Til Brug

For det

Kongelige

Artillerie=Corps

Om Blyekuglerne

§. 1.
Kuglerne til Haandgeværerne ere af Blye, og støbes i Metall eller Jern=Forme.

Disse Forme bestaar af tvende Stave, Fig.1. som ere samlede med et Gevinn for Enden, eller paa det nyere Slags Kugleforme med tvende Gevinn neden under. I hver af disse Stave ere uddreiede halvkugler, saaledes at de danne fulkomne kugleformige Udhulinger naar disse Stave legges paa hinanden; af denne Aarsag maa Formen være meget nøie udarbeidet i alle sine Deele.

Enhver Form har 8te eller fleere saadanne Udhulinger, saa at deri paa eengang kan støbes ligesaa mange Kugler.

§. 2.

Ved Støbningen maa den som holder Formen give agt paa, at intet Blye kommer

i Gevinnerne, eller sætter sig fast paa den invendige Flade af Formen; skeer dette saa kan Formene ikke slutte tæt nok an, og da faae Kuglerne Støbe=Kande eller blive for store, hvorved Arbeidet fordobbles, og Blye gaaer til spilde, da de forstore Kugler, igien maae omstøbes.

Naar Formen er støbt fuld, og bliver taget fra hinanden, saa henger alle Kuglerne sammen formedelst en lille Blyeplade (som forme sig i Støberennen) og de saa kaldede Støbehalse.

Disse Støbehalse blive afknebne med skarpe Knibetenger, saa tæt til kuglen som mueligt.

§. 3.

Det øvrige bliver affskaaret, de Støberande som kunne være ved Kuglerne afskrabede og paa denne Maade giøre man Kuglen, saa meget som mueligt, rund.

Hver Kugle maa nøie gaae igjennem Skablonet, og ingen antages for god, naar den i mindste Maade støder an paa et eller andet Sted.

Naar Kuglerne ere færdige bliver de afveiede i Kasser til Hundrede Pund, og Saaledes giemt og beregnede i Magazinerne.

§. 4.

Kuglerne ere stedse. to Kaliber mindre, end Geværene hvori de skulle lades; der hører altsaa 18 løddige kugler til de 16 løddige Geværer som nu forferdiges.

Men da saadanne 18 Løddige Kugler som ere beregnet efter nye Vægt, ikke kunne bringes beqvemt ind i Løbet af de Gevær, som ere efter samme Vægt 16 løddige, naar Kuglerne sidde i deres patroner; saa er antaget, at man vel skal bruge 18 løddige Kugler, til de efter nye Vægt 16 løddige Geværer: men at disse Kugler skulle være gammel Vægt. Derved bliver da kuglerne mindre, og saaledes ere de nu brugelige, f. Ex.

og saadanne 18 løddige Gammel Vægts Kugler, gaar 1950 til 1960 Stykker, paa 100 pund Nye Vægt.

§. 5.

Blye smeltes best i Jerngryder, thi herved er den mindste Afgang

Denne Afgang beløber sig 9 til 10 Pund på hundrede Pund

Om Patronerne

§. 6.

De skarpe Patronerne til Haandgevær, forferdiges af hollandsk Skrivepapier, paa følgende maade:

1) Man skiær Arket for Flinte og Karabiner i aatte lige Deele, men for Pistoler i tolv.
Fig 3 og Fig 4

2) Vinderen som Patronerne formes over, er stedse fire kaliber tynnere end Kuglen, for hvilken Patronerne ere bestemte; saa hører der f. Ex. en 20 Løddig Vinder til en 16 Løddig Kugle eller ogsaa til de i 4de.§. anførte 18 Løddige Kugle efter gammel Vægt, hører en 24 Løddig Vinder

disse Vindere ere i begge Ender uddreiede som en halv Kugle.

3) Vinderen bliver lagt til den længste Side af den rette Vinkel af Papiret og, Kuglen i den Udhulingen som er i

Enden af Vinderen; hvorpaa Papiret vikles fast om Kuglen og Vinderen.

4) Tæt for Kuglen bliver det forestaaende Papir vyrget (?), paa den i Laboratoriet sædvanlige Maade, og denne Vyrning,

5) befestes med Traad, ved (*med) de tre saakaldte Laboratorie Slyng

6) det overflødige for Vyrgningen, bliver bortskaaret, og

7) denne Beskaarne Ende sluttelig glattet og afrundet i et Træe som er udhulet som en half Kugle; hvorved man tillige seer efter at Papirkanterne bliver trykkede tilbage over den bundne Traad, saa at Bindingen desformedelst faaer mere Fasthed.

Ved denne Maade at forferdige Patroner, maa nøie paaagtes at Papiret vikles tæt om Kuglen, saa at den, naar Patronen er færdig, ikke vakler i mindste Maade; thi ellers sætter sig omsider noget Krudt mellem Papiret og Kuglen, Patronen bliver herved tykkere, og kan foraarsage at den ikke gaaer ned i Løbet

§. 7.

Man har vildet bemerke, naar Geværløbet ved Fyringen bliver skident, at de paa ovenstaaende Maade forferdigede Patroner ikke meere ville gaae ned , eftersom Papiret der tillige er viklet med om Kuglen, giør denne for tyk; hvorfor ogsaa eftefølgende Maade er bragt i Forslag

1) Papiret, men uden Kugle, bliver vundet om Vinderen paa den §. 6. No.2 og 3 beskrevne MAade, saa at lit Papir staaer fram for Enden af Vinderen, Dette fremstaaende Papir bliver 3 gange indbukket i Uthulingen af Vinderen, eller ogsaa dreiet sammen med Fingeren, trykt ind i hulningen, og saaledes endnu glattet og udrundet med en i Enden rund afdreiet Vinder,

2) I den saaledes udrundede Ende af Patronen lægges Kuglen, og klistres den fast til Patronen, med en af Papir udhuggen Stierne.

