen

Når de skulle brukes, stamper man dem i en Metallmorter, og sigter dem igjennom den midterste Hårsikt .

Om Melkruttet.


For at få Melkrutt, river man Kornkrutt med et avrundet Rivetre, på et Bord som rundt omkring har en bred oppstående Kant, Fire arbeidsfolk rive på en gang, to og to mot hverandre .

Det sigtes igjennom den fineste Hårsikt
Det som blir tilbake i Sigten kaller man Kruttgrever, og gjemmer det; da sligt er enda bedre til forsætninger og Udkastninger ved Raketterne og Lystdoserne enn Kornkrutt, da det siste ikke giver forsættningerne Tid nok til at fenge .

For Farlighedens Skyld, fortsetter man dette Arbeide helst under et Telt, giver Arbeiderne kun litt ad Gangen under Hendene, og bringer det siktet Krutt og Greverne, straks bort og til deres Sted .

OM Ludret.

 

§. 40.

Når der skal gjøres Luder, tar man god Bomull, plukker den ut av hverandre,

63

legger den i Fransk brædeviin hvori er blandet Melkrutt, og lar den vel giennemblødes .

Deretter udtrykker man fugtighederne, sprer det ut på et Bret eller Papir, som er bestrødd med Melkrutt, og lar det vel tørkes .

Luder må tørkes langsomt, og ikke i Solen; da ellers dunster det spirituøse og brenbare Væsen fra Brennevinet; Melkruttet faller likeledes bort i klumper når det tørkes for hastigt. Når saadant Luder** skal brukes så vikler man de hele Stykker inn i Papir, og banker det: på det at man ved Bruken kan trekke det fint og løst ut av hverandre .

Om Stopinerne

Man gjør Stopiner av Bomullsgarn, der så ofte sammenlegges, som Stopinen skal være tykk .

Disse Tråde udløber man derpå vel i et tillukt Kar i Fransk brændeviin; og bestrøer dem, når de er tilstrekkelig giennemblødte, med Melkrutt, så at der av Melkruttet og brennevinen blir en blød Deig, hvori man med hendene arbeider Trådene flittigt igjennom, så at Deien ansetter seg vel, inden i og omkring dem. Dette Arbeidet

64

må skje i et bredt flatt Kar, hvor man godt for at komme til .

Nå treækker man Trådene langsomt ut av Karret og igjennom Fingrene, så at de like og jevne blir overtrukne med Kruttdeigen. Man henger dem derpå opp på et Sted i Skyggen over en Snor, inntil de er tørke, hvorpå man skjærer dem så langt av som man vil bruke dem, og forvarer dem på et tørt Sted .

Stopinenes sedvanlig Tykkelse er fra 1 til 2 Linjer ,

§. 42.

Det er ikke tiennligt at la Ullent, som brukes til Luder og Stopiner, først trekkes igjennom av Salpeter Lut; da da brenne de alt for heftigt, og kunne ikke tenne Fyrverkerisakene, hviket dog er deres Bestemmelse

At ta Vinedikk i Steden for Fransk-brennevin er heller ikke godt, da da den er vandaktig, ville den frata Salpetret sin Kraft, hvilket ennå mere må befryktes av Edikkens Suurhed; denne siste er også skadelig for alle de Satser hvori er stødt Jern, ia hindrer dem vel også i at fenge .

65 ...
  ...