Pligter for Underofficerer og Soldater

Ingen kan fuldkommen opfylde sine Pligter uden at han nøiagtigen kiender dem. Da ikke nogen Bog her haves i Fædrenelandets Sprog, hvoraf de Militaire kunne blive underrettede om deres Forhold i og uden for Tienesten, og det tydske Reglement detsangaaende, deels ikke almindelig haves, deels ikke af alle kan forstaaes; saa haver jeg oversat i det danske Sprog, det som i bemeldte Reglement angaaer Underofficerer og Soldater.
Ved at anmelde dette Arbeide for vore høie Foresatte, har det ikke allene fundet høigunstiig Bifald; men Hans Excellence den kommanderende General von Krogh har og befalet, at denne Oversættelse skal udgives i Trykken; for at blive saa meget mulig almindelig bekiendt for alle Vedkommende. Soldater! Erkiender ogsaa herudi vore ædelmodige, agtværdige, høie Foresattes, overmaade megen Godhed og Omsorg for Eder, da De, endog midt under Krigens Besværligheder anvende Alt til Eders, Vel, og til at befordre Eders mueligste Tarv og Bedste. Lader dette være Eder en Opmuntring mer til med Lyst og nøiagtigen at opfylde Eders Pligter. Soldater! Overmaade viktig og hæderfuld er vor Bestemmelse; vi ere nu kaldede til sammen og satte hver paa sin Post, for at værne mod troløse Fiender. Det gielder om Landets Sikkerhed. At forsvare sit Fædreneland - vore Medborgeres Velfærd - vore Hiemstæder - vore Koner og Børn, at opofre Liv og Blod til disses Tryghed, see Soldater! Dertil ere vi bestemte, derfor have vi nydt Fredens lykkelige Dage, fordi vi, naar det gielder, skulle vise os som Mænd, svare til de Forhaabninger vore Medborgere bør have om os. Til Troskab behøver jeg ikke at opmuntre Eder: Thi Normanden var aldrig utroe.
Men dette er ikke nok, vi maatte ogsaa være modige og standhaftige. Aldrig har det norske Folk ladet sig underkue, og vi, Norges Sønner, vi ville fuldkommen ligne vore Fædre. Lader og derfor, naar det gielder, aldrig spørge: Hvor stærk er Fienden? Men altid stræbe med uforsagt Mod - koldt Overlæg - og Standhaftighed, at overvinde ham om han er os nok saa overlægen, og lader os erindre Nordmandens gamle Valgsprog: Enten Seier eller Død!
Endu byder Pligt mig. At berøre en Opmuntring for os til at være modige og Uforsagt i Striden. Med Henrykkelse saae vi, hvorledes de af vore Vaabenbrodre (hvis Loddet blæv at staae nærmere Fienden, og som formedelst de Saar de have erholdet for Fædrenelandet, nødtes at vende tilbage til os) bleve modtagne af vore ædelmodige Medborgere ved deres Hiemkomst; hvorledes disse hædrede dem, hvorledes de paa saa mange behagelige Maader, saa at sige, søgte at gyde Olie og Balsom (sic) i deres Saar.
Dette tilligemed den Overbeviisning, at de af os som have familier, ikke behøve at frygte for disses Forsørgelse, om vi falde i mandig Strid for Fædrenelandet, er sandelig en stor Opmuntring for os, at vandre modigen og uforsagte frem, i Farens Øieblikke.
Soldater! Læser derfor Eders Pligter flittig, indprænter Æder disse nøie og værer troe i at opfylde samme!
Til SLutning maa jeg anmærke: at dette lille Arbeide ikkun er bestemt for Underofficierer og Soldater. Den mer kyndige Læser, som vil værdige samme sin opmærksomhed, bedes at ville for min gode Hensigt Skyld, behageligen oversee de Feil, hvormed samme kan være behæftet, og betænke: at en ordret Oversættelse af et Værk, skrevet for mer end et halvt Sekulum siden, umuligen kan være saa vellydende, som vort Sprog er blevet, i nærværende forfinede Tider.

Gud velsigne vor elskte Konge!
Gud bevare vort kiere Fædreland!