Men dette Slags Patron har den Feil, naar de ikke stredse blive holdt meget tørre, eller naar de blive ført langveis bort; at Klisteret opløser sig og giver efter, den paaklistrede Stierne falder af, Kuglen og Patronen skilles ad,

og saaledes kan Soldaten kun alt for let komme til at lade uden Kugle..

§. 8.

Exerceer Patronerne skiæres 12 af et Ark Papir, ligesom Pistol=Patronerne.

Papiret vindes om en tynd omtrent 28 Løddig Vinder, og den fremstaaende Kant deles 3 gange ind i Vinderens Udhuling.

§. 9.

Naar Patronerne for saa vidt ere ferdige kaldes de Patronhylser. Disse bliver i Almiderlighed fyldte med fint eller Musket Krudt, formedelst aldeles nøiagtige Krudtmaal, paa halv Kuglesvær. Efter en Kongl Generalitets og Commissariats Collegii Ordre av 30 Mai 1765, skal af eet Pund krudt hverken fyldes meer eller mindre, end:

1.Til Flinte og Karabiner:

2.Til Pistoler:

Der ere altsaa 5 forskiellige Krudtmaal fornødne.

§. 10.

Naar patronerne ere fyldt tilbehørligt, bliver det øvrige Papir to gange bøyet om ned ad Patronen.

10 eller 20 saadanne Patroner bliver sammenpakkede, saa at kuglerne af eene halve Part ligge ved den eene, og den anden Ende. Denne lille Pakke bliver rullet ind i et stærkt Stykke Papir hvoraf Enderne staae fram. Enderne bliver indbukkede, og heele Pakken Krydsvis ombundet med Traad.

Papiret som bliver brukt ved denne Indpakningen maa være stort nok, for behørigt at bedekke Patronerne, men ei heller større, paa det det ikke skulde indtage overflødig Plads.

Man bruger hertil sædvanligviis af det rødbrune Pakpapir, og skiær
6 Stykker af eet Ark, for20 Patroner
med 9 Stykker af eet Ark, for 10 Patroner.

Exerceer Patronerne bliver pakkede tyve og tyve sammen. og blot ombundne med Bast, uden Omslag.

§.11.

For endnu at være sikkrere, at intet Krudt skal trænge ind imellem Papir og Kugle, vyrger man vel ogsaa Patronerne noget bag Kuglen, og lægger 3 Laboratorii Slyng af traad om denne Vyrgningen.

Nogle haver meent, at man ikke behøvede at binde Papiret for kuglen (§ 6 No.5), men dette gielder i det høieste blot naar Patronerne skulle bruges strax og på Stedet; derimot er det ikke raadligt naar de skulle transporteres.

Om Klisteret

§. 12.

Klisteeret der ved alle Laboratorii Arbeidet er saa umisteligt, bliver tillavet paa følgende Maade:

I een og en halv Pot Vand opløser man 8 Lod Liim ved kogning, og i en halv Pot koldt Vann, 2 Pund hvid Stivelse ved Omrøring. Naar Liimvandet koger vel, bliver det løftet af Ilden, og den opløste Stivelse langsomt iheldet, hvorved bestandigt maae vel røres om, paa det at Stivelsen ikke skal klumpe sig. Denne Blanding setter man atter op ved Ilden, og giver den under bestandig Omrørend ednu eet Opkog.

Skulle klistrede Sager kunne modstaae Ilden, eller vil man forebygge, at Jernet i Fontansatserne ikke skal brende igjennem Hylserne; saa kommer man, efter at Stivelsen er heldet i Liimvandet, noget Allun i denne Blanding, og efter at det er kogt nok, og igien tages fra Ilden, endnu fint sigtet og i Vand vel renset Porcelainsleer, ligeledes under en flittig omrøren.

Man iagttager da herved, følgende Forhold.

bruger man hvedemeel i Stæden for Stivelse, saa maae det i Forveien vel blødes, og saaledes koge saalænge, indtil det mister Meel=Lugten. Endelig driver man saadan Klister igiennem en Haarsigt, paa det de Klumper som den stedse har kunne blive fordeelde.

Om Træ=Speilene

og hvorledes Kuglerne fæstes derpaa.

§. 13.

For alle 12 # dige, 6 dige, 3 # dige, og Eenpundige Kanoner, som føres i Marken,

og som ere bestemte til Gesvindtskydende, snøres Kuglerne paa Speile, hvorved omsider fæstes Krudtposen med Ladningen.

§. 13.

Dette Speil giør man af Elle= Bierke=Lind eller Egetræe, for det meeste ere de af Elletræe.

Det er unyttigt, at koge de smaae Blokke hvoraf saadanne Speile skulle dreies, førend de forarbeides; da de nyeste Forsøg have udviist, at saadanne Speil snarere faae Rifter end andre.

følgende Tabelle indeholder Maalene til alle Deele af Speilene, i Danske Fodmaal.

Den underste Diameter af disse Speile er noget mindre end den øverste, paa det at Kardusendog kan beholde det behørige Spilrum, endogsaa naar Krudtposen(som maae være noget sid for at kunde drages over) ikke var forfærdiget saa gandske og nøie og snever, eller naar Haardugen utviddede sig ved Transporten.

Skuren neden om, tiener til at Krudtposen i den kan bindes fast til Speilet. De skarpe Kanter både om Skuren og om den underste Platte maae afstødes.

