arkeliet.no home

Om klæde og fabrikasjon

   
 
 

Litt fra noen orbøker om definisjonen av klæde og vadmel

Klæde, sv. kläde, oldn. klædi, n., der synes laant fra et ags. "clæde = clap (eng. cloth). Hertil svarer ofris. klath, mnt. klet (holl. kleed), mht. kleit (nht. Kleid). Det germ. "klaipa- er en participial dannelse, der synes at maatte here til den idg. rod 'gli i k l i n e; navnet sigter da vistnok til valkningen - klæde er
et sterkt valket tøi -, der bestaar i at tøiet under tilsætning of valkejord (en lerart)- stampes og gnides. Betydningen klædning, klædesplag er senere. Den
figurlige brug of verbet klæde "passe", anstaa stammer fra tysk.

- Klædebon, Be. d. klædeboneth, sv. klädebonad, n. folk. klædebunad, olds klædebunadr "klædning". Forkortelsen skydes opfatningen of endelsen som bestemt artikel, hvilket ogsaa bar bevirket kjønnet forandring. Sidste led er æ. d. boned for hang, teppe, oldn. bunadr ctilstelning,

udstyr, udrustning», en afledning of oldr bua «gjøre istand" : se b o.


Vadmel er et hjemmevævet, ufarvet, uldent klæde der normalt væves i en bredde på 2 alen, hvilket svarer til den gængse vævs bredde. En alen er 49 cm, når man snakker om et alen vadmel snakker man derfor om 2 kvadratalen (49cm x98cm). Da der ikke ligefrem er en overflod af ædelmetaller i landet regnes alle pris i alen vadmel. Når man handler med store mængder benyttes ofte størrelsen "hundrede", som svarer til 120 alen vadmel, hvilket er lig med 2½ mark sølv.

Sakset fra http://home.no.net/lorentzd/Krigen1718.html

Litt om uniformsfarger fra øyenvidnebeskrivelser fra den store nordiske krig, skrevet av kaptein Johan Wilhelm Klüver, ca. 1689 - 1755: Krigen nordenfjelds 1718 gjengitt i Ny Minerva, København 1806. Hele stykket befinder seg på hjemmesiden til Lorentz D. Klüwer

Af en Deltager
Johan Wilhelm Klüver
Kaptein
Regimenternes anviiste Poster og Fordelinger
Udi Tronhiem i November 1718…(utklippt)
.
.
.
Paa Christianssteens Fæstning blev henlagt Hr. Oberste Myhlenfort, Hr. Major Schonberg, Hr. Major Aussig, subalterne Officerer; og 1000 Mand, commanderede af alle Compagnier. Paa Munkholmens Fæstning blev henlagt Hr. Major Frants Bruun med commandeerte 400 Mand, tillige Garnisons-Compagniet under Hr. Major Gaarmans Commando, bestaaende af 150 Mand, samt fornødne Artillerister. Paa Myhlenbergs liden Fortresse Hr. Capt. P. Bruun med 100 Mand. De norske tropper skulle omfatte 7636 mann i alt, men mange var syke og døde. Hvad Styrke ellers Compagnierne var af samme Tid efter complet Stand da var ved ethvert Compagnie af de 2de tronhiemske Infanteri-Regimenter 120 Mand munderede Soldater, 40 Mand ny Reserve, og 60 Mand Landdragoner, saa hvert Compagni bestod af 220 Mand, og var da

det 1ste tronhiemske af 12 Compagnier; Soldaternes Mundering røde Kioler med gule Opslag, Landdragonerne udi Bønderklæder, efter complet Stand 2640 M.
Det 2det tronhiemske Regiment af samme Styrke , Soldaternes Mundering var røde Kioler med blaa Opslag, og Landdragonerne udi Bønderklæder 2640 M.
Den aggershusiske Bataillon af 6 Compagnier, à 120 Mand, med hvide Kioler og grønne Opslag 720 M
Den oplandske Bataillon, ligesom af Styrke, med hvide Kioler og røde Opslag 720 M.
  Lat. 6720 M
De 4 Comp. Dragoner af General Kruses Regiment, med røde Kioler og hvide Opslag, à 80 Mand 320 M
Det tronhiemske Dragon-Regiment, med røde Kioler og grønne Opslag, à 80 mand 400 M
Tronhiems Garnisons-Compagnie, med hvide Kioler og røde Opslag 150 M
Artillerie-Compagniet under Major Holks Commando, blaa Kioler med røde Opslag 46 M
  7636 M

...

