 |
|
|
|
| I motsetning til en vanlig soldat måtte en offiser betale
stort sett alt utstyr selv. Da de fleste offiserer ikke kom fra rike
familier ble det ofte en del tillempinger i uniformeringen. En full
mundur kostet lett tre årslønninger for en subalternoffiser,
så det var ikke bare enkelt når endringer ble bestemt
eller man skulle skifte tjeneste. På dette området har jeg 2 gode kilder om officerens utrustning. Det første er auksjonslisten fra dødsboet til Kaptein Dreier i 1808. Den er en komplett liste over hva han hadde med seg til Solør da krigen startet i 1808: |
| I motsetning til en vanlig soldat måtte
en offiser betale stort sett alt utstyr selv. Da de fleste offiserer
ikke kom fra rike familier ble det ofte en del tillempinger i uniformeringen.
En full mundur kostet lett tre årslønninger for en subalternoffiser,
så det var ikke bare enkelt når endringer ble bestemt
eller man skulle skifte tjeneste. På dette området har jeg 2 gode kilder om officerens utrustning. Det første er auksjonslisten fra dødsboet til Kaptein Dreier i 1808. Den er en komplett liste over hva han hadde med seg til Solør da krigen startet i 1808: |
||
| 1 Officers hat med krampe og tresse 1 port d'epeé (sabelkvast) 1 officers geheng (sabelbelte) 1 skjærf (offisersskjærf til å ha rundt livet) 1 surtout (frakk) 1 gammel ditto 1 par pantaloner (tettsittende langbukser) 1 par ridebuxer 1 skindtrøie 1 vadmels kappe 1 gammel hvid vest 1 hvid strudsefjæder (til å sette i hatten) 1 par støvler 1 par norsklæders ditto 1 par gamle ditto 2 pistoler 1 par pampusser (???) 1 stk blaat klæde 1 krudthorn 1 tobakspung og et fyrstaal 1 pibe-rør |
1 tobakspibe 1 mandskjæt-skjorte 1 sort halstørklæde 1 par strømper 1 skrin med jern hængsler 1 par vanter 1 krus-krukke (drikkebeger) 1 sølv lommeuhr 1 par capitaines epouletter 1 rød munderingskjole (uniformsjakke) 1 par hvide klædes buxer 1 hvid vest 1 par blaa buxer 1 ulden underbuxe 1 hvid natlue 1 nakkelsdug tørklæde (halstørkle) 1 ditto 1 snustobaks daase 1 lidet spejl 1 kam 1 par vanter 1 barbeer futteral med 2 knive og kost |
1 gammelt port d'epeé 1 fløjels halsbind 1 lommetørklæde 1 sølvlaag til et pibehoved 1 zifferplade 1 pennekniv 1 sax 1 æske med krudt 1 indbunden bog med rene blade 1 liden kuffert 1 klædesbørste 1 tegnebog (lommebok) 1 tollekniv 1 officers pibe (signalfløyte laget av ben) 1 gammelt skjelet (offisersskilt som satt på det skuldergehenget som ble benyttet tidligere) 1 seljdugs hatte-futteral (trekk til hatten for å beskytte den i dårlig vær) Tekst i parentes er mine anmerkninger. |
| Den andre kilden jeg sitter med er Militairisk Lommebog til Brug i Feldten, Kiøbenhavn 1804. Denne boks forfatter tar utgangspunkt i at man har sin egen mundering og personlige saker. Han nevner de mer praktiske gjennstander til bruk i feldt. Han skriver følgende på side 25-27: | ||
| "Officeren maa, forinden han afmarscherer:
have a) en bestemt, helst skriftelig Ordre, hvori staaer, hvad han
har at giøre. Skal han inddrive Kontributioner eller foretage
noget, som man kunde lægge ham til Last, maa han aldrig afmarschere,
uden en skriftlig Ordre. --------------------------------------------------------- b) Strax forinden Afmarschen formeres en navnlig Liste over alle Folkene, med Anmærkning, af hvilke Kompagnier a. de ere, uden denne veed man ikke at kunde give nogen rigtig Rapport over dem, som maa skee ere deserterede, skudte eller blevne syge. c) Uden Papiir, Pen og Blæk, eller i det mindste uden Kortblade og Blyant kan man intet udrette. I Syvaarskrigen skede mod Slutningen alle Meldinger paa Kortblade, da ved de mundtlige Meldinger opkom mange Misforstaaelser. Sted, Navn, Karakteer og Datum maa herved, som tidt skeer, ikke glemmes. d) Et Uhr er næsten uundværligt. Ved hielp af et Landkort kan man strax see i det Hele, hvor man i Hensyn til Fienden er, og snart faae et fuldstændigt Begreb om Egnen i det Større. Et Kompas har den Fordeel, at man ved det altid kan orientere sig. Derved veed man altid at finde Direktionen af et eller andet Sted, og at vores og den fiendtlige Armee. Veed man altid Himmelegnen, saa bliver man meget før bekiendt i en Egn, end uden dette. En Kikkert er det nødvendigste Instrument i Krigen, for den som kommanderer noget. Over 1500 Skridt kiender man med blotte Øiet ingen Fiende, og veed tidt ikke, om det er en Flok Qvæg eller Tropper, eller andet, man seer. Men med en middelmaadig hollandsk Kikkert, som koster 10 Rdlr., kiender man endnu paa 5˜6000 Skridt nøie Munderingerne, og paa een endu meget større Afstand, saavel Infanterie, som Kavallerie og Artillerie. Ved et Detaschement er det altid meget viktig, naar man i Frastand kan see og adskille Alt; især førend man selv er opdaget." |
||
| Utifra disse kildene kan vi da sette opp følgende liste over fornødne gjennstander for en offiser i felt: | ||
| 2 Pistoler Snusdåse Tobakkspipe Lommeur Lite speil Kam Barberkniv, kost, såpe Rapportbok med ulinjerte ark Pennekniv |
Tollekniv Signalfløyte, ben eller tre Hattefutteral Papir, pen og blekk (gjerne et skriveskrin) Kompass Kikkert (liten modell) Kiste |
|
| I tillegg til dette er historiske kart over området, kopier av orginale dokumenter o.a. absolutt med på heve inntrykket. Andre gjennstander innenfor rimelighetens grenser bør også kunne aksepteres slik som feltmøbler, utstyr til matlagning og konsumering. | ||
 |
||
| Et knippe heltemodige medlemmer av offiserscorpset!
Er det disse som er opphavet til uttrykket "å rasle med sablene"? |
||