Den øverste Diameter af udhulingen er mindre end Kuglens Diameter, saa er vel og saa Udhulingen dreiet Kugleformig ud, men dog udgiør dens Dybde ikkun eentredie Deel af Kuglens Diameter. Men nede i Bunden af Udhulingen, er den endnu dreiet 2/48 Deele af Kuglens Diameter dybere ud. Man giver Speilene denne Dannelse paa det at Kuglen kan sætte sig destofastere an i Speilet, og dog ikke synke dybere ind. Dersom Udhulingen var viddere eller dybere, saa vilde Kuglen ved Transporter, presse sig dybere ind, Speilet trænger ud over den største Tykkelse af Kuglen, forstørre den; og Kuglen kunde maaskee da slet ikke bringes ind i Stykket.

Man læger Kuglen ind i Speilet med følgende Kitt.

Den Kitt maae gydes ind i Speilet, men ikke alt for tykt, og naar den indgydes maae den være meget hed og flydende; forseer man sig i en af disse deele, saa synker især ved varm luft, Kuglen sig dybere ind i Speilet, driver kittet op ad Siderne, og løsner Traaden hvormed Kuglen fæstes til Speilet.

Man varmer først Kuglen og Speilet noget, thi da bliver Kittet ikke saa snart kolt og binder desto bedre.

Endnu maae man mærke sig følgende tvende Sorte saxisk kitt, som ere efter Hr. Capitain og General Adjuntant v. MechlenburgsAngivende

1

begge Slags fugtes an, med Ægehvide eller Liimvand.

Rugmeelet er blot fornødent naar man bruger Ægehvide, paa det at denne tillige med Kalken ikke strax skulle blive haard. Men Rugmeelet maae koges, thi ellers binder det ikke.

Overalt hvor der skal bruges Liimvand, betiener man sig best af følgende:

Liim

som ikke lader sig opløse af Fugtighed, som hefter paa Jern og metall, og som man uden Koging kan opløse i heedt Vand,

Man bryder nemlig god Hornliim i Vand og giver den netop et eeneste Opkog. Derpaa helder man Vandet af, kommer een fierde eller tredie Deel med Terpentin i Liimen, og arbeider begge Deele med en trækølle imellem hinanden i een Masse, indtil det lader sig trække i lange Traader.

Af denne Liim kan man omsider forme kager, af hvilke man i paakommende Tilfælde slaaer et Stykke af og lader det løses op o hedt Vand.

Liimvand af denne Liim, giver ogsaa en god Kitt, naar man giør det tykt med Teglmeel eller Bleghvidt.

Teglmeel maae stedse være af røde vel udbrændte Steen, som man, især om de ere noget fugtige, først kan lade gløde ud i Ilden førend man stamper dem.

Alt Liimkitt maae tørres i fugtigt og koldt Veir ved lind varme, saa fremt at det skal binde og blive fast.

§. 16.

Kuglen fæstes paa Speilet med MessingTraad, og dette skeer paa følgende Maade.

1) Man deeler den underste Omkreds af Speilet i fire lige Deele, og bemerker 4 Puncter paa dets underste Flade, 3 til 4 linier fra Omkredsen,
2) Igiennem Disse Puncter stikker man Huller med en Syel, paa skraas igiennem og saa at de kommer ud i Skuren

Anmerkning:

For at giøre det deslettere for den gemene Mand, saa klipper man et Papir efter Speilets underste Fladelægger det en eller to gange sammen, og bemerker de fire Puncter i behørig Frastand paa de Folder som herved kommer frem. saaledes behøver Arbeideren blot lægge dette

papir paa den underste Fladen af Speilet, og stikke Syelen igiennem disse Puncter.

Man maaler med en Traa, to gange rigelig , fra Midten af Speilets underste Flade til op over Kuglen, hermed finder man Længden af Traaden, der behøves til Kuglens Befæstelse.

Traadens Tykkelse for alle disse Kalibres er en halv, eller heel linie.

Efter at man har strækket Traaden, og skaaret dem af i fornøden Længde, tager man:
4) En Ænde af behørig Længde, og stikker begge Enderne deraf, som maae være

lige lange, fra unden op igiennem to jevnsides Huller, strækker Traaden an , slynger Enderne oven paa Kuglen to gange om hinanden, og stikker dem da hver for sig, fra oven ned ad igiennem de tvende øvrige Huller

5) Med Nappetangen (Fladtangen), trækker man disse sidste giennemstukne Ender stramt an, befester dem i det man bøier Spidsen om, og slaaer dem ind i Træet.

6) Det Stykke af Traaden som findes imellem de to Huller, hvor Traaden første blev stukket igiennem, trækkes endnu een Gang an. i det at man anbringer Spidsen af Bøietangen under det, og endelig slaaer en lille Krampe over det og ind i Træet.

7) mangler i boken

8) Man retter Traaden over kuglen, og trykker den først ogsaa ind i Speilets Skure

Anmerkning:

Der findes Eenpundige Kugler i Magazinerne, som ikke gaae igiennem Skablonerne, og kaldes Paskugler. Ved disse maae man slaae Traaden Gandske flad, der hvor Kuglen er tykkest;

hvilket maae skee i hvor tynd end Traaden er.

Man har foreslaaet, at fæste dette Slags Kugler til Speilet, med tynne strimler af Pergament eller hvidt Blik, men begge Deele duer intet. Pergamentet lider af Rosten og kan overalt ikke være varigt. Blikket roster selv, og lader sig neppe fæste saaledes i skuren af Speilet, at Kugle og Speil kunne faae den fornødne Sammenbindelse.

Maae dette Slags Kugler nu, paa før beskrevne Maade er tilbørlig befestet med Traad, saa maae man dog ikke udleveredem til Brug, førend at de nøie ere undersøgte, enten i Kanonen selv eller i et rigtigt Skablon.

§. 17.