Fra Kjøbenhavns Diplomatarium

, Rodenborgh den 3 janvarij 1626.

Bind: V
Side: 89-90
Nummer: 171

Til Christopher Vrne.

Christianus qvartus. Vor gunst tilforn. Vid, efftersom hoes klede compagniet vdj vor kiøbsted Kiøbenhaffn thill dette thogh och des fornødenhed en anseenlige summa klede ehr bleffuen vdtagitt, som effter deris regenskabs formelding skall beløbe sigh thill elluffue thusinde siuff hundrede rixdaler, efftersom du des leilighed aff hoesfølgende deris offuergiffne memorial haffuer att ehrfare, da ehre vij naadigste thilfredtz, ad dennom derimod maa kortis thi thusinde daler courrent med deris effterstaaendis rente, som skall vere forfalden thill Alle helgens dagh anno 1625, dogh att varene, efftersom billigtt och rett ehragtis, huos dennom betingis. Sammeledis ehre vij naadigst thilfredtz, at huos dennom maa vdtagis klede thill alle de danske soldater thill klede och liveree, som nu skulle vdskickis aff rigitt, som maa vere aff alle slags farffuer huad strax kand bekommis, dogh att huert compagnie bekommer itt slags liveree och aff en farffue, som med deris fodfahner skall accordere, huor med dett snariste mueligtt ehr skall fortfaris, att samme liveree bliffuer enthen wdj kiøbstederne thill oldermendene for skredderlaugene vddeltt, saa och i Børnehusitt, saauitt skie kand, forferdigitt, at de saa snart mueligtt bliffuer ferdig giorte. Sammeledis efftersom kledecompagniet videre vnderdanigst begierer en parti klede att leuere, som wdi voris armee thill soldaterne kunde vddelis thill klede, saa ere vij naadigst thilfredtz, att de en parthi klede der thill mue leffuere thill Bremen, som dennom siden effterhanden imod huis de oss vnderdanigst skylligh ehre kand bliffue kortett, dogh att dett oss iche høyere anslais eller thilregnis, end dett thill Hamborg for beste kiøb wdj disse tider kand bekommis, och ehr her itt soldat liveree betalt effter indlagde fortegnelse, huilkit digh thill effterretning thilsendis, ehr ochsaa att agte, att wdj kledecammeritt skall findis naagle gamble livereer, som, saauitt de thilstrecher, skulle brugis thill samme danske compagnier, och huis iche er noch aff huertt slags thill itt compagnie, skall der-
--------------------------------------------------------------------------------
thill saa mange forferdigis, att de, saauitt skie kand, brugis. Der med etc. Skreffuitt Rodenborgh den 3 janvarij 1626.

 