Skrevet i Oktober 1808.
M. F. Dons.

--------------------------------------------------------------------------------

Art I
Om en Soldats Pligter.
§ 1.
En Grenader, Musqueteer eller anden Soldat, maae overhovedet, ved alle forefallende Begivenheder, paa Marscher, ved Kampering, Beleiringer, i Garnisoner, kort til alle Tider, med Iver, Troskab og Aarvaagenhed, samt ufortrøden efterleve de af hans Foresatte ham givne Befalinger, i Actioner eller Træfninger maa han holde sig til sin Fane og ikke forlade samme, men med Opofrelse af Liv og Blod, at forsvare den. Hvad han har at iagttage paa Vagter, ved Kommandoer og ellers i Tienesten, maa han paa bedste Maade søge at giøre sig bekiendt.
(Fotnote: Hvor Beskaffenheden er saaledes at ingen Fane kan medbringes, maa Soldaten alligevel holde sig tilsammen i den vedbørlige Orden, nøie - endog i den hedeste Ild - give Agt paa sine Foresattes Befalinger, og - for alle Ting iagttage det, som for Soldaten ved al Excercice, er det vigtigste naar det gielder - at ladde godt og skyde sikkert.)

§ 2.
Hans Foresatte (hvorved ogsaa forstaaes alle de som ikke høre til det samme Kompagnie eller Regiment ved hvilket han staaer) skal han elske og respektere som det sig hør og bør. Naar en Underofficer bringer ham Befalinger eller haver noget at tale med ham, maa han alletider fremstille sig med blottet hoved.) En fornuftig Ærekierhed maa han lade spore hos sig, ikke vise noget grovt Væsen, men indrette sin Opførsel saa ulastelig at han fortiener at vorde elsket av sine Officerer og derved giøre sig Haab om Forfremmelse i Tienesten.
(Fotnote: Naar Soldaten har Mundering og Bandeleer paa, maa han nu ikke hilse Nogen andeledes, end ved at lægge den høire Haand paa Hatte.)

§ 3
Naar Krigs-Artiklerne blive ham paa Paraden forelæste, man (sic, skal nok være maa) han vel indprænte sig samme, og omhyggeligen vogte sig for at han ei handler derimod, og tiltrækker sig de deri benævnte Straffe; hvorfor han i Besynderlighed maa nøie vogte sig for alle slette og vidløftige Selskaber, for Drik og Spil, hvorved han meget let kan blive forledet til alle Øvrige Udsvævelser.

§ 4
Skulde han opdage en Sammenrottelse, Desertion eller forehavende Tyverie, saa er han pligtig strax at give sine Officerer Efterretning derom, safremt han ikke vil blive anseet for at være Deltager derudi og vorde straffet.

§ 5
Med det som bliver givet han i Lønning og Brød til hans Underholdning, maa han indrette sin Øekonomie saaledes at han ikke behøver at sulte den sidste Dag; han maa ikke udlaane sine Penge til sine Kammerader eller Andre, men anvende dem til sin egen nødtørftige Underholdning.

§ 6
Det er ham vel uformeent, at han udenfor Kongens Tieneste, maa paa en ærlig Maade, erhverve sig noget med sine Hænders Arbeide, for saavidt de derom allerede udgangne eller herefter udgaaende Forordninger og Ordres tillade ham samme, dog maa han ved saadan Leilighed aldrig lade sig see i den nye eller til Tienesten bestemte Mundering, men enten paatage den gamle som allerede er forfalden, eller anskaffe sig andre Klæder, til saadant Arbeide.

§ 7
Naar han er i sin Regiments-Mundering, maa han ikke staae som Lakei eller Tiener bag paa en Vogn eller Kariol, ikke heller da lade sig bruge ved en Arbeids- eller Bondevogn, ei heller ved offentlige Skuespil paa et Theater.

§ 8
Han maa vogte sig for al Gield, men i Besynderlighed, for alle unyttige, og en ærekier Soldat uanstændige, Trætter og Slagsmaale, da saadant desuden udtrykkeligen forbydes i det allernaadigst ergangne Duel-Edikt.