Efter at Kuglerne nu saaledes ere befæstede, klæder man en Skive raa Hattefilt med terpentin paa den underste flade af Speilet, saa at de loddene Kanter rundt omkring berøre Krudtposen; for desmere at forhindre at intet Krudtkorn kan trænge ind imellem Haardugen og Speilet, og at Haardugenikke gnider

sig alt for meget paa den yderste Kant af Speilet.

§. 18.

Endelig foeres ogsaa Kuglen; med tykkere eller tynnere uldent Tøi, altsom den har meer eller mindre Spilrum i sin Kanon. Man skiær nemlig af Svanebei, vadmel eller Olmerdug 4 smaa Stykker af saadan Figur, at de passe over Kuglen imellem Traaden; og maae denne Foering Klæbes fast med Terpentinliimen (§ 15), fra det Sted hvor Traaden krydser sig, til midt ned på Speilet

Om Karduserne

§. 19.

Hvor det ikke gaaer an at lade Stykket med Ladeskuffen, der betiener man sig af Karduser. Disse ere uldne Poser eller papir Hylser, hvori man har kommet den for Kuglen fornødne Ladning, og hvilke kaldes skarpe Karduser, naar de ere fæstede til kugler der ere (§ 13=18) snørt til Speilet.

Om Haardugs=Karduserne og hvorledes de fæstes til Speilene

§. 20.

Till skarpe Karduser for 12 Pundige, 6, 3 og eenpundige KAnoner, som føres med i Marken og bruges til gesvindeskydende, saa vel som ogsaa for de 36 og 20 pundige Haubizer, tager man sædvanligviis hvid Haardug.

Man vælger saa tyndt Tøi, paa det at Ilden fra Fenghullet des lettere kan slaae igiennem, ogsaa paa det at Kardusen des lettere kan fortæres af Ilden, og med Skudet føres ud af Kanonen; thi i saa Fald har man ikke nødig at viske efter hvert Skud, hvilket derimod maae skee, naar Kardouserne giøres af tykkere Tøi eller af Papir, som ikke saa lætteligen kan opbrændes.

Følgelig vilde det ikke være raadeligt, naar man for at give Karduserne meer Varighet, voxede Tøiet, eller overstrøg det med Fiskeliim.

Man har troet at bevare dette Tøi for det igiennem en Malurt eller Koloquint Solution, Men man har fundet at saadan gienemtrukken Haardug, naar den har lagt noget,

bliver lige saa hastig stukket af Orm, som al anden.

Men dog kunde endnu forsøges, om det ikke hialp, at trække Haardug igiennem Blyesukker, opløst i Vand

§. 20.

Saadanne Karduser forferdiges da paa efterfølgende Maade:

1) For at bestemme Længden og Breden af den Haardug, hvoraf Posen skal skiæres, har man et firkantet PapirMynster for hvert kaliber, som kaldes Pressen.
Den eene Side af dette Mynster maales af, efter Speilets underste Omkreds, saa at den bliver ligesaa lang som denne Omkreds; thi Posen maae netop kunne trækkes over Speilet.

Den anden Side af Mynsteret bestemmes af Kardusens Længde, hvilken atter retter sig efter Krudtladningen som skal deri. Efter dette Mynster skiær man da de Stykker Haardug, af hvilke man vil forferdige Karduserne, dog saaledes, at Haardugen staaer en halv eller heel Tomme (altsom Kaliberet er større eller mindre) ved hver Side frem

over, hvilket omsider ved Syeningen tiener til Sømmerum.

Til den efter ladningen bestemte Længde, maae endnu oven og neden gives et halvt Kaliber til, for at binde Kardusen fast , og for at snøre den.

Følgende Tabelle, viser Haardugens Breede saavel som dens Længde, naar Krudtladningen udgiør eentredigeDeel af Kuglens Vægt

Et Stykke Haardug holder omtrent 100 til 104 Alen.

Følgende Ladninger ere anordnede for den danske Artillerie Brigade, i Medhold af de nyeligen af Hans Excellence Hr General v. Huth ansadte Prøver, saa vel for Kuglerne som for den nye Kartætske Sort nemlig:

Heele Høiden kan følgelig beregnes efter disse fastsadte Ladninger, og den foregaaende Tabelle. Men Haardugens Brede maae vælges efter Breden eller Posens omkreds, og bruger man da følgende Breder paa Haardugene

For de 3 pundige, 16 Kaliber lange Regiments kanoner, bliver Ladningen en trediedeel af Kuglens Vægt, eller eet pund

2)Man skiær af Haardugen et Stykke saa bredt som Posens Omkreds, lægger Papirmynsteret (Pressen) derpaa, saa at Haardugen ligger saa glat som mueligt, bøier de Kanter som man har ladet være til sømmerum om Pressen, og presser dem med maadeligt heedt Pressjern saa at foldene bliver staaende,

3) Herpaa sammelægger man dette Stykket Haardug, saa at Sømmerummene ligger ud og mod hinanden, og syer det sammen med fiint uldent Giørn, med den saakaldede Overkasting.

4) Nu vendes det invendige af Posen ud ad, og trækkes dens eene Ende, saa bredt som den halve Kaliber af Kuglen, over den underste delen af Speilet, hvorpaa Kuglen allerede er fæstet. Denne Ende bindes nu fast med fiint Bindetraad formedelst de 3 saa kaldede Laboratorii Slyng, hvorpaa man bestryger saavel Bindslet, som den Haardug der ligger om speilet med tynd Liim, og gnider Haardugen fast med vaade Hænder.