Om Oprettelse af en Klæde- og Ulden-Halle, Hafniæ 31 martii 1705

Bind: VII
Side: 747-752
Nummer: 1149

Om Oprettelse af en Klæde- og Ulden-Halle. Ordonnance. F. 4. giøre alle vitterligt, at saa som til manufacturers opkomst og gode og dygtige vares forarbeidelse og deris debits befordring, i særdeleshed med det behøvende til voris militie, erfordres en halle, hvor klæde og ulden gods kunde proberes og efftersees, saa have vi allernaadigst for got befunden, ved samme halles oprettelse her udj voris etc. Kiøbenhavn der om følgende ordonance til videre at lade udgaa. Personerne ved hallen skal være. 1. En hall-mester og tvende kiør-mestere, som skal være vandtmagere, hvilke skal drage klædet over stangen paa hallen og det besigtige, førend det kommer paa valkemøllen at valkes. 2. En stael-mester, som er farver, samt en overskiærer, som tillige med bemældte trende personer om de ulden vares dygtighed skulle dømme. 3. Foruden dennem en skriver og opvarter, som skal holde bog og rigtighed over alt, hvis ved hallen forefalder, og varene paa hallen ind- og udlevere og ellers forrette, hvad som maatte forefalde. Forskrevne personers forretning skal bestaa udi efterfølgende. 1. At have opsigt med væverne og alt, hvad deraf dependerer, nemlig valken, og hvad det vedkommer, samt overskiæren og farven. De, som skulle være hall- og kiørmestere, staeler og skriver, skulle for commerce collegio giøre deris æd, at de uden villie eller venskab, nytte eller gavn vil kiende rettelig paa de dennem forevisende vare og holde sig hallens articler j alle maader efterretlig, og skulle de særdelis paa agte: 2. At jngen mester effter foregaaende tvende maaneders advarsel nogen reet eller kamme haver, som jo ere mærkede af hallen, og skal paa hvert være brændt, hvor mange hundrede det holder. Findes der nogen anderledis, skal bemældte hallens tilforordnede have magt dennem at afskaffe. Og skal hallen nyde for hver at mærke sex skilling danske, og mesteren, som befindes andre end af hallen mærkede reeter at bruge, give til straf for hver fire rixdaler første VII s.747
gang, anden gang dobbelt, og betrædes nogen tredie gang, da hannem hans vandmager næring at forbydes at bruge et halv aar. 3. Skur rammen skal og af hallen brændes og mærkes for samme løn, som om reet og kamme sat er. 4. Og skal alle reet-kamme, giennnem hvilke ordinaire commis klæde væves, være 13 1/2 qvarter breed og til 46 gange med 15 spoler eller 30 traade hver heel gang, som giør 1380 traade foruden listen, og de, som bay igiennem væves, 11 qvarteer breed og til 40 gange og 15 spoler eller 30 traader i hver heel gang, som giør 1200 traade med listen. 5. Skulle de flittig paa agte, at ingen mester sin renning enten for smal eller for kort og stakket giør. Hvo herimod betreffes at handle, skal til straf give til hallen for hver gang fire rixdaler. 6. At klædet af god uld bereedes, som tilforn af hallen er kiøret, og hvis det skulle befindes, nogen der til anden slet uld at forbruge, da der for efter sagens beskaffenhed af hallens tilforordnede vedbørlig at settis i straf. 7. Til at smøre ulden med maa de bruge ordinaire raf- og roe- eller sælhunds olie og tran. 8. De skulle og flittig tilsee, at klædet paa vævene vorder vel slagen og forarbeidet, jtem at væverne icke lader nogen stæds i kammene være ledig 2 eller 3 traader eller dermed begaar nogen anden faut, at klædet faar nogen skade der af og siden i valkningen u-jævnt, og kommer huller udj klædet. Lige den samme beskaffenhed haver det med bayet, fornemmelig om deri skulle befindes nogen ledige traader. 9. For hver underslag, som paa klædet findes, bødes tu skilling danske, for hver padder klov sex skilling og for hver tassze effter bemældte hallens tilforordnedes godbefindende. 10. Hallens tilforordnede skulle, naar klæde- og bay stykker ere færdig vævede og bragte paa hallen, hvor det altsammen skal trekkes over stangen og, om det er got og dygtigt, paakiendes, og naar det da dygtigt befindes, saa slaaes der paa det lidet blye lod. Og betaler eieren til hallen for hver stykke klæde fire skilling danske og for hver stykke bay tu skilling danske for samme første lod. 11. Ald ordinaire klæde skal være paa væven af den breede, som forhen om reet kammene mældt er, og, naar det kommer fra væven, holde 48 til 50 dansk alen og saadant et stycke veye i det mindste fra 46 til 48 skaal pund, og alle stykker bay schal holde, naar det kommer fra væven, 55 til 56 dansk alen. 8