§ 9
Exercicen og Chargeringen maa han kunne giøre fermt og hurtigt, han maa vænne sig til en god Anstand, besitte sig paa at iagttage Velanstendighed i alle sine Forretninger, og alletider lade sig see net i Linned og prober i Paaklædning, til hvilken Ende han bestandig i det mindste maa have til Brug, 2 a 3 Skiorter, 2de Halsbind, 2 Par Strømper og 2 Par Skoe. Daglig maa han vaske og kæmme sig, samt bære pudsede Skoe.

§ 10
Geværet og Munderingen maa han tage vel i Agt, i Qvarteret, i Baraquen eller Caserner, maa han hænge samme paa et saadant Sted, at verken Støv eller Rust kan komme dertil; ved Visiteringen maa derpaa aldrig findes noget, som er brækket itu eller istykkerrevet. Af Munderingen maa han vel udbanke Støvet, saa at i Regnveir, ikke skal sætte sig nogen Flæk derpaa.

§ 11
Med sit Gevær skal han omgaaes meget forsigtigt, saa at derved ikke foraarsages nogen Skade, hvorfor han alletider maa tage Ladningen ud, naar den er bleven fugtig; men i Besynderlighed maa han stedse beebagte, at Laasefieren paa Geværet er i god Stand, og at Hanen staaer vel fast i Halvspændingen, og Geværet altsaa ikke af sig selv gaaer løs. Panden maa altid forsynes med en Pandækkel af Læder, Flintestenen maa være indlagt i Blye og stærk tilskruet, og bestandig maa 3 saadanne haves i Forraad i Patrontasken. En Kugletrækker, Kradser, Rommenaal, Fedflap, Oljeflaske og en Patronstok, som, er indrettet efter den brugende Caliber, maa han alletider føre med sig, for dermed at kunne udtage den skarpe ladning, som han bruger paa Vagter eller Kommandoer; Panden maa han afviske og i Regnveir holde den tør, paa det Geværet altid kan bruges. Krudtet maa forvares saaledes at det ikke bliver vaadt, men altid er i brugbar Stand, og naar desuagtet dog nogen Fugtighed skulde mærkes derved, maa han strax tørre det og blande det med andet Krudt; Ellers har han nøie at tage sig i Agt for, at i hans Qvarteer ved Ild, Lys eller Tobaksrøgen, ikke foraarsages nogen Ulykke.

§ 12
Sit Sidegevær og Bajonet, skal han holde reen, uden Rust, og altid have samme forsynet med ubeskadiget Skede, Dopskoe og Hager ic. Lædertøiet maa han holde vel farvet og ikke smudsigt, ikke heller maa han uden Ordre forandre noget derved. Patrontasken maa være ubøiet og affisket, og de udfordrende Patroner maa befindes deri; af hans Ammunition maa intet forkommes, da han herved ligesaavel som ved hans Gevær og Øvrige Mundering, naar noget formedelst hans Forseelse eller Efterladenhed tager Skade, igjen maa anskaffe samme af sin Mundportion.

§ 13
Hatten maa han bære rigtigt, og opsat i den engang anvisre Form. Han maa ikke lade sig see paa Gaden med en Tobakspibe i Munden, og ved at gaae forbi sine Foresatte saavelsom andre Personer af Distinktion, maa han tilbørligen hilse dem.

§ 14
Han skal giøre sig Umage for at kiende Officerene af det Regimente hvorved han staaer, og desuden alle andre Personer af Rang i den Garnisson eller Qvarteer hvor han befinder sig, paa det han kan give enhver af dem den ham tilkommende Honeur.

§ 15
Saasnart der bliver slaate Allarm, det være ved Dag eller Nat, inaa. han (naar han ikke er paa Vagt, eller i Tienesten, eller er syg) i fuld Mundering med sin Randsel og alle Munderingssager, ufortøvet indfinde sig ved Kompagnichefens Qvarteer, paa Allarmpladsen eller hvor han andensteds maatte blive kommanderet.