5) Naar man har Tid dertil, saa afveies Krudtladningen nøie, men ellers bliver den afmaalt med nøiagtig Krudtmaal. Krudtet rystes ikke i Maalene, men indheldes blot løseligt, og affstryges derpaa med et gladt Strygholt. Naar Krudtet er i Posen, saa sammenbankes det med flad Haand saa fast som mueligt; og omsider

6) Lukkes Kardusen paa følgende Maade: Den øverste Kant af Posen ombøier man omtrent 1/3 Tomme inad. Skulde Posen være længere, end det behøves til denne indbukning, saa klipper man det overflødige bort. Inbukningen trækkes derpaa igiennem med en ulden Traad (snærpes), saa at lige lange Sting synes vexelvis ud og ind ad. herpaa trækker man umiddelbar med denne Traad Kardusen oven til tilsammen, hvorved den oven om faaer en kugleaktig forhøielse. Folderne, som dannes af Sammentrækkingen, syer man endnu een gang igiennem med samme Giørn. Dette Arbeid maae giøres saa net paa det knappeste, paa det at Foldingen ikke

bliver for tyk, og over alt paa dette Sted ikke kommer for meget Haardug, thi ellers kan denne Deel af KArdusen ikke saa let fortæres af Ilden, ja føres vel ogsaa ikke en gang med ud af Kanonen, men trykkes meget meere tilbage mod Bunden, hvor en saadan Klump kan ligge og gløe, og tænde Kardusen for følgende Skud, naar den indsættes.

En anden maade at slutte Kardusen, er at det oventil fremstaaende Tøi affskiæres i to halve Cirkler, bukkes smalt ind, og saaledes syes sammen.

Ved dette Arbeid maae vel vogtes, at intet Krudt spildes ud af Kardusen, saavelsom og at Tøiet ikke river ud, hvilket let kan skee, da det runde Skaar gaaer tvers over Traadene, Man tør altsaa heller ikke trække Tøiet stramt an over Krudtet.

Vil man derfor slutte Kardusen paa denne Maade, saa giør man vel i, at foretage det førend Kardusen fyldes. Man syer da først Posen paa forestaaende maade sammen efter Længden, derpaa ogsaa disse runde utskaar, og naar saaledes Posen er Krænget om og fyldt med Krudt, saa sætter man Speilet med Kuglen paa Krudtet, binder og limer Posen til, ligesom forhen.

Anmerkning.

a) Poserne til Kartætskladningerne, forferdiges ligedanne som til Kugleladningerne, undtagen de for tolvpundige Kartætsker. Disse ere for svære og den fyldte Krudtpose vil de letteligen rive af, den bliver altsaa ikke fæstet, men Kartætske og Kardus ere hver for sig. Naar man altsaa i dette Tilfælde har syet Kardusen paa Langs, saa snøres den først efter foreskrevne Maade (No 6) paa den ende Ende, og fyldt, ogsaa paa den anden Ende.

b) Ligedant bær man seg ad med Execeerkarduserne, og disse faae 1/2, 3/4 eller eet Pund Krudt til Ladning.

c) Ligedant giør man det ogsaa med Haubiz= Karduserne, kun med den Forskiel, at disse enten slet ikke fyldes i Forraad, eller ogsaa, om det dog skulde skee, at de for oven blot tilbindes med en Bindetraad; thi naar de skulle bruges, er man for det meeste nødsaget til, snart at give

dem svagere, og snart stærkere Ladning.

§.22.

Skulle der forfærdiges Karduser, og der fattes Tid, Bequemlighed, Verktøi e.d.l. saa bær man sig omtrent ad paa følgende Maade. Man syer og snører Posen, saaledes som det er viist i forrige §, kaster Kuglen ind uden at krænge Posen, og skyver en ring af Traad over Posen indtil midt paa Kuglen, eller man sammenbinder umiddelbar Posen over Kuglen. Derpaa krenger man den øvrige Deel af Posen tilbage over Kuglen, og giennemsyer med uldent Giørn den nu dobbelte Haardug, noget over halvparten af kuglen ad den tomme Pose til ; for at forebygge, at intet Krudt trænger imellem Kardusen og Kuglen og derved forstørrer Kuglens Tykkelse. Omsider fyldes og sluttes Kardusen efter ( § . 21, No.6.)

Tabelle
Over dette Slags Karduser

§.23.

I steden for at foere Kuglen (§.18), kan man ogsaa paa følgende Maade overtrække den Heelt, Man syer en Sæk af Dvelt eller Seildug,

saa lang som Speilet med Kuglen i er høi, og sa vid at den netop gaaer over Kuglen. Den eene Ende af Sækken tilskiæres efter en halv Cirkel, og syes sammen. Derpaa Krænger man Sækken om, og strøiser (trekker)*? den over Kuglen og Speilet; naar men nu trækker Krudtposen pa foreskrevne Maade over Speilet. saa lader man den gaae over den underste Ende af denne Sæk, da man omsider binder og limer begge paa eengang fast i Skuren, efter §21 No.4, og derpaa bær sig ad saaledes som det er viist §21 No.6. Denne Sæk har foruden Foeringen endnu en anden betydelig Fordeel. Ved Transporter kan nemlig en skarp Kardus gaae i tu i Faget af Amunitions Kassen, og Kuglen gnider sig da paa det derved spildte Krudt, hvoraf kan følge stor Farlighed, om end Bunden af Kassen er belagt med Filt, Men ved en saadan Sæk forebygges dette.

Om Papirskarduser

§.24.

Til almindelig Brug giør man Papirskarduser for det store Kaliber; vel ogsaa for det mindre, naar man ikke vil skyde Gesvindt, men har Tid nok for at viske omhyggeligen.

Saadanne Karduser giøres af hvidt Karduspapir, paa følgende Maade;

1) Man har af got tørt Træ som ikke svinder eller revner, en Kolv som er noget mindre end Kuglens Diameter. Ved den eene Ende har den et Haandgrep af 4 til 5 Tommer, men paa den anden er den flad eller afrundet, altsom Bunden af kanonen hvortil Karduserne bestemmes, er beskaffen.