12. Hallens tilforordnede skulle tid efter anden, saa ofte fornødenhed det udkræver, værkerne paa vævene besee, om de og dygtig væver og forarbeider, i særdeleshed, om de retteligen haver beskaaret og kamrettet. 13. Og paa det desto bedre alle væverne og arbeiderne kand haves, da skal alle drenge og svenne i en bog paa hallen indskrives og paa dend maade, som deris ambts-articler formælder. Men kommer her nogen fremmet, som dygtig haver lært, hand skal icke være forpligtet de aar at udtienne, men dermed omgaaes efter hans dygtighed, hvorpaa, om tvistighed indfalder, hallens tilforordnede skal derom indgive deres betenckende til commerce collegium, som der paa da strax skal resolvere. Valken angaaende. 14. Ingen valker maa noget klæde eller bay til valken antage, førend det af hallen er paakiendt, under fire rixdalers straf til hallen for hvert stykke. Og skal hallens tilforordnede i sær paaagte: 15. Om det er ret valket og reengiordt, og dersom det anderledes befindes, da settes valkeren i straf effter forseelsens beskaffenhed, og er valkeren derforuden pligtig paa sin egen bekostning godset igien til møllen at udføre og forsvarligen forarbeide og det saa igien til hallen indføre. 16. Om paa valke møllen klædet eller bayet enten for lang eller for breed er vorden valket.17. Og skal klædet, som haver været paa væven, som forbemældt, være 13 1/2 qvarteer breed og 48 til 50 dansk alen lang, siden af valkeren valkes paa tu dansk alen imellem listerne og 30 til 31 alen lang, saa at naar det siden spændes i rammen, det da romt bliver af samme breede, naar det igien kommer fra rammen, og 32 til 33 alen lang. Befindes valkeren sig at have forseet, skal hand betale for hver alen, det er forlangt, en halv rixdaler, og er breeden ei ret, da straffis effter hallens kiendelse, og valkeren det da paa sin egen bekostning at omvalke, som for er mældt. Skulle det og befindis at være forkort, da bøde til straf til eyermanden for hver alen lige saa en halv rixdaler. 18. Alt bay, som fra væven har holdt 55 til 56 alen, skal siden af valkeren valkes paa 9 1/2 qvarteer imellem listerne og 50 til 52 alen lang, saa at naar det siden spændes i rammen og derfra igien kommer, kand blive fuldkommen 10 qvarteer breed og i det mindste saa lang, som det er kommen af væven. Skulle det anderledes eller og smallere befindes, da derfor at straffes effter hallens kiendelse.

19. Om huller der i er slagen, som ei haver været i vævningen, settes valkeren i straff effter befindende. 20. Og effterdj en hver mester, som klæde og bay væver, skal af hallen gives sine mærker, som hand væver i klæde og bay stykkerne, saa skal de altid, naar de fra væven kommer, tilbindes og ei opløses, førend de kommer paa hallen og der paakiendt vorder, paa det ingen partiiskhed skal foregaa. 21. Valkeren skal bruge god valk jord, som af hallens tilforordnede er approberet, og hvis hand fordrister sig der til at bruge anden, slettere jord, da skal hand betale til hallen udj straf tie rixdaler, hver gang hand dermed betrædes. Angaaende overskiæren haver de særdeles at paa agte:22. At værkstæderne med gode uldkarder ere forsynede og klædet faar sine tilbørlig slag og drægter udi rette tid og af kardet, hver gang klædet tages af vandet, og maa ingen jern korder bruges til klædet, under tyve og fem rixdalers straf til hallen, hver gang de dermed betrædes. 23. Om saxsene ere vel slebne.24. Om klædet dygtig er overskaaren.25. Om rammerne ret og vel ere beclaverede og hullerne ret boerede. Og skal alle rammer være lige store effter proportion af det gods, de arbeider, og saa af hall-mesteren tegnede og merkede. 26. Om klædet utilbørlig er vorden rekket.27. Om præse-papiret er reent, got og præsen vel indrettet.28. Om farven sig i præsszen forandret. Farveriet vedkommende, der ved skal de og have opsyn.29. At farverne haver den rette farve, som dennem er opgivet.30. At der ingen vind flekker i klædet findes, eller at det i farven enten er vorden kalket eller jernplettet. 31. Om godset bliver i farven forbrændt.32. At klædet er reent og spøllet.33. Skal en hver, som vil farve blaat, sort og carmosin, være examineret, at hand der til er dygtig og derfor haver attestatum, og ingen anden være tilladt. Giøre nogen herimod, da give til straf til hallen første gang tie rigsdaler, anden gang dobbelt, tredie gang ei at arbeide et halv aar og da først at examineres. 34. En hver farver skal slaae sit eget stæmpel eller tegn paa alt det, hand haver farvet. 35. Ald ulden gods skal vel og forsvarlig spølles i got vand.