§16
Saasnart Tappenstræg er slaaet om Aftenen, maa han være i sit Qvarteer og ifald han ikke maa forføie sig til Allarmpladsen om Natten, skal han blive i Qvarteret til Revellien er gaaet om Morgenen og der er visiteret, og, dersom han den følgende Dag er kommanderet paa vagt eller i anden kongelig Tieneste, maa han betids dertil holde sig i Beredskab, samt akkurat til den befalede Tid indfinde sig paa det bestemte Sted, i den tilbørlige Paaklædning og tienestemæssig Stand.

§ 17
Han bør vide sit Nummer saavel af Kompagnie- som Kommandeer-Rangeer-Rullen.

§ 18
Med sin Vært saavelsom med de hos ham i Qvarteer liggende Kammerader, maa han leve fredeligen og ikke forandre sit Qvarteer, uden sin Kompagnie-Kommandeurs Tilladelse, for hvilken han altsaa maa anmelde de Omstændigheder hvorfor han Ønsker saadant.

§ 19
Naar han i øvrigt vel indprænter sig alt Forestaaende, og nøie efterlever samme, samt haver til sine Officerer den behørige Fortrolighed, saa vinder han derved deres Gunst og bevaagenhed, hvorved ikke kan andet end tilflyde ham Fordele.

--------------------------------------------------------------------------------

Art 7
Om en Korporals Pligter.
§ 1
En Korporal er den nederste Befalingsmand ved et Kompagnie, og hans Bestilling er en af de besværligste; Man maa derfor nøie paasee at tage dertil ferme og ordentlige Soldater, som føre et skikkeligt Levnet og kunne læse og skrive, samt ogsaa regne noget.

§ 2
Ethvert Kompagniets Mandskab bliver inddeelt i 3de eller saa mange Korporalskaber, som der haves Korporaler, hvoraf ethvert faaer en Korporal til Opsig der kommanderer samme.

§ 3
Han maa holde en riktig Rulle over det hele Kompagnie, Kiende enhver Karls Døbe- og Tilnavn, hans Naturel og Levemaade, besynderlig deres som ere i hans Korporalskab. De som ere mer udsvevende og uordentlig end Andre, maa han visitere flitigere, nøie- og ofte eftersee i hvad Stand deres Munderingssager ere, og naar Noget mangler derved, da ufortøvet melde samme.

§ 4
Han maa være munter, hurtig og Dag og Nat ufortrøden ved alle ham paaliggende Tienesteforretninger. Han maa vide Exercisen nøie og med Flid og Taalmodighed undervise sine Undergivne derudi; desuden maa han ikke omgaes disse paa en grov og uanstændig maade, endnu mindre leve i Kammeradskab med dem, i Fortrolighed ved Drik og Spil, ei heller laane Penge af dem, men opføre sig saaledes med dem, at de ei allene elske men ogsaa respektere ham.

§ 5
See han nogen Soldat arbeide i den Mundering som han allene bør bruge paa Vagten eller i andre Tienesteforretninger saa er han pligtig at melde saadant for sine Foresatte, paa det den Vedkommende derfor vedbørlig kan blive anseet. Naar han finder en Soldat af Regimentet paa Gaden, som ikke er i den anbefalede Paaklædning, er han pligtig strax at bringe ham til en Officeer af det Kompagnie hvorved Karlen staaer, men skulde Omstændighederne forbyde ham dette, maa han opteghne hans Navn og siden melde ham.

§ 6
Skulde han ved sin Visitation forefinde noget Overordentligt af Vigtighed saa maa han strax give Kommandeersergeanten Efterretning derom, paa det de fornødne Anstalter derimod kunne blive føjede.

§ 7
Han er pligtig at sørge for, at de Syge faae de anordnede Medikamenter til rette Tid og paa den af Regimentsfeldskjæren anordnede Maade, samt at de ikke nyde nogen dem skadelig Spise eller Drik.

§ 8
Maneuvrene og Grebene saavel med gevær som Kurzgeværet maa være ham nøje bekjendte; ligeledes alle Evolutioner saavidt de angaae ham.

§ 9
Ved Rapporten og Parolen skal han alletider, naar han ikke er i andre Tienesteforretninger, være tilstede.

§ 10
Bliver han kommanderet paa Hverving eller paa anden maade finder leilighed at engagere en tienestdygtig Karl, maa han altid derved iagttage sine Pligter og Kompagniets Nytte, uden at have andre Hensigter derved.