2) Papiret tilskiæres efter Mynstere (Patroner) saavel for Hylsen selv som for dens bund, Det sidste Mynster er rundt og indskuret een til halvanden Tomme, trindomkring kanten

3) Træekolven bestryges med Kridt paa det at Karduserne got kunne trækkes af, om endog ved Arbeidet noget Klister skulde sætte sig paa Kolven.

4) Man lægger det tilskaarne Papir glat om Kolven, hvorved den ene kant da slaaer 2 Tomme, ved stort og 1 Tomme ved smaat Kaliber, over den anden med dette saa kaldede Overslag klitrer man da Hylsen sammen.

5) Derpaa skyver man hylsen sammen lit op ad kolven, og bestryger den øverste kant

2 Tommer bredt med Klister; det samme giør man ogsaa med bund=Stykket, i det man, ligeledes med Klister, bestryger dets indskurede Kant.

6) Nu lægger man Bundstykket paa den afrundede Ende af kolven, stryger indskuringen ned over den sylindriske Hylse, og forbinder begge Deele med hinanden, i det man trykker an og stryger efter, Herpaa trækker man Hylsen af, og sætter den hen at tørres.

7) Naar Hylsen er fuldkommen tør, saa fyldes den tilbørligt med Krudt, og bindes til med Traad.

Skulle slige Karduser giøres i Hast, saa at man ikke fik Tid at lade Klistret tørres; saa klistrer man dem heller ikke, men syer, saa vel Overslaget som bunden, med Traad.

Disse Papirs Karduser fylder man ikke gierne med deres Krudtladninger, førend de nettop skulle bruges, da alt papire letterligen bliver fugtigt. og altsaa slige Karduser ei alleene ikke holder krudtet tilbehørlig tørt.

Tabelle

over dette Slags Karduser

Metrisk Tabell

over disse Karduser

OM Krudtmaalene.

§. 25.

Krudtmaalene, som man bruger i Laboratorio i Steden for Vegt, naar der fyldes Karduser, ere cylindriskem for det meeste saaledes, at Duameteren og Høiden ere lige. De forferdiges af Kobber, Blik eller Træ; men dette sidste maae være meget fast, og vel udtørret.

Beregningen og Konstruktionen af disse Krudtmaal, bliver afhandlet ved Artillerie Forelæsningerne i Læren om Maalestokken. Men vil man lade giøre Maal, hvis Diameter og Høide ere ulige (og som kaldes irregulaire Maal) ; saa søger man først det regulaire Maals Diameter, Kuberer den, og dividerer den med det Irregulaire Maals givne Høide, hvorved man finder Quadraten af dette Maals Diameter; endelig extraherer man Quadrat Roden for at finde Diameteren selv.

Beviis

og man skal finde Diameteren x af Basis y Som bekient forholder sig

m:y = a2:x2 ( Grundfladen som Circul, til Quadratet af dens Diameter)
------------
følgelig mx2 = a"y
altsaa mx2/a2 = y

Nu er ma = by (p.Hypoth))
y = mx2/a2
---------------------
altsaa ma = bmx2/a2
------------------------- :m
a = bx2/a2
------------------------- a2
a3 = bx2
--------------------------:b
a3/b = x2
------------------------- V
V a3/b = x

Følgende 10 regulaire Krudtmaal Kalder man et Sæt; de ere her beregnet i tolvdeeligt<>

Dansk Fodmaal, efter Diameteren af eet Pund Cylinder Krudt. ("T.L.Sc".Qu er forkortelse for Tommer, linjer skrupler og kvarte scrupler)

Om Kartætsker

§. 26.

Et Kartætskeskud er, naar der paa een Gang skydes fleere Kugler ud af et Stykke, paa Fodfolk eller Rytterie, som staaer blot, i frie Mark.

Egentlig gives der to forskiellige Slags Kartætsker

Hidintil er blot til det eene Slags brugt jern Kugler, der ere større eller mindre, alt efter Kaliberet af Stykket hvortil Kartætsken er bestemt. Disse Kugler kaldes overhovedet Rundtskraa. Et antal Rundtskraa i en Pose befæstet paa et Speil, hedder Druehagl, eller Skraasæk. og var i Førstningen blot bestemt for det større Skyt. Derimod bestemtes de egentlige saa kaldede Kardetskbøsser for Felt og Regimentsstykkerne; de bestaae af et Antal blye=Muskett=Kugler lagde i en Blik eller Træebøsse.

Naar lige saadane Bøsser ere fulste med Skraa, nemlig med hugget Jern, gamle Søm og desligeste; saa kaldes de Skraadaaser, Men disse ere afskaffede blandt alle sædelige Folkeslag, da de ikke blot dræber og quæster, men tillige flaaer meget smertefulde Saar.

Om Druehagl eller Skraasække til Kanoner

§. 27

Til Druehagl er et Speil fornødent, hvorpaa perpendikulair er fæstet en tynd Stav.

Speilet maae dreies af haardt Træe, skiæres efter Længden af Træet, og være af lige Diameter med Kugler, som hører til denne Kanon hvoraf Druehaglet skal skydes.

Fig7] Heel Speilets Høide ac er i/2 Kaliber, hvoraf den underste Deel (Kolven) ae gives 4/12, og Skuren eg 1/12. Denn eer lige saa dyb som breed.

Platten cg over Skuren bliver saa meget afdreiet, at Sækken med de Kugler som ere i samme, ikke staaer trem over Breden af Speilet.

Staven (Spindelen) gaaer giennem Speilet, i hvilket den er forkilet for unden. Den er 2 gange Kaliber lang over Speilet, og saa tyk at den netop fylder Rummet imellem Kuglerne, som lægges rundt omkring den.