36. Hverken klæde eller bay maa med træ-farve ophøjes, som kaldes geskovet eller opsat, med mindre det forhen er vorden effterseet, hvor meget det med krap er farved og ophøyet.Hallen vedkommende, for saavit ved hver post særdelis forhen ikke er specificeret.37. Halle dagene skal være tvende hver uge, nemlig mandag og torsdag formiddag, om sommeren fra klokken otte og om vinteren klokken er nie. 38. Sammestæds skal kiendes om varernes dygtighed og for alle de feil, som enten vævere, valkere og overskiærer eller farvere ved godsets færdiggiørelse og forarbeidelse kunde begaa, og skal hallens tilforordnede, naar nogen tvist indkommer imellem hallen og mesterne, sig strax hos commerce collegium angive, som uden ophold der i deciderer. Og paa det desto rigtigere kand tilgaa, skal altid paa halle dagene en af commerce collegio, som collegium selv der til deputerer, stundum en, stundum en anden, paa hallen være tilstæde og til see, at med alting rigtig til gaar, og skal da holdes protocol, som er igiennem dragen og med commerce collegii segl for, hvorudi strax indføres de ved hallen hvergang forefaldende forretninger. 39. Paa et dygtig stykke klæde eller bay, som for kiøbmands gods kand agtes, slaaes paa hallen et tegn, tre taarne, er der nogen feil hos, da en halv maane, er det gandske at forkaste, da skiærer de det i 3 à 4 stykker og maa ei slaae mærke der paa, men eieren tager saadanne sine stykker til sig igien. 40. Af stael mesteren skal og slaaes et tegn paa al farved ulden gods, nemlig, naar det dygtigt er farvet, g. g. Er det icke ret fuldkommen og dog kand passere, da g. Dog maa hand om intet gods dømme eller kiende, førend det er fuldkommen tørt. 41. Til hallen skal gives først alle specificerede straf bøder, dernæst for hver stykke ordinaire klæde ved det sidste lod, som paaslaaes, fire skilling og et stykke bay tu skilling. 42. Hvad finere klæde samt sarger, rasker og meere ulden gods angaar, derom skal effter nærmere overveielse fornøden anordning skee. 43. Dersom nogen arbeider saa som skroubler, kradser, spoler, spinder eller deslige, som ulden af deris mester under hænder betroes, skulle fordriste sig til, deraf noget at forkomme og dermed nogen undersleb at begaa, da skal af hallens tilforordnede paa den ertappende, saa vel hælere som stiælere, til afstraffelse lovlig kiendes og samme kiendelse strax remitteres til commerce-collegii videre

approbation, uagtet af hvad iurisdiction slige personer end og kunde være. 44. Dend, som angiver nogen, som har staalen uld fra sin mester, og derom beviislig underretning giør, samme skal strax af hallen foræres derfor en rixdaler og derforuden af eiermanden effter tyveriets værd tilbørlig belønnes. 45. Alle de penge og bøder, som effter hall-ordonnancen og vantmagernes articler indkommer, skulle kastes udj en tillugt bøsze, paa hallen staaendes, ligesom de betales, og skal differente laase og nøgler dertil af commerce-collegio anordnes. Hvilcken bøse hver fierding aar skal aabnes og af dets jndkomster til hallens bekostning anvendes. Hvor effter alle etc. Og byde vi hermed og befale præsidenter, borgemestere og raad, fogder og alle andre, som denne vores ordonnance under voris etc., at de den paa behørige stæder etc.