§ 11
Han maa saavel som Sergeanten og de subalterne Officerer, lade være sig særdeles angelegent at formaae nogen af de ved Kompagniet staaende Kapitulantere til at kapitlere paa nyt.

§ 12
Endeligen maa han paa det alleromhyggeligste søge at faae Kundskab om hvorledes han ved alle forefaldende Leiligheder, baade med og uden Gevær, haver at forholde sig, saaledes at han alletider paa det Nøjeste kan opfylde sin Skyldighed.

--------------------------------------------------------------------------------

Art 8.
Om en Foureers Pligter.
§ 7
Foureren eller den Sergeant som forretter en Foureers Pligter, maa ikke allene være en troe og paalidelig mand, men han maa ogsaa kunne skrive og regne godt, siden han paaligger:

1) At skrive Lønningsbøgerne og holde dem i Orden, ligeledes alle Beregninger over det Imodtagne, afdragne og endnu Skyldigblivende for enhver Soldat ved Kompagniet, Qvartaliter og i Overværelse af Officerene i Lønnings- og Skyldbogerne at indskrive.
2) At skrive Ruller, Passe og Affskeder, Uge- og Brødlister, samt alt Andet hvad som forefalder ved et Kompagnie.
3) At holde en ordentlig Qvarteer-Rulle; og
4) Indkassere Qvarteerpenge og igjen at udbetale samme naar det af Kompaniechefen bliver befalet.
5) Han bør imodtage Brødet og præcise efter den ham tillagde Ordre, uddele samme in Natura inden Kompagniet; han maa ikke drive nogen Handel dermed, og vel eftersee at det ikke er af ankommen og fordærvet Korn og vel bagt og, naar noget med Grund er at klage det over, bør han ikke tie dermed, men paa behørig Sted anmelde samme.
6) Paa saadanne Steder hvor Brødet maa hentes med Vogne fra Provianthuset, skal han besørge og betale samme, og lade Brødet bringe til sit Qvarteer, hvorfor han maanedlig ved den første Lønning erholdet 2 sh. af hver Soldat.
7) Naar Kompagniet skal rykke ind i et nyt Qvarteer eller garnison, skal han gaae med Fourer-Skytsen forud og foranstalte Qvarterer, siden komme Kompagniet imøde og berette Chefen, paa hvilket Sted det kommer til at indqvarteres; kan han ikke komme selv, maa han sende Foureer-Skytsen for derom at give Underretning. Fornemmelig maa han saa meget muligt bære Omsorg for at saavel Officererne som Mandskabet erholde beqvemme og gode Qvarterer, og at Underofficerene og Tambourene komme til at logere tæt ved Kompagniechefens Qvarteer, paa det de i fornøden Tilfælde strax kunne være ved Haanden.
8) I Feldten maa han ligeledes gaae forud med Regimentsqvarteermesteren og Fourer-Skytsene, og afstikke Leiren, imodtage Straae til Leiren, samt erkyndige sig om hvor Fourage, Brænde ogVand for den første Nat er at bekomme.
9) Ved Lønnings- og Kirke-Parader maa han forelæse nogle af Krigsartiklerne og andre udgivne Ordres, for det forsamlede Mandskab; han maa holde rigtig Journal over alle Lister ved Kompagniet og ligeldes over de Folk som gaae til Alters eller Kommunion og anmelde for Officerene ved Kompagniet, naar Nogen for længe skulde udeblive derfra.
10) Skulde Kompagniet blive lagt i Baraquer, maa han imodtage Sengeklæder og andet Huusgeraud, og tilligemed enhver vedkommende Korporal sørge for Reenlighed i Korporalskabet, samt imodtage og: uddele Brænde og Lys. Naar Huset eller Værelserne have taget Skade, eller Noget forsætligvis derved ruineres, er han pligtig til at melde saadant for Kompagniets Premierlieutenant eller hvem anden som maatte have Opsigt derved, og efter dennes Ordre besørge samme repareret.
11) Han imodtager Lønningspengene hos Regimentsqvarteermesteren, og da han er ansvarlig for sammes Rigtighed, saa maa han enten lade sig dem tiltælle eller og forseglet imodtage og: saaledes igjen aflevere dem.
12) Han kan ikke fritages for at giøre de sædvanlige Visitationer og Vagttourer som Korporalerne paaligge, ligesom han og maa være flink og ferm i Exercisen og Evolutionerne, saavel med Gevær som Kurtzgevær.