Størrelsen af Kuglerne (Rundskraaet) som bruges dertil er foranderlig, alt efter Stykkets Kaliber hvortil Skraasækken er bestemt, og altsom der skal ligge flere eller ferre i eet Lag hos hinanden. Efter denne Størrelse af Rundskraaet, maa Spindelens Tykkelse indrettes, saa at den færdige Skraasæk netop faaer tilbørlig Kaliber

§. 28

Druen forferdiges nu paa følgende Maade:

1) Speilets øverste Platte deeler man i saa mange Deele, som der skal ligge Kugler i eet Lag, og skiæer efter Deelingspunkterne ligesaa mange Skaar i Randen af Platten, 1/4 indtil 1/2 tomme dyb, og 1/2 til 3/4 Tomme bred; alt efter Kalibrets Størrelse.

2) Man skiær et Stykke Seildug til Sækken efter et Papirmynster, dens Længde retter sig efter Druens Høide, men Breden efterdens Omkreds. Ned ad Længden giør man et Sømmerum paa begge Kanter, lægger Seildug med sømmerummet udad om Speilet, saa at dette bedækkes, men at den øvrige Længde af sækken hænger ned over Speilet, og binder det fast i Skuren med de 3 Laboratorii Slyng. Derpaa trækker men Sækken tilbage over det Bundne, og syer den sammen (da nu Sømmerummene ere komme ind ad ) fra neden af op ad.

3) I denne sæk lægger man nu det første Lag Kugler umiddelbar paaa Speilet, saa at hver Kugle netop ligger midt over et Skaar. De følgende Lag lægger man saaledes, at bestandig een Kugle hviler paa to andre; og saaledes bliver man Lagvis ved, intil det fornødne Antall er indkommet.

Anmerkning:

Naar Kuglerne først varmes lidet, og derefter dybbes i heedt Beg, saa faae de en tynd Begskal om sig. og herved bevares Seildugen for deres Rost.

4) Naar det behørlige Antal Kugler er i Sækken, saa tilbindes den tæt overKuglerne, og bliver derpaa med en stærk Snor, indsnøret paa følgende Maade:

5) Paa den eene Ende af Snoren giøres en Slynge, som lægges om, og trækkes stærkt til, der hvor søkken over Kuglerne er tilbundet om spindlen. Man fører derpaa Snoren paa skraa ned i kuglernes Mellemrum indtil een af Skaarene i Platten af Speilet, her Holder man den stærkt fast med den eene

Haand, og slaar den med den anden, i to Laboratorii Slyng i Skuren, om Speilet. Det øvrige af Snoren slaaer man uden fra, 2 gange om den allerede nedførte Ende, saa at dette slag ligger i Skaaret, fører derpaa Snoren til den modsadte Side opad, ligesom forhen i Mellemrummene af Kuglerne, slaaer den to Gange om Begyndelsen af Snoren, og trækker den der paa, fra oven af, igiennem det Slyng, som man strax i Begyndelsen har lagt omkring Spindlen. Derpaa føres den atter ned ad i de nærmeste Mellemrum til i et Skaar, trækkes fra oven af, igiennem de i Skuren liggende tvende Laboratorii Slyng, slaaes ligesom forhen to gangeom sig selv i Skaaret, føres derefter igienop ad, og befæstes ligesom forhen.

Dette gientager man saa ofte, iindtilat Snoren ligger ialle Kuglenes mellemrum, saavel ad høire somad venstreSide. Hver gang at Snoren knyder sig, slaaes den løse Ende to Gange om den allerede fæstede, paa det at Kuglerne kunne snøres desto fastere. Der kommer altsaa over Heele Druen, alt imellem

to o to Kugler, et saadant dobbelt Slag.

Naar alle Kuglerne ere saaledes besnørde; saa fæster man den sidste Ende i Slyngen, og danner den til et Haandgreb, hvori Druen kan bæres

For Varigheds Skyld, anstryger man endelig Druen med Oliefarve, eller dypper (døber) den i en blanding af omtrent 2 deele Beg og 1/4 Deel Tiære.

Tabelle
over en Drues Deele, og dens Tilbehør

Metrisk Tabell
over en Drues Deler, og dens Tilbehør

Om de egentlige Kartætsker

§. 42.

For 12 £b dige og de ednu mindre Kanoner har man Hidindtil kommet Kuglerne i Bøsser, men paa forskiellige Maader, nemlig:

I.

Man finder ednu mange Kartætser fra ældre Tider, hvor Bøserne ere dreiede af Træe, eller giorde af Hvidblik eller Jernblik. Somme ere fyldte med Blyekugler, og andre med Jernkugler eller Skraa. I nogle ere Kuglerne inlagde i Kitt; nogle af de i Træebøsser, ere fra Skuren af og lige til det øverste, tæt bevundne med Hyssing (Traad som er opviklet af gamle Strikker)-

II.

Føsrst for nogle Aar siden, har man begyndt paa at give Blikbøsserne en tyk Blye bund. Denne Blyebund har en Skure rundt omkring Kanterne, hvori Krudtposen bindes fast. Blikket af Bøssen lægges ei allene om Bunden, men drives ogsaa ind i Skuren; deels for ikke at hindre Anbindingen av Pungen, og deels for at give Bunden endnu meer Forbindelse med Bøssen

Bøssens ydre omkreds er netop saa stor som Kuglens Diameter.

saadanne Bøsser fyldte man med 7 Løddige, 12 Løddige og 16 Løddige Blyekugler (alt efter deres større eller mindre Kaliber) indtil at den fyldte Bøsse blev ligesaa svær som Kuglerne der kunne skydes af de Kanoner, hvortil Kartætskerne bestemtes.