Hafniæ d. 31 martii 1705.

Forordning om Silkehandlerne og forbud mot innføring av klæde til landet.

Bind: II
Side: 631-633
Nummer: 721

Christianus quartus giørre alle witterligt, efftersom wii menige klede och sillcke handler vdi wor kiøbsted Kiøbenhaffn effter dieriss vnderdanigste ahnfordringh naadigst haffuer beuilget huiss sillcke wahre, som paa wort forlagh vdi forskrefne Kiøbenhaffn forarbeidiss, vere sigh indslaget met guld eller søllff, borderet met guld, søllff eller sillcke, allehaande slaugs cassa, blommet armassin, floss fløylle, snorer, border och bondt, saa och huiss anden wahre som giøris aff bomwuld, vldss(!), cameellss haar eller saadant, were sigh trip, baratt, bommesiie eller sardugh, aff atschillige artt och covleur, saauiit de der aff kunde sellge och affhende, och derforuden ingen vdi wort land Sielland same wahre huoss handtzwerckerne at mue bekomme, vden kremere och kiøbmend och de dermet handler och dieriss kiøbmandtz gewerb driffuer, da schulle forbemellte klede och sillckehandlere, och alle som met de wahre førre ehr rørt handler vdi forskrefne wor kiøbsted Kiøbenhaffn, herimod were forplicht som effterfølger.

1. Først schulle de forskrefne wahre aff ingen anden vden eller jndenlandtz mue kiøbe, vden allenne aff worre handtwerckiss schriffuere, saa frembt wahrene hoss hannom till notturfft ehre at bekomme, och schulle wahrene dennom paa de steder aff oss naadigst der till forordnede ehre leffueriss effter den priiss och fordeell pro cento at regne, som udi Niderland scheer och allerede aff handtwerckis forstanderen Carll Tiissen vnder hanss eed er forklarret, och schall ehn huer for sigh indstaa for sin betallingh saa mange maaneder effter at leffuieringen ehr scheed, som derom forehniss, huortill wii och alle andre wore kiøbsteder vdi Sielland och andenstet herudi riiget wille tillhollde, same wahre liige wed dennom hoss forskrefne worre handtwerchs schriffuere och icke andenstedtz at kiøbe, dersom och vdi fremtiiden glatt eller slett fløyell, attlass, tafft och saadant kand giørriss herudii riiget met nogen fordeell och affhandliss, schulle de ocsaa underdanigste saadant, saa wiit de kunde affhandle, at annamme forplichtet werre.
II s.631

--------------------------------------------------------------------------------
2. For det andet schall de icke heller (effterat berederiiet, farffuerijet, walckmølle, rammer, lachenhelld, met alt mehre same handell vdkreffuer, der aldelliss ehr forferdiget och vdi god ordnung bracht), noget farffuet klede, kiersey eller andet saadant vdi landet jndførre, medenss dett allenne huitt till forskrefne Kiøbenhaffn førrer huilchet de siidenn, nest gudtz hiellp, der schal lade farffue och berede, doch indsprenget couleur och carmesiin farffue hermet vndertaget, saa lenge det oc saa kand komme vdi brugh, och det met den willkor och condition, saa frembt saa meget aff saadanne wahre kand farffuiss som landet behøffuer, och schulle de for den aarsagh schylldt nu strax om forskrefne huit klede contrahere met de engellsche, efftersom de allerede saadant giort haffuer.