--------------------------------------------------------------------------------

Art. 9.
Om en Sergeants Pligter.
§ 1
En Sergeant haver Overopsyn ved ethvert Korporalskab, Visiterer samme tilligemed Korporalen, lader sig af ham raportere og raporterer selv derefter til Kommander-Sergeanten, samt forretter promte hvad ham af denne bliver befalet, siden han i alle Ting staaer under hans Kommando. Han maa sætte sig i Anseelse ved Kompagniet, og siden han i visse Maader haver at befale over Korporalerne, maa han ikke tilstæde at de ere i Kammeradskab med Soldaterne.

§ 2
Han maa baade selv kunne exercere godt, saavelsom ogsaa bibringe Soldaten Exercisen med Flid og paa en god Maade.

§ 3
Han maa kunne skrive og regne, flittig hjelpe til at bringe Kompagniechefens Ordres i Udøvelse, og forresten i Henseende til sin Opførsel saavel for hans egen Person, som i Hensigt til Soldaterne, altid have Kompagniets Bedste for Øine og nøie rette sig efter det som i dette Kapituls 7de, 8de og 1Ode Artikul er foreskrevet Korporalen, Foureren og Kommandeersegeanten.

--------------------------------------------------------------------------------

Art. 10.
Om en Kommandeer-Sergeants Pligter.
§ 1
En Kommandeersergeant bør have igjennemgaaet alle under ham værende Klasser førend han erholder saadan Charge, paa det han nøie kan være underrettet om enhver af disses Pligter.

§ 2
Han er den første iblandt Underofficerene ved Kompagniet, og er den Mand igjennem hvilken Superieurenes Befalinger blive bragte til Udførelse; det kommer og meget an paa ham at Mandskabet holdes i den vedbørlige Munterhed og Orden, og: at Kongens Tieneste bliver i alle Dele prompte besørget.

§ 3
De andre Underofficerer ved Kompagniet bør give ham Rapport om alle Ting, hvoraf han ikke maa tie med Noget, men strax melde sine Officerer alt hvad han erfarer af det som passerer ved Kompagniet.

§ 4
Han maa være ordentlig og uegennyttig, ikke opløbende og grov imod dem som staae under hans Kommando, ikke heller maa han giøre sig familair eller gemen med dem. Han maa ikke sige Du til Underofficerene og Soldaterne, men han eller deslige; altid lade dem staae med blottet Hoved naar de tale med ham, og stedse opføre sig saaledes, at de kunne have Kjerlighed og Tillid til ham, og sætte sig i saadan Anseelse, at Alt hvad han befaler ved Kompagniet, bliver nøje efterlevet.

§ 5
Sine Officerers Befalinger imodtager han paa en ærbødig Maade; han efterlever dem nøje og holder en god Orden samt omhyggelig Tilsyn med alle Ting i Kompagniet. Alle forefaldende Forandringer optegner han nøie og ordentlig i sin Journal, og arbejder alletider derhen, at Kompagniets Bedste stedse bliver Befordret.

§ 6
Han holder en riktig Journal, hvorudi alle Regimentets Ordres og Befallinger daglig blive indførte. Alle disse Befalinger maa han bestræbe sig nøje at have i Hukommelsen, paa det han strax kan vejlede sine Undergivne, naar de forsee sig derimod og føre dem paa den rette Vej.

§ 7
Han maa alletider kommandere Mandskabet efter Rullen, og ikke kalde den Ene mer besværlig end den Anden, og i en dertil bestemt Kommandeer-Bog, indføre alt saadant.

§ 8
Ved alle Parader og Forsamlinger med eller uden Gevær, maa han stedse være tilstæde, opstille, eftersee og rangere Folkene, og give sine Officerer tilforladelig Rapport om alle Ting.