Paa Kuglerne lagde man et Træelaag, som passede nøie i Bøssen som var tre til fire Linier tyk, og som manheftede med smaa Stifte, der sloges fra siden af ind igiennem Blikket, Men ved Forsøgene i Aaret 1773 viiste det sig, at disse Kartætsker der kun vare lige svær med Kuglen, ikke giorde den forlagde Virkning.

III.

Alle Kartætsker for den norske Artillerie Brigade erte ligeledes af Hvidblik med tykke Blyebunde (saaledes som de efter No.II) indvendig og udvendig anstrøgne med sort Oliefarve(*)

De blev fyldte med saa mange Blyekugler, som efterstaaende Tabelle udviser, og lukkede

(*) Efter seenere Anordning, skal den norske Artillerie Brigade ednu i indeværende Aar 1784, forsynes med det nyeste og beste slags Kartætsker.

Om de egentlige Kartætsker.

kede med et laag af Ægetræ der var 1/2 intil 3/4 Tomme tyk, og, for desmere Syrke, skaaret efter Længden. Kanten af Blikket blev bøiet om Laaget, og denne befestet, ligesom forhen, med Stifter fra Siden af.

over Kartætskerne for den norske Artillerie Brigade.

Om de egentlige Kartætsker.

Det følger af prøvenerne i 1775 og 76, at følgende Kartætsker ere de beste: Bøssen maa være af sterkt Jernblikk, og Bunden ligeledes stærk og af Jern, der kommer omtrent 100 jerkuler i Bøsswn, denne sluttes fast til, og hele Kartætsken veier omtrent 1 1/4, i det høieste 1 1/2 Gang så meget som Kuglen af stykket, hvortil den bestemmes

Dette Slags Kartætsker bliver forferdiget paa følgende Maade:

1) Blikket Styrke bestemmes efter Vøgten og er eens for alle Kalibre. Een Qadearfod, eller 144Quadrattommer maa veie 2 Pund.
Een 2 Fod 6 Tommer lang, og 2 Fod 2 Tommerbred Plade, veierhenimod 10 Lb og deraf kan skieres: 6 Stykker 12 pundige Bøsser
eller 8 stk 6 pundige Bøsser
eller 12 stk 3 pundige Bøsser
eller 12 stk 1 pundige Bøsser

Om Salpetres Luttring

Om Salpetres Brydning

Blir ikke transkribert. se originalen. side 58 -61.

Om Kullen

Naar de skulle bruges, stamper man dem i en Metallmorter, og sigter dem igiennem den mellemste Haarsigte.

Om Meelkrudtet.

For at faae Meelkrudt, river man Kornkrudtet med et afrundet Rivetræe, paa et Bord som rundt omkring har en bred opstaaende Kant, Fire arbeidsfolk rive paa een gang, to og to mod hinanden.

Det sigtes igiennem den fineste Haarsigte
Det som bliver tilbage i Sigten kalder man Krudtgrever, og giemmer det; thi sligt er bedre til forsætninger og Udkastninger ved Raketterne og Lystdoserne end Kornkrudtet, da det sidste ikke giver forsættningerne Tid nok til at fenge.

For Farlighedens Skyld, forretter man dette Arbeid helst under et Telt, giver Arbeiderne kun lit ad Gangen under Hænderne, og bringer det sigtede Krudt og Greverne, strax bort og til deres Sted.

OM Ludret.

§. 40.

Naar der skal giøres Luder, tager man god Bomuld, plukker den ud af hinanden,

læger den i Fransk brædeviin hvori er rørt Meelkrudt, og lader den vel giennemblødes.

Derefter udtrykker man fugtighederne, breder det ud paa et Bret eller Papir, som er bestrøet med Meelkrudt, og lader det vel tørres.

Luder maae tørres langsomt, og ikke i Solen; thi ellers dunster det spirituøse og brenbare Væsen fra Bredevinen; Meelkrudtet falder ligeledes hen i klumper naar det tørres for hastigt. Naar saadant Luder** skal bruges saa vikler man de heele Stykker ind i Papir, og banker det: paa det at man ved Brugen kan trække det fiint og løst ud af hinanden.

Om Stopinerne

Man giør Stopiner av Bomuldsgarn, der saa ofte sammenlæges, som Stopinen skal være tyk.

Disse Tråde udløber man derpaa vel i et tillukt Kar i Fransk brændeviin; og bestrøer dem, naar de ere tilstrækkeligen giennemblødte, med Meelkrudt, saa at der af Meelkrudtet og brændeviinen bliver en blød Dei, hvori man med hænderne arbeider Traaderne flittigt igiennem, saa at Deien ansætter sig vel, inden i og omkring dem. Dette Arbeidet

maae skee i et bredt fladt Kar, hvor man got for at komme til.

Nu treækker man Traaderne langsomt ud af Karret og igiennem Fingrene, saa at de lige og jevne blive overtrukne med Krudtdeien. Man hænger dem derpaa op paa et Sted i Skygge over en Snor, indtil de ere tørre, hvorpaa man skiær dem saa langt af som man vil bruge dem, og forvarer dem paa et tørt Sted.

Stopinernes sædvanlige Tykkelse er fra 1 til 2 Linier,

§. 42.

Det er ikke tiennligt at lade Ulden, som bruges til Luder og Stopiner, først trækkes igiennem af Salpeter Lud; thi da brende de alt for heftigt, og kunne ikke tænde Fyrverkersagerne, hviket dog er deres Bestemmelse

At tage Viinedikke i Steden for Franskbrændeviin er heller ikke got, thi da den er vandaktig, vilde den betage Salpetret sin Kraft, hvilket endnu mere maae befrygtes af Ædikkens Suurhed; denne sidste er ogsaa skadelig for alle de Satser hvori er stødt Jern, ia hindrer dem vel ogsaa i at fænge.