3. For det tredie haffuer wii naadigst effter dieriss vnderdanigste begieringh beuillget dennom wortt wandtmaggerij vdi forskrefne Kiøbenhaffnn, huor forre de vnderdanigst same wandtmagerij, berederij och farffuerij icke alenne schulle wed liige hollde och met guode mestere forsee, meden och dett same tiid effter anden aff yderste formue met flere och bedre mestere forbedre, och i synderlighet beflitte sigh fra allehaande steder vld at bekomme, alle slaugh vilden wahre, klede, foderdugh, bay, baand och hatte, saa och andett saadant at lade giørre, saauell aff fremmede som jndlendische vild, och saadanne wahre for ehn billigh priiss sellge och affhende och met ald fliid sigh lade were ahnligende, at gott follchis børn, landtzens indfødde, met saadanne handtwerch det meste mueligt opdragiss.

4. Och efftersom wii for dett fierde, handellen til forfremmelisse, naadigst haffuer beuillget paa wor egen bekostning walckmølle, farffuerij, berederij, lackenheldt, rammer och huiss meere till bereden och farffuen hører at opbygge och forschaffe, saa och wort eget wandtmagerij, som wii met stor bekostning paa fode bracht haffuer, til forskrefne kiøbmendt och kremmere, som udi wor kiøbsted Kiøbenhaffn ehre eller her effter kommendiss worder, da schulle de deremod tillforplicht were aff vdlendische wahre till oss at vdgiffue som effterføllger, aff huertt heltt stycke gement klede, paa otte och fyrre tiffue siellandsche allen beregnet, at vdgiffue och ehrlegge ehn rix dlr. in specie eller dess werdtt, aff det finere ehr thou rix dlr. in specie eller dieriss werdt, aff huert stycke kiersey eller saadanne wahre, stycket till attan allen, ehn halff ortt, aff bay, stycket threysindtztiffue allen, ehn ortt, aff jndlendische wahre schulle de giffue som effterfølger, aff dett klede, som giørriss aff pommersch eller fiin dansche vld, styckett otte och fyrretiffue alle beregnett, trey rix ortt, aff det
II s.632

--------------------------------------------------------------------------------
klede eller groffue klede, som giøriss aff gemin dansche vlld, och hollder otte och fyrretiffue alln, j ort, aff kiersey, styckett attann allenn, ehn fierdingh ortt, och ehre wii naadigst icke tillsindtz nogen schraa eller monopolium at tilstede, medenss det schall were ehn huer friitt for her effter att handle och kiøbe herudi forskrefne wor kiøbsted Kiøbenhaffn nu som tillforne, och dersom de end icke j forskrefne klede compagnie wille indtrede, schall doch wahrene vndiss dennom lige som dett andre vden byess kiøbmend vndiss och sellgiss, huilcket schall were for itt billigt kiøb, som compagniet ville antsuare och were bekiendt.

5. Herforuden wille wii och naadigst hermet icke allenne effter forskrefne silckehandlere dieriss offuergiffuene vnderdanigste suplicationn dierriss compagnie priuilegered haffue, medenss och forbudett haffue, at jngen vdi forskrefne Sielland maa jndføre eller handle met andet klede end det, som vdi landet giort, indført, farffuet och bered bliffuer, vnder jndlendische stempell, staall och lodt, intill wii anderlediss derom tillsigendiss worder, medenss och till handelenss fortsettningh wille wii naadigst compagniet met ehn summa pendinge forstrecke, for huilcke pendinge enhuer for siin ahnpart och der forudenn det gandtske compagnie och handelenss wahre schulle indstaa. Och schulle saadanne penge dennom vndiss, leffueriss och regniss effter courrant mynt och dereffter igen annammiss och betallis. Och wille wii for dett siste om kiøbsuennene, wandtmaggere och dieriss follck effter fornødenhet naadigst wiidere compagniet till beste ahnordne, stiffte och paabiude. Thi forbiude wii osv. Haffniæ 27 septembris anno 1620.

 

 

 

 

 

Vedlikeholdes av Trond Johannessen , om Arkeliet, om kopiering fra arkeliet.no