§ 9
Naar en Soldat er beskjenket, er han ligesaa lidet som enhver anden Underofficeer berettiget til at slaae ham, men han maa strax lade ham bringe i Arrest.

§ 10
De nylig antagne, uøvede og uerfarne Soldater, skal han flittig exercere, lade dem ofte komme til sig og nøie underrette dem om hvorledes de have at forholde sig, saavel i som udenfor Tjenesten, samt hvorledes de skal indrette og føre deres Huusholdning, tillige maa han nøie underrette dem Om alle ergangne Befalinger, der kunne være dem vedkommende.

§ 11
Det er hans Pligt, nøie at undersøge om de øvrige Underofficerer rigtig besørge deres Visitation, især skal han selv ofte, besynderlig Lønnings-Dagene, visitere det Mandskab som er ham bekiendt at være uordentlige og vidtløftigt.

§ 12
Han maa være vel øvet i al Exercice og Evolutioner, og beflitte sig paa at blive fuldkommen beqvem til sammes Udførelse, efter den ved Regimentet foreskrevne Methode, og bibringe samme sine Undergivne, med Taalmodighed og Lemfældighed.

§ 13
Han maa ligesaa lidet som de øvrige Underofficerer, drive Marqvetenterie.

§ 14
Skulde Foureren blive syg eller være fraværende, og der bliver af Kompagniechefen paalagt Kommandeersergeanten, foruden sin egen, ogsaa at forrette Fourerens Tjeneste, saa maa han ikke, naar han er beqvem dertil, undslaae sig for samme.

§ 15
Til Slutning maa endu der anføres: at verken Underofficerer eller Gemene maa understaae sig, uden deres Officerers foregaaende Tilladelse, at indgive noget Skrvtligt eller forfatte for Andre, ikke heller føre nogen hemmelig Brevvexling, hvorover det ligeledes paaligger Kommandeersergeanten at have nøie Tilsyn.

--------------------------------------------------------------------------------

Sec. 2.
Art. 2.
Om en Regimentstambours Pligter.

§ 1
Naar ved et Regiment er anordnet og godtgjort nogen Regimentstambour, da staaer han i lige Rang med Sergeanten, men i modsat Fald maa, af Regimentschefen, den ældre og meest beqvemme af de øvrige Tambourer, udtages til at forrette saadan Tjeneste.

§ 2
Denne maa være en sat og duelig Mand og han maa føre et ordentligt Levnet. Saavel de ved Regimentet brugelige som alle fremmede Trommeslag, maa han nøje vide, paa det han kan informere de andre Tambourer og gjøre dem beqvemme til deres Bestilling.

§ 3
Han har Opsigt med at Trommene ved Regimentet blive paa det bedtse holdte i Stand, og lære de øvrige Tambourer at tage dem fra hverandre og igjen snøre dem sammen, med videre.

§ 4
Naar Marsch bliver slaget ved Regimentet til Vagt eller Forgadring, fører Regimentstambouren med en Stok i Haanden de andre Tambourer og Pibere, hvilke, saaledes som det er befalet og anordnet, følge efter ham i Geleder. Herved har han nøje at paasee, at Enhver forretter sin Skyldighed. Han maa ved denne Leilighed ikke tage Hatten af sig, hvem han endogsaa gaaer forbi.

§ 5
Ved Forsamlinger af Regimentet eller en Bataillon, er det hans Pligt at indele Tambourene og rangere dem saaledes, at Enhver kommer til at staae paa sit rette Sted.

§ 6
Han exercerer Tambourene, efter Orde fra Regimentet, meget ofte, og tager Piberne derved, paa det de kunne blive vante til hverandre, og at Trommeslagene kunne stemme overens med Piberne. Naar han har oplært og underrettet en Tambour, som aldeles ikke veed at omgaaes med Slagene, saa faaer han af Chefen for det Kompagnie hvorved en saadan staaer, en billig Douceur, dog ikke under to Sletdalere.
NB. Dette har været saa i gamle Dage, men finder nu aldeles ikke Sted.

Tilrettelagt af Captaine Jensen,

Chef for hans høit anfortroede Ryggeske-mossiske compagnie

Under Nye Smaalenske Regiment.